Samspillet mellem de fysiske, kemiske og biologiske faktorer i jorden er helt afgørende for at forstå, hvordan man kan forbedre jordens frugtbarhed. Faktorerne er alle sammen indbyrdes afhængige. Mange af faktorerne kan landmanden ændre på, for at forbedre jordens frugtbarhed. Andre faktorer er bestemt af den konkrete jord, for eksempel jordens tekstur. 

Jordtyper

Jordens tekstur afhænger af den specifikke jordtype. Der findes mange forskellige typer af jord. Hver jordtype er groft sagt bestemt af, hvor meget ler, silt og sand og humus, der er i jorden. 

Al landbrugsjord i Danmark er kortlagt i 0 – 75 cm’s dybde og klassificeret efter en skala fra 1 til 10. På baggrund af indholdet af ler, silt, sand og humus i jorden tildeles jorden en JB-værdi. JB1 er ren sandjord. Jo højere JB-nummer jo mere ler er der i jorden ind til JB 9. Jord der primært består af humus identificeres som JB 11.  

De forskellige jordtyper findes i hele Danmark. Dog dominerer sandjorde i det vestlige Danmark, mens lerjorde er mere udbredte i det østlige Danmark. Sandjorde har ofte store porre og holder ikke så godt på vandet. Derfor er vanding ofte nødvendig for at kunne få et fornuftigt udbytte på sandjorde. 

En god jord består af:

• Mikro- og makronæringsstoffer, som udgør de livsvigtige plantenæringsstoffer, som planter behøver for at gro. 
• Op til 50 pct. hulrum, der udfyldes af luft, vand og rødder.
• Ler og planterester (organisk materiale), der kan holde på vand og næringsstoffer.
• Humus, som er stabilt organisk materiale, der forbedrer dyrkningsegenskaberne. 
• Mange mikroorganismer – orme, svampe og bakterier – der omdanner planterester i jorden.
• En god struktur, kaldes også for krummestruktur.

Jordens struktur påvirkes af landbrugsmaskiner 

Når landmanden kører med tunge landbrugsmaskiner på markerne, har det en negativ indflydelse på jordens fysiske egenskaber og dermed også på jordens frugtbarhed. 

Mange gange i løbet af et år kører landmanden hen over marken med tunge maskiner: For eksempel når der skal pløjes, harves, sås eller køres gylle ud. Det påvirker jordens struktur, da jordens lufthuller/porre klemmes sammen til skade for mikroorganismer, rødder og jordens evne til at lede vandet væk.

Jorden – planternes spisekammer

Økologisk jordbrug bygger på levende systemer og naturlige kredsløb. Genbrug og recirkulering er højt prioriteret, og ikke fornybare ressourcer, der tilføres udefra, skal begrænses mest muligt. Det princip afspejler sig tydeligt i den økologiske landmands arbejde for at opbygge og vedligeholde jordens frugtbarhed.   

Afgrøder behøver næringsstoffer for at kunne gro og give landmanden fornuftige udbytter. Planter optager hovedsageligt næringsstoffer gennem deres rødder. Ved høst fjernes en masse næringsstoffer sammen med afgrøderne, og det er nødvendigt, at der tilvejebringes nye næringsstoffer, for at næste års afgrøder har noget at gro af. 

Næringsstoffer tilføres bl.a. med forskellige typer gødning. Der findes kemisk fremstillet gødning, der kaldes kunstgødning eller handelsgødning. Handelsgødning kan opdeles i traditionel handelsgødning og organisk handelsgødning.

Derudover findes der organisk gødning som husdyrgødning og grøngødning. De økologiske landmænd bruger helt overvejende organiske gødninger (læs mere om organisk gødning i afsnittet om næringsstoffer). Det er et udtryk for det økologiske princip om naturlige kredsløb og genbrug af ressourcer (læs om om økologiske principper i introduktion til økologien).

