Quiz

Nederst i hver tekst er der en quiz, hvor du kan teste din viden.

Økologi og global fødevareforsyning

FN’s verdensmål nr. 2 ”stop sult” sætter mål for, at vi på verdensplan skal udrydde sult, opnå fødevareforsyningssikkerhed samt globalt set sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug. Mange forskellige værktøjer og strategier skal i spil for at nå i mål. Her kan økologisk produktion på flere områder komme til at spille en væsentlig rolle i forhold til at indfri FN’s Verdensmål nr. 2. FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) har blandt andet konkluderet, at agro-økologiske produktionsprincipper på små tropiske jordbrug i f.eks. Afrika kan give mere end 100 pct. større udbytter end ved brug af de typiske ikke-økologiske metoder.

Vi er i dag cirka 7,5 milliarder mennesker på jorden, heraf skønnes cirka 800 millioner mennesker at sulte. I 2050 forventes klodens befolkning at være vokset til 9,5 milliarder mennesker, som alle har behov for tilstrækkelig fødevareforsyning.

FN’s Verdensmål nr. 2 ”stop sult” sætter mål for, at vi på verdensplan skal udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed samt globalt set sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug. Det kan blive en stor udfordring at løse, og mange forskellige værktøjer og strategier skal i spil for at nå i mål. Produktion, udnyttelse og fordeling af fødevarer er tre vigtige forhold, når det gælder om at øge verdens fødevareforsyning til en voksende befolkning. Det handler bl.a. om udviklings- handels- og landbrugspolitik, produktion af fødevarer, valg af produktionsformer, valg af afgrøder, naturens bæreevne og meget mere.

Fødevaresikkerhed og fødevareforsyningssikkerhed

Begrebet fødevaresikkerhed kan have to betydninger. Det kan referere til, at den mad vi spiser skal være så sikker som overhovedet muligt. Det til sige, at man fra producenter og myndigheders side gør alt for at maden ikke indeholder sygdomsfremkaldende bakterier eller uønskede reststoffer.
Fødevaresikkerhed bruges også som synonym for fødevareforsyningssikkerhed, der handler om forsyning med fødevarer og det enkelte menneskes adgang til sunde og nærende fødevarer.
I teksten her anvender vi begrebet fødevareforsyningssikkerhed, når vi taler om, hvordan vi sikrer mad nok til alle i fremtiden.

Fødevareforsyningssikkerhed

Fødevareforsyningssikkerhed handler om at sikre en tilstrækkelig forsyning af fødevarer til det enkelte menneske. Fødevareforsyningssikkerhed er ikke alene baseret på verdens samlede produktion af mad. Faktisk producerer vi i verden reelt tilstrækkeligt mængder af fødevarer til at mætte verdens befolkning. Men alligevel er der flere hundrede millioner mennesker, der sulter eller er fejlernærede. Det er der mange forskellige årsager til:

Fattigdom og manglede købekraft til fødevarer eller muligheder for selv at dyrke fødevarer.
Krige og flygtninge, hvor konflikter reducerer eller ødelægger lokale fødevareproduktioner.
Vejr og klima, der kan have store negative konsekvenser for den lokale fødevareproduktion ved f.eks. tørke eller oversvømmelse.
Manglende investeringer i landbruget og dermed i fødevareproduktionen. F.eks. manglende infrastruktur eller upålidelig vandforsyning.
Madspild; det anslås, at en tredjedel af verdens fødevarer aldrig bliver spist. For eksempel fordi fødevarerne bliver ødelagt under opbevaring, eller fordi fødevarerne går tabt i forbrugsleddet – en problemstilling som særligt gør sig gældende i den vestlige verden.

Mindre fattigdom, en bedre og mere sikker lokal fødevareproduktion og et reduceret madspild i hele værdikæden er blandt de indsatser, der kan bidrage til at løse nogle af de aktuelle problemer med global fødevareforsyningssikkerhed. FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) lister flere indsatsområder i indsatsen mod sult, som er store, komplekse og indbyrdes afhængige faktorer. Læs her FAOs indsatsområder mod sult.

Med et stigende befolkningstal og ændringer i sammensætningen af vores diæter - som flere steder i verden f.eks. i Kina og Brasilien går i retning mod et øget kødforbrug – gør, at behovet for global fødevareproduktion er stadig stigende.

Fattigdom og manglende investeringer i landbrug og den tilhørende infrastruktur er nogle af årsagerne til at flere hundrede millioner mennesker dagligt på globalt plan må gå sultne i seng.

Hvad skal vi spise?

Vores spisevaner er forskellige, alt efter hvor vi bor i verden. Særlig stor forskel er der i mængderne af kød og andet animalsk protein, der indtages forskellige steder i verden. FAO har f.eks. opgjort, at nordamerikanere og brasilianere i gennemsnit spiser et sted mellem 90 og 115 kg kød om året per person, mens både indere og afrikaner i gennemsnit spiser under 20 kg kød per person om året. Europæerne spiser i gennemsnit ca. 70 kg kød per person om året.

