Bæredygtig fødevareproduktion spiller en central rolle for fremtidens bæredygtige udvikling, da fødevareproduktion – uanset om det er økologisk eller konventionel sker i tæt samspil med jordens ressourcer og dermed også sætter aftryk på vores ressourcer og klodens tilstand.

FN’s Verdensmål

Bæredygtig udvikling har været på verdens dagsorden siden midten af 1980´erne, hvor FN tog emnet op i bogen ”Vor fælles fremtid”. Emnet bæredygtig udvikling blev med fornyet styrke sat på den globale dagsorden efter FN-topmødet i New York i september 2015. Her vedtog verdens stats- og regeringsledere 17 konkrete mål og 169 delmål omkring bæredygtig udvikling for både mennesker og vores planet. Mål som skal indfries inden 2030.

Læs her alle 17 mål og 169 delmål. 

Danmark er langt, når det gælder arbejdet om at indfri de 17 verdensmål. Som nation ligger vi på en anden plads, når den tyske fond Berthelsmann Stiftung sammen med Sustainable Solutions Development Network sammenligner, hvilke lande der er nået længst med at implementere verdensmålene.

Læs her, hvordan Danmark har arbejdet med målene. 

FN´s Verdensmål bliver ofte omtalt som SDG-målene efter forkortelsen af den engelske titel, Sustainable Development Goals. Verdensmålene fungerer som en global ramme for, hvad verdenens samfund skal arbejde hen imod. 

En bæredygtig udvikling kræver handling og engagement fra alle niveauer i samfundet – fra regeringer, regioner og kommuner til private virksomheder inden for alle brancher (fx skibsfart, energiproduktion, fødevarevareproduktion, husbyggeri, medicin, tøj mm.). Derfor bliver der på alle niveauer og i alle brancher valgt forskellige mål og delmål ud, som der arbejdes specifikt mod at bidrage til at løse. Kun ved en stor fælles indsats på tværs af nationer, brancher og borgere kan verdensmålene for en bæredygtig udvikling nås.

Tre dimensioner i bæredygtig udvikling

Bæredygtig udvikling er en helhedsorienteret måde at betragte verden på. Det er en kompleks størrelse, hvor der ikke findes en endegyldig sandhed. Det er snarere en balance, hvor forskellige faktorer ofte trækker i forskellige retninger og hvor det er vigtigt, at man tænker på helheden.

Bæredygtig udvikling handler både om social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. 

Social bæredygtighed handler om, hvordan vi påvirker andre menneskers levevilkår. Her er målet at sikre menneskers velfærd med et sundt helbred, mulighed for uddannelse og mindst mulig fattigdom. Under social bæredygtighed hører også dyrenes velfærd, da det er menneskets ansvar at behandle dem. Socialt ansvar tænkes globalt, også i forhold til import og eksport.

Miljømæssig bæredygtighed handler om, hvordan vi påvirker natur, miljø og bruger verdens ressourcer. Målet er at kunne opfylde nutidige og fremtidige generationers behov for ressourcer og tjenester – uden at skade de økosystemer, der generer dem. 

Økonomisk bæredygtighed handler om at sikre fortsat økonomisk udvikling. Modsat de to andre områder bygger økonomisk bæredygtighed på finansielle priser på varer og tjenesteydelser, der bliver reguleret af markedets udbud og efterspørgsel. Mål for økonomisk bæredygtighed er et sikre, at der er balance mellem det, der udbydes og det der efterspørges. 

Bæredygtig udvikling og dertilhørende social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed er ikke entydige begreber. Der vil altid ligge en kulturel og politisk mening bag brugen af begreberne –hvor nogle parametre bliver prioriteret højere end andre, ligesom brug af begreberne også vil være globalt/lokalt betinget.

