×
Menu

I/S Faurgård, Odder


Skoleværter med grise modtager kun besøg i perioden maj til og med oktober.  

Velkommen til I/S Faurgård

Her på gården driver Ole og Per en gård med grise og planteproduktion. De er brødre og 3. generation på gården. Faurgård har været i familiens eje siden 1924, hvor deres bedsteforældre købte gården. I 1961 overtog deres forældre driften af gården. Ole og Per blev medejere i 1984 og dannede I/S Faurgård, som består af fire gårde.

Per bor her på gården sammen med sin kone, Camilla. Ole bor sammen med sin kone, Hanne, på Lyngbyeseje - en af de andre gårde i selskabet. Vi står for det daglige arbejde med dyr og marker sammen med otte ansatte.

Dyrene og markerne

Vi har alt i alt 790 søer, 24.000 smågrise og 4.000 slagtegrise. Når slagtegrisene vejer omkring 110 kilo, sælger vi dem til Danish Crown.

Vi dyrker 240 hektar jord. Det er næsten det samme som 480 fodboldbaner. På markerne dyrker vi hvede, byg, raps og frøgræs. Vi bruger byg og hvede som foder til grisene. Rapsen sælges til olieproduktion, men naboens kødkvæg afgræsser græsmarkerne.

At drive landbrug i samspil med klimaet

Siden 2006 har vi arbejdet målrettet med klimatiltag, som kan reducere udslip af næringsstoffer fra landbruget til vandmiljøet. Vi har derfor etableret to minivådområder. Det ene nær gården. Et minivådområde er et menneskeskabt vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor. Drænvandet føres gennem forskellige bassiner, som udgør et naturligt renseanlæg. Her reducerer mikroorganismer kvælstofkoncentrationen i drænvandet, inden det ledes videre ud i vandmiljøet.

Et minivådområde er desuden en berigelse for både natur og biodiversitet, da det er et naturligt levested for planter, smådyr og padder.


Sådan booker du

UDFYLD AFTALE Ring først til Ole Lyngby Pedersen på 28401576 og lav en aftale.


Medlem af
Leverer til
Her producerer vi
- søer
- smågrise
- slagtegrise
- minivådområde

Kontaktperson
Ole Lyngby Pedersen
Favrgaardsvej 30
8300 Odder

Nærmeste off. transport

2 km

Rejseplan