Forbrugerne har en forventning om, at landmænd – og nok især de økologiske – gør en indsats for at sikre og fremme naturværdierne i det åbne land. Mange landmænd er da også blevet meget mere opmærksomme på deres rolle som naturforvaltere og ønsker at gøre en større indsats for naturen. 

Biodiversitet i agerlandet

Der er stor international bevågenhed omkring biodiversitet, da der i de seneste årtier er sket et stort fald i antallet af arter i verden – også i Danmark. Tilbagegangen i naturen skyldes en række forhold – herunder at der er kommet færre naturområder. Dette skyldes blandt andet en mere intensiv landbrugsproduktion og manglende målretning af indsatsen på de eksisterende naturarealer. 

Samtidig har samfundet generelt også ændret sig, og at der er blevet meget større behov for arealer til byer, veje og industri. Ligesom andre erhverv har landbruget derfor fokus på, hvad der kan gøres for at vende udviklingen til gavn for den biologiske mangfoldighed.

Det er især mangel på plads og gode levesteder, der betyder, at mange arter i dag er blevet sjældne i landskabet. I agerlandet skyldes dette bl.a. opsplitning af naturområder, større marker og mangel på naturlige processer såsom græssende dyr og naturlig hydrologi.

Hvordan måler man biodiversitet?

Biodiversitet betyder mangfoldigheden af levende organismer. Ordet er dannet af ordene ”bio”, der betyder liv, og ordet ”diversitet”, der betyder forskellighed. Biodiversitet kan både opgøres ud fra mangfoldigheden af arter, gener og økosystemer. 

Mål for biodiversitet

Danmark har ligesom en lang række andre lande forpligtet sig til at bremse tilbagegangen i biodiversiteten. Det vil sige, at vi skal sørge for, at arter ikke går tilbage eller uddør hurtigere, end hvad der skyldes naturlig dynamik. For en effektiv beskyttelse af biodiversiteten, skal man derfor først og fremmest fokusere på det, der er sværest at erstatte og som er mest sårbart og sjældent. Det handler med andre ord om at prioritere den indsats, der skal gøres mod det mest uerstattelige. 

Med udgangspunkt i faglig viden om indsatser og prioritering for biodiversiteten, er der nogle helt grundlæggende anbefalinger, som går i retning af at sikre de eksisterende naturværdier på bedrifterne med udgangspunkt i 'Brandmandens lov'. 

'Brandmandens Lov' er en metafor for, hvordan en brandmand vil prioritere brandslukningen ved en brand. For en landmand – uanset om han er konventionel som økologisk - skal naturindsatsen prioriteres i følgende rækkefølge: 
1. Start altid med at BEVARE værdifulde arealer med høj naturværdi. 
2. Derefter kan man beskytte og forbedre arealer med potentiel høj naturværdi. 
3. Først herefter bør man prioritere at GENOPRETTE og lave ny natur. 

Skal Danmarks mangfoldighed af arter bevares, er det altså først og fremmest vigtigt, at vi gør en indsats for de arter, som er sjældne eller i tilbagegang. Det handler derfor i første omgang om at bevare de eksisterende naturværdier, pleje og forbedre disse, for så derefter at etablere ny natur – helst i sammenhæng med eksisterende natur. 

Småbiotoper

Småbiotoper er områder, som holdes fri af dyrkning. Det kan fx være levende hegn, grøftekanter, stendiger, grupper af gamle træer eller krat. Før i tiden var der langt flere småbiotoper i agerlandet, men de er forsvundet i takt med, at markerne er blevet større og større. Dog viser tal fra de seneste ca. 20 år en tendens til, at udviklingen er vendt og at der er kommet flere småbiotoper tilbage i agerlandet. Småbiotoper er påvirket af den omkringliggende markdrift og i dag er mange af dem i dårlig økologisk tilstand (Levin et al. 2015). De kan dog virke som åndehul og delvise levesteder for nogle af de mere almindelige arter i agerlandet.