Global Compact – virksomheders bidrag 

FN står også bag initiativet Global Compact, som inddrager private virksomheder i at løse nogle af de store miljømæssige og sociale udfordringer i verden. Global Compact blev startet i 1999 af forhenværende generaldirektør i FN, Kofi Anan. I dag er godt 13.000 virksomheder fordelt på mere end 160 lande med i Global Compact. I Danmark har 370 virksomheder underskrevet, at de vil overholde Global Compact principper for en mere bæredygtig verden. Herunder en række danske fødevarevirksomheder som fx Arla Foods, Danish Agro, Danish Crown og Danæg. Hvert år skal virksomhederne rapportere til FN om, hvad de har gjort for at gøre deres produktion mere bæredygtig.

Kompleksiteten i bæredygtig fødevareproduktion

Bæredygtighed er en kompleks størrelse, hvor mange forskellige faktorer spiller ind og nogle gange trækker i hver sin retning. Det er snarere en balance, hvor man hele tiden skal tænke på helheden, og hvor graden af bæredygtighed afhænger af, hvad man ser på.

Et eksempel er klima og biodiversitet, hvor det er påvist at kødkvæg, der græsser på naturarealer bidrager positivt til biodiversiteten, men dog har en højere klimapåvirkning. Omvendt vil en mere ressourceeffektiv produktion med fedning af kvæg på stald have et mindre klimabidrag, men vil ikke bidrage til biodiversiteten. 

Et andet eksempel på kompleksiteten i bæredygtig fødevareproduktion er, hvilke parametre, man vurderer bæredygtigheden ud fra.  

For eksempel kan den miljømæssige bæredygtighed i landbrugsproduktionen måles på to forskellige måder:
1) Miljøpåvirkning per hektar 
2) Miljøpåvirkning per produceret enhed fx per kilo udbytte

Økologisk og konventionelt landbrug scorer forskelligt alt afhængig af, hvordan man vælger at måle, samt hvilke type af produktion man kigger på.

Globale miljøpåvirkninger som for eksempel klimapåvirkninger måles som regel per produktenhed, mens lokale miljøpåvirkninger som udvaskning af kvælstof måles per hektar.

En økologisk landmand høster ikke lige så mange kilo korn per hektar, som en konventionel landmand. Ligesom en økologisk landmand heller ikke producerer lige så mange dyr per m² staldplads, som en konventionel landmand, da de økologiske dyr har mere plads i stalden. Omvendt bruger økologen færre input udefra i form af gødning og plantebeskyttelsesmidler. 

I forhold til klimabelastning kan det være svært at sige noget entydigt om påvirkningen fra økologisk produktion. De fleste undersøgelser viser et lavere klimaftryk i økologien, hvis man måler det per hektar. Men måler man CO₂-aftryk pr produceret enhed, ser det anderledes ud. I nogle undersøgelser ligger økologien højere for produkter såsom som svin og fjerkræ, mens der for andre produkter såsom mælk og planter ikke er nogen væsentlig forskel. Men der findes også undersøgelser, som tegner et andet billede. Derfor er det svært at sige noget præcist om det, da påvirkningen varierer fra land til land, mellem de specifikke produkttyper og fra landmand til landmand. Læs mere om fødevareproduktionens klimaaftryk her.

Derfor er det vigtigt, at man har et nuanceret og ambitiøst syn på bæredygtig udvikling således, at der arbejdes med målrettede indsatser indenfor alle produktionsformer for at imødekomme en bæredygtig fremtid for både fødevareproduktionen og samfundet.

Den danske fødevareproduktion arbejder hele tiden på at udvikle sig i en mere og mere bæredygtig retning og dermed bidrage til en bæredygtig udvikling.  Der er bl.a. fokus på at minimere landbrugets og fødevareproduktionens miljøpåvirkning og bidrage til helhedsorienterede løsninger i hele værdikæden. 

