Digitale gårdbesøg
Til lærere:
Fortæl os hvad du har brug for, og hvordan situationen er hos jer. Hvis du beskriver hvad I arbejder med og hvilke tekniske faciliteter I har til rådighed, så vil vi efter bedste evne – og i første omgang helt håndholdt – matche jer med en landmand fra vores besøgstjeneste. Og i øvrigt hjælpe jer, så godt som muligt med det praktiske/tekniske.
Se fx for dig, at I bliver vist rundt af en landmand der bruger FaceTime? Måske vil du selv besøge landmanden og sende live hjem til dine elever? Måske vil I have en landmand med på jeres onlinemøde i klassen? Eller noget helt fjerde? Vi hører gerne om jeres ønsker og idéer og kvitterer så godt vi kan ved at finde en landmand til jer.
Send os dine ønsker til os her: Jatak, vi vil gerne vises rundt og/eller møde en landmand digitalt det tager 2-3 min. Vi bruger kun dine kontaktoplysninger i forbindelse med dette tilbud om digitale gårdbesøg. På forhånd tak.
Til landmænd der allerede er aktive værter i L&Fs skoletjeneste:
Hvis du er klar på at prøve noget nyt – har en mobiltelefon, en iPad eller en computer med mikrofon og kamera, så fortæl os det ved at udfylde dette lille online spørgeskema. Det tager 2-3 minutter: Ja, jeg er landmand og skolevært og jeg vil gerne holde digitale møder med skoleklasser og/eller vise rundt på fx FaceTime.