Som udgangspunkt kræver det mere landbrugsareal at producere kød end vegetabilske produkter, da husdyrproduktion også lægger beslag på jord til produktion af foder til dyrene. Derfor har den globale kostudvikling stor betydning for, hvor mange animalske fødevarer, der skal produceres og hvor mange vegetabilske fødevarer, der skal produceres. Vægtningen mellem forbruget af animalske og vegetabilske fødevarer er således afgørende for, hvor meget ekstra landbrugsareal, der skal inddrages for at producere mad nok til jordens voksende befolkning.

Forskere fra Københavns Universitet giver i bogen ”Mad til milliarder” estimater på, hvor stort et areal der kræves om året for at dække en persons behov for 3000 kalorier dagligt - afhængig af om kalorierne kommer fra vegetabilske eller animalske produkter. Hvis kalorierne hentes alene gennem kartofler kræves 274 m² landbrugsareal per person, mens der kræves cirka 850 m², hvis kosten fordeles ligeligt mellem frugt, grøntsager og kartofler. Skal kalorierne alene dækkes via animalske fødevarer som mælk, æg eller grisekød skal der afsættes mere en 2000 m² landbrugsareal per person per år. Læs bogen her.

Potentialer for at øge fødevareproduktionen i marken

Der arbejdes konstant på at forbedre udbytterne i landbrugsproduktionen, både i den økologiske og i den ikke-økologiske produktion. Men i vores del af verden er forskellen på den aktuelle produktion og den potentielt mulige produktion på markerne begrænset. Hvorimod udbytterne i andre dele af verden er så lave, at der her er markante potentialer for at øge udbytterne.

Der er forskel på de forskellige afgrøder, men generelt høster økologerne i Danmark typisk 70-80 pct. af, hvad der høstes på de ikke-økologiske marker. Det skyldes primært, at økologernes gødningstilførsel (læs her om gødningstilførsel) er mindre, og at de økologiske afgrøder har vanskeligere ved at konkurrere mod ukrudt pga. de reducerede bekæmpelsesmuligheder (læs her om en frugtbar jord). Så hvis der i Danmark skal produceres lige så mange kalorier på en hektar økologisk jord som på den ikke-økologisk jord, så skal der vælges afgrøder som giver højt udbytte i økologien, eller justeres på forholdet mellem animalsk og vegetabilsk produktion.

I den vestlige del af verden er de faktiske høstudbytter tæt på de potentielt mulige udbytter. I udviklingslande er der typisk langt mellem de reelle høstudbytter og hvad der potentielt er mulighed for at høste.

Økologiske dyrkningsmetoder kan øge udbytter i udviklingslande

Hvor udbytterne fra de økologiske marker i vesten generelt er lavere end udbytterne fra de ikke-økologiske marker, så ser det ud til, at de økologiske dyrkningsmetoder kan øge udbytterne i mange af de udviklingslande, hvor den aktuelle fødevareproduktion ligger langt fra den potentielle produktion.

FN har ved flere lejligheder – bl.a. i rapporten ”Agro-ecology and the right to food” fra 2011 (læs rapporten her) konkluderet, at agro-økologiske produktionsprincipper på små tropiske jordbrug i f.eks. Afrika, kan give mere end 100 pct. større udbytter end ved brug af de typiske ikke-økologiske metoder.

Ved du at

85 % af verdens landbrug er mindre end 2 hektar. Små landbrug dækker 60 % af det globale landbrugsareal. Småbønder, der har mindre end 10 hektar jord, dyrker ca. 80 % af jorden i Asien og Afrika syd for Sahara og bidrager med ca. 80 % af fødevareforsyningen i disse regioner. Kilde: ICROFS

En helt afgørende faktor for landbrugsproduktion er jordens frugtbarhed. I Danmark har vi ”unge”, humusholdige og frugtbare jorde, der er dannet efter sidste istid for 10-12.000 år siden. Modsat har man i mange udviklingslande, typisk beliggende i troperne, jorde, der er millioner af år gamle. Det er jorde, som ofte er udpinte og langt mindre frugtbare end danske jorde. På disse jorde kan de økologiske dyrkningsprincipper i mange tilfælde øge udbytterne betragteligt. Jordens struktur og evne til at holde på vand kan forbedres gennem den økologiske dyrkningspraksis ved bl.a. opbygning af kulstof og humus i jorden. Udbyttestabilitet og afgrødernes modstandsdygtighed kan forbedres gennem sædskifter og afgrødesorter, der naturligt prioriteres i den økologiske produktion, hvor handelsgødning og kemiske plantebeskyttelsesmidler ikke er tilladt.

I mange tropiske egne høster bønderne langt fra de potentielle udbytter. Omkring 40 procent af alle planteavlere i verden producerer mad til 2-3 milliarder mennesker på tropiske jorde med lave udbytter. Øgede udbytter på disse jorde kan ikke alene have stor betydning for den samlede globale fødevareproduktion, men i særdeleshed også på fødevareforsyningen i de områder med størst fattigdom og størst udfordring med fødevareforsyningssikkerhed.