Der arbejdes fx med nye proteinkilder, så Danmark kan reducere importen af soja, der dyrkes steder i verden, hvor det evt. kan bidrage til at regnskov bliver ryddet. Der forskes i teknologier og systemer for, hvordan man bedst mulig kan udnytte biomasse. Der forskes i, hvordan dyrene endnu bedre kan udnytte fodret, hvordan man fremmer en cirkulær bioøkonomi og mange flere tiltag, der skal styrke en bæredygtig udvikling, når det gælder fødevareproduktion. Også i resten af værdikæden er der fokus på arbejdet med bæredygtighed. For eksempel arbejder man på slagterier og mejerier for at reducere vandforbrug og CO₂-udledning, og for at anvende restprodukter, så intet går til spilde. Læs mere om cirkulær bioøkonomi her.

Rise-analyse: Redskab til måling og forbedring af bæredygtighed

Mange økologiske landbrug i Danmark har i de seneste år gjort brug bæredygtighedsredskabet RISE, der skal medvirke til at få en bredere forståelse for, hvordan der kan arbejdes med både sociale, miljømæssige og økonomiske aspekter for at skabe bæredygtig udvikling på de enkelte gårde. Herunder også hvordan fokus på management kan øge den økologiske landbrugsproduktions bæredygtighed.  

Mere end 280 økologiske landmænd har siden værktøjet blev introduceret i 2014 i Danmark fået foretaget en RISE-analyse for at belyse bæredygtigheden på deres bedrift. RISE-analysen tydeliggør, hvor bæredygtig produktionen er, og hvordan landmanden kan arbejde på at gøre den endnu mere bæredygtig. Analysen udføres af en økologisk landbrugsrådgiver i tæt samarbejde med landmanden, som stiller al data, der skal bruges, til rådighed.  

Spørgsmålene i RISE-analysen behandler både social bæredygtighed (arbejdsforhold, livskvalitet, driftsledelse), miljømæssig bæredygtighed (næringsstoffer, vand, energi, klima og biodiversitet) og økonomisk bæredygtighed (jord, dyrehold, økonomi). RISE-værktøjet fortæller derfor om styrker og svagheder på gården ud fra alle aspekter af bæredygtighedsbegrebet. 

Når landmænd får lavet en RISE-analyse, samles alle bedriftens data fra centrale databaser vedr.  regnskab, markforhold (mark-online) og dyreregistret, og landmændene skal svare på en lang række spørgsmål, der handler om bedriftens håndtering af jord, dyrehold, næringsstoffer, vand, energi og klima, biodiversitet, arbejdsforhold, livskvalitet, økonomi og driftsledelse. Der benyttes således en kombination af kvantitative og kvalitative informationer. Ud fra svarene bliver der tegnet et ’spindelvæv’, der viser de samlede svar i hver af de 10 kategorier. Desto tættere punkterne er på spindelvævets yderkant desto mere bæredygtig er bedriften. På den måde får landmanden et overblik over på hvilke områder, gården klarer sig godt og på hvilke områder, der er forbedringer at hente.

På baggrund af målingerne laves der handlingsplaner og implementeringsplaner for tiltag, landmanden skal gøre for at øge bedriftens bæredygtighed. Efter nogle år, kan der laves en ny måling, som viser om der er sket forbedringer. 

Læs mere om RISEanalysen her.

FN´s Verdensmål og økologisk produktions betydning 

Fødevareproduktion bidrager på forskellig vis til at indfri nogle af FN’s Verdensmål. Nedenfor er beskrevet hvordan fødevareproduktion - med særligt fokus på økologisk fødevareproduktion bidrager til en bæredygtig udvikling. 

Mål 2: Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug:
I den danske fødevareklynge er der fokus på en bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion med høj produktivitet og ressourceeffektivitet. Der er fokus på tiltag, der kan mindske produktionens miljø- og klimaaftryk – både på gården og i de virksomheder, der forarbejder fødevarerne. Det gælder også i den økologiske sektor. Her er der særligt fokus på opbygning af jordens frugtbarhed, kulstofbinding samt en dyrkningspraksis, der fremmer en levende og mangfoldig natur. Samtidig kan økologisk produktion i 3. verdenslande være et fornuftigt valg, når det gælder lokal fødevareforsyning, hvor det er vigtigt for bønderne at have fokus på opbygning af jordens næringsstofforsyning og dyrkningsteknikker, der ikke kræver dyre inputs som fx handelsgødning og kemiske plantebeskyttelsesmidler. Læs mere om jordens frugtbarhed, en levende og mangfoldig natur samt global fødevareforsyning i andre afsnit her på siden.

