×
Menu

Go-Gris, Østbirk


Skoleværter med grise modtager kun besøg i perioden maj til og med oktober.  

Velkommen til Go-Gris

Go-Gris er et interessentskab ejet af tre yngre landmænd, Martin, Mads og Jonas. De driver syv gårde med griseproduktion. Den ene af dem er gården Evasminde.

Dyrene og markerne

På gården er der 1.000 søer, som tilsammen producerer 35.000 smågrise om året. Staldene er topmoderne. Der er løsdrift både i drægtighedsstalden og i størstedelen af farestaldene. Når smågrisene er store nok til at komme fra moderen, bliver de kørt til en af de andre gårde, hvor de fedes op til slagtesvin på cirka 110 kilo.

Udover arbejdet i staldene driver landmændene i alt ca. 1000 hektar jord. Det er næsten det samme som 2000 fodboldbaner. På markerne dyrker de korn, hestebønner, raps og græsfrø. Korn og hestebønner bliver brugt som foder til grisene. Raps bliver brugt olie, og græsfrø bliver solgt som udsæd til græsplæner, golfbaner og fodboldbaner.

Landmanden

"Jeg kan godt lide at være landmand og være med til at producere nogle sunde fødevarer. Jeg elsker at arbejde med dyr og se, når de trives. Vi lever af, at dyrene har det godt! Det er udfordrende at være selvstændig, og derfor er det en fordel, at vi er flere, der samarbejder, fordi vi supplerer hinanden godt i det daglige."

Du kan læse mere om Go-Gris på deres hjemmeside.

Transport

Har I brug for transport i forbindelse med gårdbesøget? Bustransporten betales af  Østjysk Landboforening. Kontakt Jørgen Skov Nielsen fra Østjysk Landboforening på telefon 2518 5693 eller mail jsn@velas.dk og hør mere.


Sådan booker du

UDFYLD AFTALE Ring først til Jonas Würtz på 40840510 og lav en aftale.


Medlem af
Leverer til
Her producerer vi
- søer
- smågrise

Kontaktperson
Jonas Würtz
Sattrupvej 12
8752 Østbirk

Nærmeste off. transport

800 m

Rejseplan