Mellem de dyrkede marker ligger småbiotoper som bl.a. diger, hegn, lunde af gamle træer og grøftekanter. De ældste småbiotoper kan rumme rester af den vegetation, som også ses i de egentlige naturområder og indeholde arter, som har været i Danmark i tusindvis af år. På en gravhøj, i et krat eller på et gammelt dige, kan man derfor stadig finde nogle af de vilde planter og insekter, som tidligere var almindelige i det mere artsrige landskab. Derfor er de gamle biotoper det rigtige sted at starte, hvis man vil gøre en indsats for biodiversiteten i landbrugslandet (Oddershede et al. 2015).

Naturområder

Ca. 9 pct. af det danske landareal består af beskyttet natur. Det er naturtyper som enge, overdrev, heder, strandenge og moser. Disse naturtyper er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3. Læs mere om naturbeskyttelseslovens §3 her.

Naturkvaliteten i naturområderne er mange steder i tilbagegang. Det skyldes blandt andet, at mange naturområder er små, ligger isoleret i landskabet og at de naturlige processer såsom græsning og naturlig hydrologi ikke får lov at råde. Landmændenes dyr kan være med til at hæve naturværdien i den beskyttede natur.  De græssende dyr har en positiv effekt. De holder arealerne lysåbne, så de vilde planter kan blomstre. Blomster er fødekilde for insekter, som spises af fugle, og på den måde har det en positiv effekt på hele økosystemet, hvis blomsterne får lov at blomstre. De græssende dyr skaber også levesteder for andre organismer: deres lort er helt nødvendige levested for en række møgbiller, dyrenes tråd skaber mikrohabitater til gavn for en lang række insekter og padder, og spirebede for nye planter. 

Studier af naturindholdet på økologiske landbrug

Flere studier har vist, at økologisk landbrug til en vis grad understøtter den biologiske mangfoldighed. Spørgsmålet er, hvor stor effekten er for biodiversiteten.

Et stort internationalt studie fra 2014 (Tuck et al. 2014) viser, at økologiske landbrug i gennemsnit øger artsrigdommen med omkring 30 pct. i forhold til konventionelle brug. De væsentligste årsager til den højere artsrigdom på økologiske brug tilskrives fravær af kemiske plantebeskyttelsesmidler og en anden afgrødefordeling. Resultatet fortæller dog ikke, hvad begrebet ”biodiversitet” dækker: Er der tale om almindelige eller sjældne arter – eller hvad den absolutte artsrigdom på økologiske versus konventionelle landbrug faktisk er. På den baggrund kan det derfor være svært som sådan, at konkludere, om økologi reelt er et nyttigt værktøj til direkte at sikre de sjældne og truede arter (bevaring af biodiversitet), som jo netop lever på naturarealerne og ikke i de dyrkede marker.

Et samlende dansk studie fra 2014 (Wesley Andersen et al. 2014) viser:

• Økologiske produktionsforhold i sig selv garanterer ikke altid forbedringer af biodiversiteten. Men i kombination med en række andre faktorer kan det gøre en stor forskel. Eksempelvis konkluderer projektet, at intensiteten af dyrkningen har stor betydning sammen med blandt andet landskabsstruktur og hvor lang tid der er gået, siden driften blev lagt om til økologisk drift.
• Der er en klar positiv sammenhæng mellem biodiversitet og størrelsen af småbiotoper i landskabet, uanset driftsform, med en tendens til højere diversitet i økologiske småbiotoper end i konventionelle. Dog hænger biodiversiteten overvejende sammen med tilstedeværelse af småbiotoper og størrelsen af biotoperne og mindre af driftsformen.
• At en fortsat intensivering af de økologiske dyrkningsmetoder med henblik på at holde markerne frie for ukrudt forventes at kunne have en negativ effekt på den del af insektfaunaen, som er tilknyttet ukrudtsarterne.