Mål 3 Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper:
Den danske fødevareklynge producerer sunde og sikre fødevarer til borgere i alverdens lande – fødevaresikkerhed, sporbarhed og hygiejne er i fokus. Det gælder også for økologiske fødevarer. Sundhed er et komplekst begreb, og der mangler forskning på området for at kunne sige noget entydigt om, hvorvidt økologiske varer er sundere end konventionelt fremstillede varer. En række undersøgelser peger dog på, at der fx er flere omega-3-fedtsyrer i økologisk mælk samt at der et højere indhold af antioxidanter i økologisk frugt og grønt. Økologiske fødevarer er fremstillet uden brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og tilsætningsstoffer, og forsigtighedsprincippet gælder hele vejen fra jord til bord.

Mål 6 Sikre at alle har adgang til vand og sanitet og at dette forvaltes bæredygtigt:
Adgang til rent drikkevand er en universel vigtig ting for alle. Derfor ønsker alle - både landmænd og forarbejdningsvirksomheder at passe godt på grundvandet ved ansvarlig dyrkningspraksis og udledninger fra produktion. I den økologiske produktion betyder fraværet af kemiske plantebeskyttelsesmidler og lave kvælstofnormer, at man kan dyrke jorden skånsomt i områder, hvor der er stort fokus på at minimere landbrugsproduktionens påvirkning af vandmiljøet.

Mål 8 Anstændige jobs og økonomisk vækst:
Fødevareklyngen skaber mere end 186.000 arbejdspladser i erhvervet og tilknyttede erhverv i Danmark. Den økologiske sektors bidrag er en del heraf. Mange økologiske virksomheder er fyrtårne inden for nyskabende højværdiprodukter, ligesom en del økologiske landbrug tager et særligt socialt ansvar for socialt udsatte i socialøkonomiske virksomheder.

Mål nr. 11 Gøre byer, lokalsamfund inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige:
Den danske fødevaresektor har fået sat reduktion af madspild i hele kæden fra jord til bord på dagsordenen samt recirkulering af næringsstoffer fra by til land. Den økologiske sektor har flere steder inspireret bybefolkningen til at give sig i kast med urban-farming og andre initiativer til gavn for den urbane bæredygtighed. Flere økologer er engagerede i lokale bæredygtighedsprojekter.

Mål nr. 12: Sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer:
Hele den danske fødevaresektor har fokus på bæredygtig produktion og cirkulær bioøkonomi. Den økologiske sektor er en vigtig del heraf. Økologerne har stort fokus på kredsløb, opbygning af jordens kulstofindhold, genanvendelse af ressourcer og udvikling af teknologier hertil – fx bioraffinering. Bæredygtighed er en strategisk vigtig indsats i sektoren, og der arbejdes aktivt med bæredygtighedsvurderinger af økologiske bedrifter, der ser og dokumenterer en række centrale parametre for bæredygtig produktion.

Mål nr. 13: Klimaindsats:
At producere klimaeffektivt er et emne, som optager hele den danske fødevaresektor. Samtidig er der en erkendelse af, at fødevareproduktion ikke sætter uvæsentlige klimaaftryk - uanset driftsform. 

Økologerne arbejder bl.a. med øget kulstofbinding i jorden og via RISE-analysen på at producere endnu mere klimavenligt end i dag. Der er fokus på at producere mere effektivt ved at få øget udbytteniveauet gennem udvikling af økologiske sorter og optimeret dyrkningsmanagement – ligesom øget recirkulering af næringsstoffer og brug af vedvarende energi i den økologiske sektor vil bidrage positivt til klimaregnskabet.

