Klimapåvirkning – en kompleks størrelse

Når man vil udregne klimaeffekten af en bestemt aktivitet eller produkt, indgår der mange forskellige faktorer. Det er et komplekst regnestykke. Hvis man for eksempel skal vurdere klimapåvirkningen af ét kilo ost, skal man medregne:

• Udledning af lattergas ved dyrkning af foder til køerne
• Udledning af kuldioxid fra kørsel med traktor til jordbehandling og såning
• Udledning af metan fra køernes fordøjelse
• Udledning af metan fra gylletank
• Udledning af kuldioxid fra transport af foder og mælk
• Udledning af kuldioxid i forbindelse med energiforbrug i stald og på mejeri
• Fratrækning af kuldioxid som foderplanterne optager fra luften via deres fotosyntese, og som indlejres i rødder i jorden

Hvis man skal kunne sammenligne forskellige produkters klimabelastning, er det vigtigt, at klimaeffekten beregnes efter samme metode. Beregningerne opgøres ofte på forskellige måder, og det kan derfor være svært at sammenligne. Man forsker i at finde metoder, der kan standardisere måden at gøre det på, så det også bliver lettere at foretage sammenligninger.

Danmarks klimaforpligtigelser

Danmark har via FN’s klimakonvention, som vi tilsluttede os allerede i 1992, forpligtet os til at reducere udledningen af drivhusgasser og dermed årligt opgøre de samlede udledninger. I disse opgørelser medtages kun de udledninger, der konkret foregår i Danmark. Det vil sige, at for eksempel belastningen af importerede varer, der indgår i vores produktion, ikke er medregnet.

Ifølge Energistyrelsen (2018), er der siden 1990 sket et fald i Danmarks CO₂ udledning på 38,3 pct.

Det er EU, der fastsætter rammerne for, hvilke sektorer og hvor meget de enkelte sektorer skal reducere deres klimabelastning. I december 2017 besluttede EU, at medlemslandene skal reducere udledningen af drivhusgasser fra landbrug, transport og boliger frem mod 2030. Samlet set skal EU i alt reducere sin udledning af drivhusgasser med mindst 40 pct. i 2030 i forhold til, hvad udledningen var i 1990. EU har besluttet, at udledningen skal være reduceret med 80-95 pct. i 2050 i forhold til 1990 og arbejder for, at udledningen skal helt ned på nul for, at EU kan leve op til FN’s Paris-aftale fra 2015.

Målsætningerne er omdannet til konkrete reduktionsmål for de enkelte medlemslande. Reduktionsmålet er bestemt ud fra, hvor god en økonomi de enkelte lande har. De lande med den højeste BNP skal reducere mest, og derfor har Danmark fået et højt reduktionsmål. Danmark skal sænke udledningen af drivhusgasser med 39 pct. i forhold til 2005 niveau. Det er et af de højeste reduktionsmål i EU’s medlemslande. 

I forhold til 2050 er der i EU endnu ikke opnået enighed om en nettonul-udledning, men i energiaftalen fra juni 2018 har samtlige partier i Folketinget besluttet, at Danmark vil arbejde mod netto-nuludledning i Danmark senest i 2050, hvilket er i overensstemmelse med Paris-aftalen. 

Landbrugets arbejde med klimareduktion

Danmark har sammenlignet med andre lande en meget klimaeffektiv landbrugs- og fødevareproduktion. Fra 1990 til 2016 steg produktionen med 31 pct., mens udledningen af drivhusgasser faldt med 17 pct. Men der skal ske yderligere reduktioner. Gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter søger man at finde løsninger på de forskellige udfordringer. Løsninger, der kan bidrage til at reducere erhvervets energiforbrug og udledninger af andre drivhusgasser. Det vil typisk være løsninger, der er relevante at anvende i forhold til både den økologiske og konventionelle landbrugsproduktion.  

Drivhusgasser fra landbruget

Landbrugsproduktion påvirker primært klimaet ved udledning af drivhusgasserne kuldioxid (CO₂), metan (CH₄) og lattergas (N₂0).

