×
Menu

Krogsagergård, Randers SØ


Velkommen til Krogsagergård

Lidt uden for Randers ligger Krogsagergård. Gården er stor. Den har fire længer, og i en af dem er der en port, som fører ind til gårdspladsen. Her bliver man mødt af et par katte og en del høns, der spankulerer rundt, som om de ejer det hele. Det gør de nu ikke. Det er nemlig Lars og Lene Jørgensen, der ejer gården.

Allerede økologisk

Lars og Lene købte gården i 1996. Lars er uddannet landmand, mens hans kone, Lene, som er familiens finansminister, også arbejder på familiens gård. Både Lars og Lene er vokset op på landet, og det har sine fordele:

”Vi arbejder hjemme. Det er en stor frihed at have. Men vi er jo landmænd, så det er en livsstil”, fortæller Lars.

Da parret købte gården, var det allerede et økologisk landbrug. I dag har Lars og Lene ca 120 køer og kalve i forskellige størrelser, fra helt små kalve, der er få dage gamle, til malkekøerne, som giver flere tusind liter mælk om året. Kalvene og de unge køer, kvierne, går i de gamle stalde, der ligger i to af gårdens længer.

Køer i strandsand

De 70 malkekøer går i en stald fra 2009. Her ligger køerne ikke i halm, men i strandsand. Stalden er udstyret med en malkerobot, så køerne bestemmer selv, hvornår de vil malkes. Nogle køer vil gerne malkes to gange om dagen, mens andre hellere vil fem gange om dagen. Det bestemmer de selv. Mælken bliver leveret til Arla, og er mærket med 3 grønne hjerter. 

Gården ligger på en bakketop, så køerne har en fantastisk udsigt ud over et landskab, hvor vikinger huserede for mange hundrede år siden. Lars og Lene kan godt lide at vise deres gård frem for besøgende: ”Vi har noget, vi godt vil fortælle. Og så lærer vi også selv lidt hver gang”, fortæller Lene.

Transport

Skolebussen fra Assentoft skole kan køre forbi gården.


Sådan booker du

UDFYLD AFTALE Ring først til Lars Lundorf Jørgensen på 61547517 og lav en aftale.


Medlem af
Leverer til
Her producerer vi
- mælk

Kontaktperson
Lars Lundorf Jørgensen
Krogsagervej 1
Krogsager
8960 Randers SØ

Nærmeste off. transport

Ca. 2,4 km

Rejseplan