Her gør økologisk landbrug en forskel for naturen 

Den økologiske produktionspraksis medfører en række effekter ved:

1. Krav om udegående dyr
Kravet om, at økologiske køer, får, geder og heste skal på græs kan medvirke til, at der også kommer flere græssende dyr på naturarealerne. De græssende dyr er afgørende for at holde mange af de værdifulde naturtyper lysåbne, og derfor har den rette græsning en gavnlig effekt på biodiversiteten. 

Normalt går de økologiske malkekøer/malkekvægskvier typisk omkring ejendommen, hvor græsarealerne bliver omlagt med forholdsvis få års mellemrum og bliver tilsået med en blanding af græs og kløver. Det kan bidrage positivt til dyrenes velfærd, men effekten for biodiversiteten vurderes at være begrænset. Malkekvægskvierne kan også gå på arealer længere væk fra ejendommen, men er typisk ikke egnede til at græsse meget våde eller næringsfattige arealer, da de skal sikres en god tilvækst, så de kan udvikle sig til gode malkekøer. De afsatte gødningsklatter er dog levested for en lang række møgbiller, hvoraf mange er i tilbagegang pga. mangel på møg, da hovedparten af de danske kvæg er på stald året rundt. Mange fugle lever af disse møgbiller.

Flere økologiske, såvel som konventionelle, landmænd ser naturpleje som en ny driftsgren, hvor kødkvæg græsser på naturarealer som enge, overdrev og heder. Græsning på naturarealer foretages typisk af ekstensive nøjsomme kødkvægracer som Galloway, Angus, Skotsk Højland og Dexter, der ikke har behov for tilskudsfodring og som kan klare sig på mere næringsfattige og våde arealer. Det er netop på disse naturarealer, at de sjældne og truede dyre- og plantearter lever. Derfor har græsningen på disse arealer en vigtig betydning i forhold til at sikre, at naturarealerne bliver holdt lysåbne med varieret plantedække (en blanding af urter, græs, træer og buske) til gavn for de arter, der er tilknyttet f.eks. heder, enge og overdrev. 

2. Ingen brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og handelsgødning
Økologiske landmænd må ikke bruge traditionel handelsgødning som f.eks. NPK-gødning og kemiske plantebeskyttelsesmidler på deres marker. I stedet bruger de gødning fra husdyr, kompost og andre organiske materialer til gødning. Det er påvist, at fraværet af kemiske plantebeskyttelsesmidler og handelsgødning i økologiske bedrifter, kombineret med at man typisk har flere forskellige afgrøder i sædskiftet, medfører en højere plantediversitet (Moreby et al. 1994, Hald 1999a, b). Samtidig er der påvist en klar positiv sammenhæng mellem reduceret brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og mangfoldigheden af blomstrende urter, insekter og fugle knyttet til den dyrkede markflade (Pedersen & Navntoft, 2002). Der er dog i begge undersøgelser typisk tale om almindelige arter. Der kan være en indirekte positiv effekt på den mere sjældne (bevaringsværdige) flora og fauna, der er knyttet til de naturarealer, der ligger op af en økologisk dyrket mark. Dette skyldes, at der ikke er afdrift af kemiske plantebeskyttelsesmidler og handelsgødning til de omkringliggende naturområder.

3. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse
På økologiske bedrifter anvendes mekanisk ukrudtsbekæmpelse. De forstyrrelser som mekanisk ukrudtsbekæmpelse skaber, når maskiner kører hen over markerne, påvirker både jordrugende fugle, jordbundsorganismer og nogle grupper af nyttedyr, som kan være skadedyrs naturlige fjender. Det kan altså være et problem for mange af de dyr, der lever i markerne, at økologiske landmænd anvender mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som forstyrrer dyre- og plantelivet i marken.

Faktorer i den økologiske dyrkningspraksis med betydning for biodiversitet

Samlet set er der en række forhold omkring den økologiske dyrkningspraksis, som har betydning for biodiversiteten. Nedenfor er faktorerne samlet og inddelt efter om de står beskrevet i økologi-reglerne, er fortolket ud fra økologireglerne ved bestemte bedriftstyper eller er forhold, der er uafhængige af driftsformen – altså om arealerne dyrkes økologisk eller konventionelt.     