Fakta

Agro-økologiske metoder

Agro-økologiske metoder er et samspil mellem organismer. Det er en sammentænkning af, hvad jordlevende organismer, afgrøder, dyr og insekter omkring et dyrket område kan bidrage med, for at sikre, at afgrøderne vokser samtidig med, at jorden stadig er frugtbar mange år frem. Agro-økologiske produktionsmetoder bidrager til en alsidig produktion, hvor der bliver dyrket flere forskellige afgrøder. Det mindsker udfordringer med plantesygdomme og skadedyr, der primært er målrettet én slags afgrøde. Man kan eksempelvis dyrke majs og bælgplanter som f. eks bønner på samme mark. Det betyder, at man får mindre udbytter af hver afgrøde, men man har større mulighed for at have en stabil fødevareproduktion år efter år, som er mere modstandsdygtig overfor skadedyr og konkurrerende ukrudt. Samtidig bidrager bælgplanterne til kvælstoffiksering i jorden.

En anden metode er brugen af organisk gødning. Det oplagrer meget kulstof i jorden og giver en god jordkvalitet, der gør, at jorden ikke så let skyller ned af skråninger og forsvinder, når det regner kraftigt. Når jord skyller væk fra skråninger i regnvejr, kalder man det erosion. Jorderosion kan være et stort problem i områder, hvor det regner meget og kraftigt. Især i udviklingslande er det et stort problem.

Tab af fødevarer - et stort problem

Når vi skal brødføde en voksende befolkning giver det god mening at have fokus på, hvordan vi kan reducere madspild i alle led i hele værdikæden overalt i verden, ligesom det giver god mening at se på, hvor effektivt vi udnytter de fødevarer, vi allerede producerer. I dag er der en masse fødevarer, der ikke når hele vejen fra produktionen til forbrugerne. På verdensplan er der cirka 200 kg fødevarer/år/person, der ikke bliver udnyttet. Det svarer til 1,3 milliarder tons og at omkring en tredjedel af verdens årlige fødevareproduktion går tabt. FAO kortlægger data om madaffald på verdensplan. Læs her FAO’s arbejde for at reducere madspild i verden.

Ved du at

FAO er FN’s fødevarer- og landbrugsorganisation. FAO er en forkortelse for Food and Agriculture Organization. Også andre FN-organisationer arbejder på at mindske sult og øge fødevareforsyningssikkerhed og sundhed i verden. Blandt andet organisationerne UNDP og WHO. Læs mere om FN’s forskellige organisationer her.

Madspild er et problem overalt i verden, og der er mange forskellige steder i kæden fra jord til bord, hvor der er risiko for, at mad går til spilde. I udviklingslande går meget mad tabt, fordi der ikke er ordentlige lagerfaciliteter til afgrøderne. I udviklede lande som Danmark sker størstedelen af madspildet i butikkerne og ude hos forbrugerne.

Mange steder i kæden fra jord til bord sker der tab af fødevarer. I de vestlige lande er det særligt tab og spild i forbrugerleddet – både i butikker og i de private husholdninger, der gør sig gældende, mens madspild i udviklingslande i høj grad sker i forbindelse med dårlige oplagringsfaciliteter.

Der er stort behov for at sætte øget fokus på udfordringer med madspild, så der på globalt plan og lokalt plan bliver bedre balance mellem mængden af mad, der bliver produceret og mængden af mad, der rent faktisk bliver spist i alle verdens lande.

I Danmark er det de senere år opgjort, hvor der helt konkret er madspild i de forskellige trin fra jord til bord. Figuren nedenfor viser en opgørelse fra Miljøstyrelsen fra 2012 om andelen af mad, vi smider ud i de forskellige trin.

I Danmark er der aktuelt mange indsatser for at begrænse vores madspild. Du kan læse mere initiativerne hos ”Danmark mod Madspild” her.

Litteratur

Andreasen L 2014, Økologi og verdens fødevareforsyning, Oplæg på det Økologiske Akademi, læs her.

De Schutter O 2010, Human rights council, United Nations, Belgien, læs her.

Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) 2018, World Food and Agriculture Statistical pocketbook, Rom, læs her.

Olesen, JE & Hermansen, J 2016, ’Fødevarer til mennesker med respekt for planeten’, i Hildebrandt S (red.), Bæredygtig Global Udvikling: FN's 17 verdensmål i et dansk perspektiv, Djøf forlag, 71-92

Rikke Pape (red.) 2013: ’kap. 3 Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer, i Rikke Pape (red.), Mad til Milliarder, Institut for Plante- og Miljøvidenskab Københavns Universitet, København, s. 31-47, læs her.

UNEP-UNCTAD Capacity-building Task Force on Trade, Environment and Development 2008, Organic Agriculture and Food Security in Africa, FN, New York & Genova, læs her.