Jordens mikroliv

I jorden bliver den organiske gødning omsat (mineraliseret) af orme, svampe, biller, bakterier og andre jordbundsdyr til kemiske forbindelser (næringsstoffer), som planterne kan optage. Omsætningen af det organiske materiale finder normalt sted i de øverste 25 cm af jorden. Det er det lag, man kalder for pløjelaget. Allerstørst er aktiviteten i de øverste fem centimeter. Her har mikroorganismerne de bedste forudsætninger for at omsætte organisk materiale, da der her også er lys, luft og varme. I en sund jord vrimler det med mikroliv. Der findes hvirveldyr og forskellige typer af regnorme, 20- 30 arter af mider, 50 – 100 arter af insekter og nematoder og i hundredvis af svampearter. 

En god plantevækst handler således ikke kun om at tilføre kvælstof (N), fosfor (P) og Kalium (K) i de rette mængder og fastholde jordens pH-værdi på et optimalt niveau. For at opnå gode vækstbetingelser for afgrøder og høje udbytter skal jordens mikroorganismer have gode livsbetingelser, så de i et balanceret og komplekst samspil kan omsætte planterester og andet organisk materiale og frigive vigtige plantenæringsstoffer. 

Sædskifte – et vigtigt værktøj til frugtbar jord 

Ét af den økologiske landmands ”værktøjer” til at vedligeholde og opbygge en levende og frugtbar jord er et nøje gennemtænkt sædskifte sammen med tilførsel af organisk gødning.  På den måde sørger landmanden for, at jordens vigtige mikroorganismer har noget at leve af samtidig med, at sygdoms- og ukrudtstrykket holdes nede.   

Et sædskifte er betegnelsen for den plan, landmanden lægger, når han overvejer, hvilke afgrøder der skal dyrkes hvor og hvornår. Landmanden veksler fra år til år mellem forskellige afgrøder, således, at der ikke dyrkes den samme afgrøde på den samme mark to år i træk.

Et godt sædskifte er vigtigt for at opretholde en frugtbar jord, da forskellige planter optager forskellige næringsstoffer, og fordi kvælstoffikserende planter i sædskiftet – som for eksempel kløver og ærter – tilfører næringsstoffer til jorden. Økologiske landmænd kører typisk med sædskifter, hvor der går 6-7 år før en afgrøde optræder i den samme mark igen.

Et godt sædskifte hæmmer også plantesygdomme og angreb af skadedyr. Sygdomme og skadedyr er nemlig ikke ret gode til at omstille sig fra en slags plante til en anden. Ved at veksle mellem afgrøder fra år til år forhindrer man opformering af sygdomme i jorden. For eksempel skal der helst går 3 -5 år mellem, at man dyrker raps, kartofler, havre og mange grønsager på det samme jordstykke.

Sædskifter er forskellige fra gård til gård og afhænger bl.a. af jordbundstypen, klimaforhold, hvilken type bedrift, der er tale om samt af landmandens ønsker til, hvad han gerne vil producere. Landmandens valg af sorter inden for de forskellige afgrøder har også betydning for, hvor vellykket udbyttet bliver. 

Den økologiske landmands værktøjskasse i marken

Brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler er ikke tilladt i økologien, da det er i strid med det økologiske sundhedsprincip (læs om de økologiske principper i introduktion til økologien). Derfor benytter økologer andre metoder til at holde ukrudt, skadedyr og plantesygdomme nede. 

Ud over et godt sædskifte er mekanisk ukrudtsbekæmpelse en vigtig metode til at holde ukrudtet nede på økologiske marker. Med en harve eller strigle kører landmanden hen over markerne og fjerner ukrudt. Det er vigtigt at begrænse antallet af kørsler i marken, da tunge maskiner ødelægger jordens struktur og dermed har en negativ indvirkning på jordens frugtbarhed.  

Der bliver hele tiden opfundet nye maskiner og redskaber, og ny GPS og robotteknologi, som gør det lettere at fjerne ukrudt. Det er alt sammen en del af en udvikling mod et præcisionslandbrug. Præcisionslandbrug er en samlet betegnelse for en dyrkningsform, som benytter digitale teknologier til at indsamle og analysere data om forhold i marken. Digitale teknologier som eksempelvis droner eller satellitter kan hjælpe med at afgøre, hvor præcis på en mark, der er behov for at fjerne ukrudt eller give næringsstoffer. 