• Metan (CH₄): bliver udledt fra fordøjelsen hos hovedsageligt drøvtyggere som kvæg og ved omsætning i husdyrgødning i jorden. 
• Lattergas (N₂O): bliver udledt fra håndtering af handels- og husdyrgødning og omsætning af kvælstof og planterester i jorden. Det sker også indirekte udledning af lattergas fra ammoniaktab og udvaskning af kvælstof. 
• Kuldioxid (CO₂): udledning sker typisk fra landbrugets direkte og indirekte forbrug af energi.

Klimapåvirkning ved produktion af økologiske fødevarer

Nogle undersøgelser viser, at økologien medfører et lavere klimaaftryk, og andre undersøgelser viser det modsatte. Det afhænger blandt andet af, hvilke fødevarer man kigger på, samt hvilken metode man bruger. Når man skal opgøre en landbrugsproduktions påvirkning af klimaet, kan man enten opgøre det per produceret enhed eller per arealenhed. Altså hvor mange CO₂-ækvivalenter, udledes der per. produceret enhed (fx per kilo) eller per arealenhed (fx per hektar). 

Mindre klimabelastning pr. arealenhed ved økologisk produktion kan skyldes en mere ekstensiv drift med hensyn til tilførsel af gødning og at der er flere arealer med græs i sædskiftet, der binder kulstof i jorden.

En højere klimabelastning per produceret enhed i nogle økologiske produktionsformer, kan skyldes at udbytterne i økologien typisk er 15-30 pct. lavere (afhængigt af afgrødetypen) sammenlignet med, hvad konventionelle landbrug producerer på samme areal. Det kan også skyldes, at der bruges mere foder til dyrene, fordi de forbrænder mere energi ved at bevæge sig og gå udendørs. Der er altså færre kilo produkt at fordele den samlede klimabelastning på. 

Årsagen til de lavere udbytter skyldes, at der ikke anvendes handelsgødning og plantebeskyttelsesmidler. For husdyrproduktion skyldes den højere klimabelastning pr. produceret areal, at økologiske dyr skal have mere plads end konventionelt opdrættede dyr. 

Samlet set er der dog ikke den store forskel i klimabelastning, når man sammenligner klimabelastning af forskellige produktgrupper produceret efter økologisk eller konventionel dyrkningspraksis – uanset om man opgør det pr. arealenhed eller pr. produceret enhed. Den store forskel ligger i produktgruppen. Om det er vegetabilske eller animalske produkter. Endvidere varierer det fra land til land, mellem de forskellige produktionsformer og fra landmand til landmand.

Indsatser for mere klimavenligt landbrug

Både økologiske og konventionelle landmænd vil rigtig gerne arbejde på at reducere landbrugsproduktionens påvirkning af klimaet. Der er forskellige virkemidler man kan tage i brug for at for at nedbringe landbrugsproduktionens klimaaftryk. Man kan for eksempel se på:

Reduktion af brugen af fossile brændstoffer og i stedet benytte vedvarende energikilder. Det kan være i form af husstandsvindmøller, solfangere og -celler, ved etablering af jordvarmeanlæg, opvarmning med biobrændsel, installering af varmegenvindingsanlæg, etablering af flere biogasanlæg, ved brændstofbesparende adfærd ved arbejde i marken med maskiner mv.   

Højere udbytter i den økologiske planteavl: Særligt for økologerne handler det om, hvordan man kan øge udbytterne i den økologiske produktion, sådan at landmanden kan høste flere kilo afgrøder pr. arealenhed. En af vejene hertil er bl.a. udvikling af mere robuste frøsorter, der passer bedre til den økologiske dyrkningsform.

Øge kulstofbindingen i jorden: CO₂ fra atmosfæren kan bindes i jorden. Det kan ske ved at have flere flerårige græsmarker og efterafgrøder i sædskiftet. Afgrøder med en høj plantetæthed, høj rodtæthed og en lang vækstperiode binder kulstof i jorden. Kulstofbinding i jorden passer godt til den økologiske dyrkningspraksis, der typisk har mange flerårige græsmarker i sædskiftet.

Øget brug af bioraffinering: Bioraffinering er en metode, hvor man både producerer foderproteiner og biogas. På den både kan man skabe en økonomisk værdi for flere græsmarker i sædskiftet, da man fra græsset kan udvinde højkvalitets proteinfoder, samtidig med at der produceres biogas. Mere dansk produceret foderprotein bl.a. via bioraffinering kan reducere importen af fx sojaprotein fra Sydamerika.