Mål nr. 14: Livet i havet:
Verdens have trues af mange forskellige typer forureningskilder – fx plastik, kemiske stoffer og næringsstoffer. Dansk landbrug har stort fokus på vandmiljøet og på at reducere erhvervets udledninger, som er reduceret markant i løbet af de seneste mange år.

Den økologiske sektor har fokus på at holde hus med de tilgængelige næringsstoffer og derved minimere udledninger til vandmiljøet ligesom fravær af kemiske plantebeskyttelsesmidler reducerer risikoen for påvirkning af vandmiljøet.

Mål nr. 15: Livet på land:

Målet fra FN’s side handler om at genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. Et emne, der ligger dansk landbrug meget på sinde, da det er fundamentet for al landbrugsproduktion. Den økologiske produktionsform tager særlige hensyn til biodiversiteten i flora og fauna – ligesom økologerne, når de ikke må bruge handelsgødning, er nødsaget til at have stort fokus på opbygning af jordens næringsstofforsyning og humusindhold.

Forbrugernes holdning til bæredygtighed  

Mange forbrugere tænker over bæredygtighed, når de træffer deres valg om, hvilke fødevarer, der skal ligges i indkøbskurven.

Landbrug og fødevarer har i 2017 gennemført en analyse af, hvad danskernes forbinder med et bæredygtigt fødevareforbrug. Analysen viser, at over halvdelen tænker på bæredygtighed i høj grad eller i nogen grad, når de køber mad og drikke. Mange forskellige forhold forbindes med bæredygtigt fødevareforbrug.

At undgå madspild, huske at tage egne indkøbsposer med, og købe fødevarer der er i sæson, lokalt produceret eller med minimal emballage er nogle af de forbrugsvalg, som over halvdelen forbinder med noget, der er med til at have et mere bæredygtigt fødevareforbrug. At købe økologiske fødevarer er noget, som 46 pct. blandt forbrugerne definerer som et mere bæredygtigt fødevareforbrug.

Når det handler om de globale udfordringer er forbrugerne særligt bekymrede for ophobning af plastik i naturen, forurening af miljø og natur, at regnskovene ryddes og forsvinder samt global opvarmning med drivhuseffekten.

I undersøgelsen ser knap halvdelen af de adspurgte økologiske fødevarer som et mere bæredygtigt forbrug. Derudover bliver lokale fødevarer og også danske fødevarer generelt opfattet som mere bæredygtige. Transport over store afstande ses som en af de store synder for bæredygtigheden. 

Forbrugere vil generelt gerne handle mere bæredygtigt. Samtidigt giver de også udtryk for, at de synes det er svært at forstå hvilke fødevarer, der bliver produceret mere bæredygtigt end andre. Årsagen hertil er, at der ikke er tydeligt, hvilke fødevarer der er bæredygtige. Der mangler afklaring om, hvad der er bæredygtigt i den kompleksitet som produktion af fødevarer står midt i. 

Man er derfor nødt til selv at træffe nogle valg, og på det personlige plan handler flere og flere aktivt for at leve mere bæredygtigt ud fra deres opfattelse af begrebet. 

Læs hele analysen her. 

Litteratur 

Bock GH 2017, Vil du økologi og mere til? Vi arbejder med bæredygtighed, Landbrug & Fødevarer SEGES, Aarhus N, læs her. 

Knudsen MT, Olesen JE & Hermansen JE 2011, Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter – fokus på drivhusgasser, Århus Universitet Institut for Agroøkologi

Landbrug & Fødevarer 2018, Fakta om fødevareklyngen – Bæredygtig Udvikling, København, læs her. 

Samulsen HH 2013, Fri os for mere bæredygtighed, Information, København, læs her.  

Svarer M, Dalgaard C, Hansen LH & Tranæs T 2017, Bæredygtig? Naturen har gode tider til gode, De Økonomiske Råd, 2017, læs her. 

SEGES Landbrug & Fødevarer 2016, Forbrugerindsigter fra ”Vi arbejder med bæredygtighed”,  læs her.  

SEGES Landbrug & Fødevarer, Vækst med bæredygtighed, læs her.