Case

Dansk landbrug fokuserer på bæredygtig produktion

I dansk landbrug er vi godt i gang med den bæredygtige omstilling, men vi mangler målsætninger for at hæve barren yderligere. Det mener Carl Boisen Thøgersen, landmand og ejer af godset Adamshøj ved Ringsted. Selv er han i gang med at supplere markdriften med økologisk ægproduktion, og her er bæredygtighed og dyrevelfærd højt prioriteret.

Når man kommer trillende op mod Adamshøj, bemærker man ude til højre en stor staldbygning, som er under opførsel. Håndværkerbilerne holder parkeret hele vejen rundt om byggeriet, som skal stå færdigt i begyndelsen af 2019 og huse 18.000 økologiske høns.

Carl Boisen Thøgersen byder velkommen til, og det er nyt for ham at skulle snakke om ægproduktion, da han er bedst kendt som en driftig planteavler, der råder over næsten 2000 ha, når jordene omkring Adamshøj og den forpagtede jord på resten af Sjælland tælles med. 

- Nu vil jeg have en driftsgren mere at stå på og efter at have undersøgt mulighederne, besluttede jeg mig for økologisk ægproduktion, fordi den måde at arbejde med dyrene på tiltaler mig meget, fortæller Carl og peger på det område, som hønsene skal gå på. Området er tilplantet med intet mindre end 7000 små træer, fordelt på sorter som poppel, birk og kirsebær. 

 
Carl

Om Carl Boisen Thøgersen

Carl Boisen Thøgersen ejer godset Adamshøj, som han købte i 2005. Her har han 2000 hektar med konventionel planteavl samt fra 2019 18.000 økologiske høns. Hønsegården er plantet til med poppel, birk og kirsebær. 
Hønsehus
Ny moderne hønsestald skal danne rammen om Carl Boisen Thøgersens økologiske hønsehus. 7000 små nyplantede træer skal på sigt blive til en skov i hønsegården. 

Velfærd med træer i hønsegård 

De mange træer skal snart indhegnes, og under trækronerne skal de 18.000 høns gå rundt næste år. At Carl opfører netop denne form for habitat er ikke tilfældigt. De hønseracer, vi har i landbruget, nedstammer fra de sydøstasiatiske junglehøns, som naturligt nok også var beskyttet af skovens gemmesteder. Derfor er høns fra naturens side mest trygge ved at færdes, hvor de kan være i skjul for rovdyr.

- Derfor fandt jeg det oplagt at prioritere beplantningen af marken, fordi jeg tror på, at disse rammer skaber dyr, som trives bedre og dermed lægger flere æg. Samtidig bliver det rigtig godt for mig selv og vores ansatte at arbejde med bedriften, når rammerne er gode med en ny stald og den lille skov her, forklarer Carl. 

Dansk landbrug er godt på vej

Carl mener, at dansk landbrug er godt i gang med den bæredygtige omstilling og faktisk har været det i mange år. 

- En masse af det, der sker i dansk landbrug, er meget mere bæredygtigt, end det tidligere har været. Men vi har forsømt at italesætte bæredygtigheden. Derfor har vi heller ikke været gode nok til at få spredt alle de gode ideer eller sætte os nogle fælles mål for, hvor bæredygtige, vi vil blive. Vi kan komme et niveau højere op, hvis vi italesætter bæredygtighed og arbejder sammen om ambitiøse mål, siger Carl.  

Selv fik han øjnene op for, hvor bredt bæredygtighed egentlig kan spænde, da han for nylig fik lavet en RISE-analyse, som analyserer bedriftens samlede bæredygtighedsprofil på tværs af 10 forskellige indsatser. 

 - RISE-analysen viste mig, at god ledelse og gode arbejdsforhold eksempelvis også er bæredygtighed. Der er mange muligheder at gå efter, hvis man åbner øjnene, siger Carl, som påpeger, at man som landmand ikke skal gøre bæredygtige indsatser sværere, end de er. 

- Her på Adamshøj vælger vi de initiativer, som giver mening og glæde i hverdagen. Vi anvender eksempelvis kun brændstofeffektive maskiner. Og når vi installerer pinde til hønsene i den nye stald, bliver det med et system, der hindrer mider i at kravle op på hønsene, når de sover.

Fik naturperler i genopretningsplan

Carl understreger, at bæredygtige initiativer godt kan sammenlignes med lavt hængende frugter. De er der, hvis man kigger efter. 

- Og nogle gange kommer de simpelthen dumpende ned fra himmelen: For nogle år siden fik jeg en opringning fra BaneDanmark. Jeg blev spurgt, om jeg ville være med i et projekt om erstatningsnatur i forbindelse med etablering af København-Ringsted-banen. Det gik ud på, at der skulle skabes otte dejlige søer i området med ideelle betingelser for paddelivet. Og da kommunen ikke kunne finde andre, som ville være med, meldte jeg mig straks til med de fire vandhuller og mergel­grave, jeg havde på min jord. Det var dengang triste og mørke sumphuller med stejle skrænter og uden meget liv. Nu er de så blevet oprenset, og skrænterne er udlignet, så de fremstår i dag som rene naturperler med masser af paddeliv. Og derudover blev der etableret fire andre småsøer, så jeg på den måde fik alle otte helt gratis. Det er en fornøjelse, og jeg nyder dem hver dag. En gang i mellem er det altså bare at melde sig på banen, hvis man vil prioritere bæredygtighed.

Vandløb
Vandhuller og mergelgrave er på godset Adamshøj forvandlet til naturperler med masser af paddeliv i et naturgenopretningsprojekt.