Flere biogasanlæg: Når gylle kommer i et biogasanlæg bruges den metan, som gyllen ellers ville frigive til atmosfæren til biogasproduktion. Biogassen kan erstatte fossile energikilder og metan nyttiggøres frem for at skade klimaet. 

Plantning af flere træer og buske, der effektivt binder store mængder kulstof fra atmosfæren. Kulstof lagres i selve træet (veddet) og i jorden under træerne/buskene.

Lavbundsjorde kan tages ud af landbrugsdrift: Hvis man stopper med at dyrke lavtliggende jorde med højt indhold af tørv, vil der være en klimagevinst. Opdyrkede lavbundsjorde er drænet. Når dræning stopper, vil vandstanden stige, og jorden tilføres hermed mindre ilt. Det vil medføre langsommere nedbrydning af jordens kulstofindhold og dermed udledning af færre drivhusgasser. 

Der er således mange forskellige tiltag, man kan gøre på den enkelte bedrift for at reducere landbrugsproduktionens klimapåvirkning. De forskellige tiltag har forskellig effekt – tilsammen vil flere forskellige klimareducerende tiltag på gårdniveau bidrage til at mindske det samlede landbrugserhvervs klimabelastning. En nødvendighed, hvis landbrugserhvervet skal bidrage til Danmarks reduktion af drivhusgasser med 39 procent i forhold til 2005 niveauet inden 2030, som EU har stillet som krav. 

Med bæredygtighedsværktøjet RISE kan landmænd få en ide om gårdens klimapåvirkning og deraf hvilke indsatser, det giver mening for den enkelte landmand at iværksætte for at reducere gårdens klimabelastning. 

På vej mod mere forpligtende klimatiltag i økologisk produktion

Forbrugerne forbinder økologiske fødevarer med en produktionsform, der tager særligt hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd. Heri formodes der også at ligge en indirekte forventning fra forbrugernes side om, at det økologiske landbrug leverer svar på nogle af de klimaudfordringer, som verden står over for.

I dag findes der dog ingen regler/krav i det økologiske regelsæt eller i EU´s økologiforordning om, at man i det økologiske landbrug skal foretage specifikke klimareducerende handlinger. 

Det vil Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening gerne have ændret og har derfor spillet ind til regeringen med et ønske om, at der indføres krav om kulstofbinding på økologiske bedrifter. Kravene skal bidrage til, at økologer har et sædskifte, som binder kulstof fra luften til jorden samtidig med, at det vedligeholder eller øger jordens frugtbarhed.

Samtidig skal der arbejdes for, at klimahensyn også indarbejdes i EU’s økologiregler. 

Klimavenligt fødevareforbrug – ting at tænke over

En gennemsnitsdansker udleder 19 ton CO₂ ækvivalenter om året. Heraf kommer 3 tons fra mad og drikke – svarende til 15 procent.

Hvis man som privatperson gerne vil reducere sit klimaaftryk, er der derfor en lang række overvejelser, man skal gøre sig i stort set alle de valg, man dagligt foretager sig. Det gælder for eksempel vedrørende valg af transportmiddel i dagligdagen og til og fra ferier; når man køber tøj, møbler, elektronik, forbruger energi og data fra nettet og naturligvis også ved valg af fødevarer. 

Klimaovervejelser ved forbrug af fødevarer
Et måltids klimaaftryk er bestemt af udledningen af CO₂, metan og lattergas under hele produktionen fra mark til tallerken. 

Som det fremgår af figuren Sammenligning af økologiske og konventionelle produktgruppers klimaaftryk, har de forskellige produktgrupper af fødevarer forskelligt klimaaftryk. Animalske produkter belaster klimaregnskabet mere end produktion af frugt, grønt og korn. Det skyldes husdyrenes udslip af metangas i forbindelse med deres fordøjelse samt at der i animalsk produkters klimaaftryk også er indregnet klimaftryk ved produktion af foder, som dyrenes spiser i løbet af deres levetid.  

