Quiz
Nederst i hver tekst er der en quiz, hvor du kan teste din viden.
God dyrevelfærd er kernen i økologisk ægproduktion
Hver eneste dag handler om at skabe et godt liv for mine høner. Beskæftigelse samt tilstrækkeligt med foder og vand er altafgørende for, at hønerne trives, er sunde og raske og dermed lægger æg, forklarer ægproducent Ingeborg Holm.
Hver morgen starter jeg med at gå en tur i hønsehusene, hvor jeg lytter efter, om mine høner har det godt. De skal sige den rigtige lyd, så ved jeg, at de alle har det godt. Hvis de mangler vand, foder eller nogle er syge, så kan jeg tydeligt høre, at deres gok lyder anderledes. Det helt centrale i god dyrevelfærd er, at dyrene har deres basale behov dækket samt har mulighed for at udøve en så naturlig adfærd som mulig.
Jeg har 9000 høner med 3000 høner i hver sit hønsehus og tilhørende hønsegård. Høner er flokdyr og i naturen går de sammen i mindre flokke. Erhvervsmæssigt hønsehold giver hønerne anderledes forhold end hvis de levede frit i naturen. Økologireglerne forsøger at give hønerne så naturlige forhold som overhovedet muligt i et produktionssystem. På baggrund af økologireglerne har jeg fokus på at sikre, at der er mulighed for, at alle mine høner har god plads til at udfolde sig og ikke er begrænset af, at de lever sammen i en stor flok. For høner er en naturlig adfærd, at de er beskæftiget med at lede efter føde, hvor de fx skal have mulighed for at rode i jorden efter orme og insekter. Høner kan godt lide at være under træer, og derfor er der i alle mine hønsegårde plantet forskellige træer.
Hønsegårdene med træer og beskæftigelse
Om morgenen, når jeg åbner dørene i hønsehusene og ud til hønsegårdene, løber hønerne hurtigt ud og går rundt i hønsegården det meste af dagen. Når det bliver mørkt går de ind i hønsehuset igen og sætter sig til at sove på deres siddepinde. Der er automatiske foderautomater inde i husene, der sørger for, at der altid er foder tilgængeligt for dem. Både inde og ude er der vand, de kan drikke.
I hønsegårdene får hønerne grovfoder, som er et særligt krav i økologisk produktion. Om sommeren æder de primært græs og om vinteren får de ensilage. Det kan være svært at få hønerne til at gå udenfor om vinteren, når det hele ser gråt og kedeligt ud.
I hønsegårdene har jeg plantet forskellige træer og buske, der giver frugt, bær og blade, som hønerne elsker at spise. Hønerne elsker også at tage sig et sandbad, hvor de får renset deres fjer for tæger og andet småkryb. Det er vigtigt for mig at få spredt hønerne i hele hønsegården, så de ikke klumper sig sammen og kan blive fristet til at beskæftige sig med at pille hinandens fjer. Derfor har jeg fordelt aktiviteter rundt i hele hønsegården, som jeg bruger til at få lokket hønerne ud i de yderste afkroge af hønsegården. Her er områderne gjort attraktive med eksempelvis lækre frugttræer og bærbuske.
Miljøhensyn i den økologiske ægproduktion
En grund til, at det er vigtigt at få hønerne til at bruge hele hønsegården er, at jeg gerne vil have spredt deres ekskrementer på hele arealet, så der kommer en mere jævn fordeling af næringsstoffer i jorden. Hvis der ophobes næringsstoffer i et område, er der risiko for, at næringsstofferne udvaskes. Det er meget tydeligt at se, hvis et område har fået mere næring end et andet. Så gror træerne i området bedre end træer i områder med mindre næring.
Et andet miljøhensyn jeg tager i min produktion, er at have 5 hønsegårde i konstant rotation, hvor to gårde hele tiden er fri for høner og tre er i brug. Hønsegårdene er fri for høner i tre måneder af gangen. I den periode bliver der sået græs imellem træerne, som kan optage næringen fra hønernes ekskrementer og senere bliver til foder til hønerne.
Arbejdet med hønerne
Om morgenen, når hønerne er gået udenfor, går jeg ind og samler de æg sammen, der ved en fejl ikke er blevet lagt på transportbåndet, der ellers mekanisk samler æggene sammen. Jeg spreder korn flere gange i løbet af formiddagen som strøelse, så hønerne har materiale at beskæftige sig med.
Høner trives med regelmæssighed. De står klar ved døren om morgenen, når jeg kommer med første omgang korn og åbner op til hønsegården. Hvis jeg er forsinket er det tydeligt at mærke, at der er uro i flokken, og de ikke trives. Jeg går derfor meget op i at skabe en ensartet dag for hønerne. Hønerne trives heller ikke, hvis man går hurtigt rundt omkring dem. Man skal være tålmodig og gå langsomt rundt blandt hønerne.
Jeg har hønerne i 12 måneder ad gangen, hvorefter jeg får nye. Kvaliteten af hønernes æg efter 12 måneder er ikke lige så god, og derfor bliver de sat ud af produktion og sendt til slagtning. I de første 14 dage skal de nye høner lære de daglige rutiner at kende. De bliver derfor holdt inde i hønsehuset indtil middagstid, indtil de lærer at lægge deres æg i hønsehuset og ikke ude blandt træerne.
Hver aften lukker jeg hønerne inde i hønsehusene, så de kan få en rolig nat uden de bliver forstyrret af deres naturlige fjende – ræven.
Rovdyr som ræven, musvåger og duehøge kan selvfølgelig også skabe ballade om dagen. Træerne er rigtig gode til at skygge, så rovfuglene har svært ved at se hønerne. Derudover er der et elektrisk hegn rundt om alle hønsegårdene, der gør det svært for ræven at komme ind.
Jeg har erfaret med årene, at landbruget som en helhed ikke bare er et erhverv men en livsstil, som hele familien på godt og ondt er en del af. For mit vedkommende går hele dagen med at skabe de bedste rammer for hønerne. Jeg bliver hele tiden klogere på, hvordan jeg skaber endnu bedre forhold for mine høner og gør produktionen mere miljøvenlig.