Nye tiltag for mere natur på økologiske bedrifter

Forbrugerne har en forventning om, at landmænd – og ikke mindst de økologiske – gør en indsats for at sikre og fremme naturværdierne i det åbne land. Både økologiske landmænd og forbrugerne har derfor en interesse i, at økologisk produktion kombineres med en mere fokuseret tilgang til naturen, og at den indsats, der gennemføres, har den ønskede effekt for natur og biodiversitet. Mange landmænd er blevet mere opmærksomme på deres rolle som naturforvaltere og ønsker at gøre en større indsats for naturen. 

I forhold til den økologiske produktionsform har landmændene selv foreslået, at der indføres mere forpligtende naturkrav i økologibestemmelserne. Krav, som forpligter de økologiske landmænd til at gøre en særlig indsats for naturen på deres ejendomme. Forslaget er taget med i ”Vækstplan for dansk økologi” som er regeringens plan fra 2018 for, hvordan man kan styrke Danmarks økologiske udvikling. 

Det konkrete forslag går ud på, at der indføres krav om, at der for alle marker, der er større end f.eks. fem hektar, skal laves et naturtiltag på bedriften. Det kan for eksempel være, at der etableres et hegn, laves markskel eller etableres naturstriber eller midlertidige eller permanente vådområder. 

Miljø- og fødevareministeriet er i vinteren 2018/2019 ved konkret at finde ud af, hvordan sådanne krav kan gennemføres og fungere i praksis. På landbrugets videnscenter (SEGES) er der igangsat projekter, som sætter fokus på formidling af viden om natur til landmænd, hvordan landmændene skal prioritere deres indsats samt hvilke konkrete indsatser, de kan gøre på deres bedrift. Det handler i høj grad om at få mere viden om natur i spil hos alle landmænd. 

Litteratur

Fredshavn J.R., Levin G. & Nygaard B. 2015, Småbiotoper 2007 og 2013, Aarhus Universitet, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi

Hald, AB. 1999a, Weed vegetation (wild flora) of long established organic versus conventional cereal fields in Denmark, Annals of Applied Biology volume 134, s. 307-314

Hald, AB. 1999b, The impact of changing the season in which cereals are sown on the diversity of the weed flora in rotational fields in Denmark, Journal of Applied Ecology volume 36, s. 24-32.

Miljø- og Fødevareministeriet 2018, Vækstplan for dansk økologi, ISBN 978-87-93593-04-6    

Moreby, SJ, Aebischer, NJ, Southway, SE & Sotherton NW, 1994, A comparison of the flora and arthropod fauna of organically and conventionally grown winter-wheat in Southern England, Annals of Applied Biology volume 125, s. 13-27.

Oddershede, A., Høye, T.T., Frøslev, T.G. & Ejrnæs, R. 2017. Biodiversitet og økologisk rum i agerlandet – en undersøgelse af markvildttiltagenes biodiversitetseffekt, Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 62 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 227

Petersen, B.S., Navntoft, S. 2006, Combined analysis, I Esbjerg, P and Petersen, BS (red.), Effects of reduced pesticide use on flora and fauna in agricultural fields, Pesticides Research, Nr. 58, The Danish Environmental Protection Agency

Tuck SL, Winqvist C, Mota F, Ahnstrom J, Turnbull LA & Bengtsson J 2014, Land-use intensity and the effects of organic farming on biodiversity: a hierarchical meta-analysis, Journal of Applied Ecology 2014, volume 51, s. 746–755

Wesley Andersen L, Bruus M, Jensen TS, Marchi C, Topping C, Damgaard C, Olsen K, Dalgaard T & Strandberg B 2014, Øger økologisk landbrug biodiversiteten? Hovedkonklusioner fra REFU, GIA-projektet, Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer 2014, volume 3, s. 1-19