Animalske produkter

Lammekød, oksekød og mejeriprodukter, er de fødevaregrupper, der har det højeste klimaaftryk. Det skyldes, at får og køer er drøvtyggere, der i forbindelse med deres fordøjelse udleder metangasser. Endvidere bidrager produktion af foder til dyrene også til produkternes klimaaftryk. En anden parameter der vejer tungt, når man beregner klimaaftryk fra kvæg, er, at køer lever i længere tid inden de slagtes end for eksempel svin og fjerkræ. Hakket oksekød har et lavere klimaaftryk end kød fra køer, der udelukkende lever med det formål at give bøffer. Det er fordi, hakket oksekød typisk er kød fra malkekøer, der før de bliver slagtet har produceret mælk i flere år. På den måde udnyttes koens ressourcer til både mælkeproduktion og kød. Det betyder, at man får produceret meget mere produkt ved samme energiforbrug og udledning af drivhusgasser. 

Klimabelastning fra produktion af grise og fjerkrækød er mindre. Det skyldes, at grise og kyllinger er mindre dyr, der lever i kortere tid og har en højere effektivitet i udnyttelsen af deres foder. Grise og kyllinger udleder ikke metan. Dog frigives der metan fra deres gødning. 

Vegetabilske produkter

Når det handler om frugt og grønt er der også en række overvejelser man kan gøre sig. Det har betydning om frugt og grønt er dyrket på friland eller i drivhuse, og med hvor stor ressourceeffektivitet produktionen er foregået. 

Endvidere har det stor betydning for produktets klimabelastning, hvordan udenlandske varer er transporteret til Danmark. Transport med fly er cirka 10 gange så belastende for klimaet som transport med lastbil. Den mest klimavenlige transportform er skibsfart. 

Der er således mange forskellige forhold, man kan vælge at tage i betragtning i ens valg af mad. 

Litteratur 

AgroTech - Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation & Dansk Landbrugsrådgivning 2009, Dansk landbrug og fremtidens klima, 2. udgave, Aarhus, læs her.  

Dalgaard T, Dalgaard R & Nielsen AH 2002, Energiforbrug på økologiske og konventionelle marker, nr. 260, Grøn Viden Markbrug, Tjele, læs her. 

Energistyrelsen 2018, Energistatistik 2017, ISBN 978-87-93180-36-9www, Energistyrelsen, København K, læs her. 

Fog E, Oudshoorn F, Halsnæs K, Kristensen T & Olesen JE 2015: ‘5. Energi og klima‘, i: Jespersen LM (red.), Økologiens bidrag til samfundsgoder – Vidensyntese 2015, ICROFS, 1. udgave, s. 169-205

Fog E 2017, ’Økologi og klima’, i: Krebs T & Nielsen KB (red.), Økologi – landbrug, mad og bæredygtighed, 1. udgave, Munksgaard, s. 205-231

Jørgensen U, Dalgaard T (red.) 2004, Energi i økologisk jordbrug – reduktion af fossilt energiforbrug og produktion af vedvarende energi, FØJO rapport nr. 19, Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), Foulum, læs her.  

Knudsen MT, Olesen JE & Hermansen JE 2011, Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter – fokus på drivhusgasser, Århus Universitet Institut for Agroøkologi

KRAV 2019, Standards for KRAV-certified Production 2019-2020, The KRAV Association, Uppsala, læs her.

Lesschen J, Van Den Berg M, Westhoeck HJ, Witzke H 2011, ‘Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors’, Animal Feed Science and Technology, vol. 166-167, s. 16-28

Landbrug & Fødevarer 2018, Fakta om fødevareklyngen – Bæredygtig Udvikling, København, læs her. 

Madsen MB & Nygaard, SE 2017, Større trivsel med mindre klimabelastning – livskatalog, CONCITO, København, læs her. 

Miljø & Fødevareministeriet 2018, Vækstplan for dansk økologi, ISBN: 978-87-93593-04-6, København, læs her. 

Minter M & Chrintz T 2016, Klimavenlig kost, CONCITO, København, læs her. 

Olesen JE, Petersen SO, Lund P, Jørgensen U, Kristensen T, Elsgaard L, Sørensen P & Lassen J 2018, Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget, rapport nr. 130, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) Aarhus Universitet, Aarhus, læs her.