Efterafgrøder

Efterafgrøder er afgrøder, der vokser mellem to hovedafgrøder. Efterafgrøder har til formål at hindre udvaskning af næringsstoffer mellem hovedafgrøderne, opbygge jordens pulje af organisk materiale, samt at bidrage med nyt kvælstof til den efterfølgende hovedafgrøde. Efterafgrøder bidrager således også til at opbygge jordens frugtbarhed.

I Danmark er det lovpligtigt at have en bestemt andel ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder på både konventionelle og økologiske marker for at undgå risiko for udvaskning af kvælstof i efteråret og henover vinteren. Især økologer har derudover glæde af at dyrke kvælstoffikserende efterafgrøder på nogle marker for at øge kvælstofindholdet i jorden før næste hovedafgrøde.  

Kvælstof og kulstofs betydning for landmanden 

Forholdet mellem mængden af kulstof (C) og kvælstof (N) i det organiske materiale i jorden har betydning for de mikroorganismer, der skal omsætte det organiske materiale. Kulstof giver det organiske materiale energi ud fra respirationsprocessen (læs om kulstofs kredsløb her) og kvælstof er nødvendigt for, at bakterierne får de proteiner, de behøver for at formere sig. Energien fra kulstof bruger mikroorganismerne til at omdanne kvælstof. Mængden af kulstof i et materiale fortæller derfor, hvor meget energi der er til rådighed til at omsætte det kvælstof, der er til stede. Derfor giver forholdet mellem kulstof og kvælstof en ide om, hvor hurtigt organisk materiale bliver omsat i jorden. 

Forholdet betegnes C:N-forholdet. Hvis C:N er mindre end 15:1, så går nedbrydningen hurtigt, fordi der både er tilstrækkeligt kvælstof og kulstof til rådighed til at bakterierne kan formere sig og samtidig frigive næringsstoffer til jordmiljøet. Ved bestemte betingelser er der her risiko for udvaskning. Hvis C:N forholdet derimod er større end 15:1, går nedbrydningen langsomt, da der vil være for lidt kvælstof til rådighed, så mikroorganismerne kun har nok til deres egen formering, og derfor ikke frigiver lige så store mængder næringsstoffer til jordmiljøet. For eksempel er C/N forholdet i kløverbiomasse 12 – 15, mens det er 60- 100 i halm.

Lagring af kulstof i jorden – gevinst for landmand og klima

Et højt indhold af organisk stof i jorden er ikke kun godt for jordens frugtbarhed. Det bidrager også positivt til klimaregnskabet, idet kulstof, der bindes i jorden, ikke udledes til atmosfæren i form af CO₂.  

Det er et langt, sejt træk at bygge jordens frugtbarhed op. Hovedprincippet i opbygning af jordens kulstofmængde er, at landmanden hele tiden skal sørge for, at der akkumuleres mere kulstof end der fjernes med afgrøderne. 

Jo mere organisk materiale, landmanden tilfører jorden via rødder, efterafgrøder, afgrøderester og husdyrgødning, jo mere kulstof vil der bindes i jorden i stedet for at blive ledt ud i atmosfæren. 

Valg af afgrøder i sædskiftet har stor betydning for lagring af kulstof. Bl.a. har dyrkning af flerårige afgrøder som kløvergræs en positiv indvirkning på jordens binding af kulstof, mens ensidig dyrkning af korn, raps og majs vil tære på jordens indhold af kulstof. 

Litteratur

Hermansen S 2017, ’En frugtbar jord’, i Krebs T & Nielsen KM (red.), Økologi - Landbrug, Mad og Bæredygtighed, Munksgaard, s. 33-49

Jensen B 2018, ’Jordfrugtbarhed’, Økologi – Inspiration til jordbruget, nr. 8 

Bech G 2018, ’Du skal fodre jordens mikroliv’, Økologi – Inspiration til jordbruget, nr. 8

Jensen J. & Løkke J 1998, Kemiske stoffer i landbruget, Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg