Vestkær, Ølgod

Landbrug med historie

Fire kilometer fra den vestjyske by Ølgod ligger Svend Erik Jessens gård. På gården bor Svend Erik og hans kone Birthe. De har sammen tre børn: Inge, Nina og Christian. Svend Erik er opvokset på gården, som hans forældre drev indtil 1993, hvor Svend Erik og Birthe overtog den. Faktisk har gården været ejet af Svend Eriks familie i fire generationer.

Da forældrene drev gården, havde de omkring 65 dyr i alt. Det vil sige både malkekøer og ungdyr. Ungdyr kalder man de køer, der endnu ikke er gamle nok til at give mælk. I dag er der dobbelt så mange dyr på gården. Svend Eriks køer er af racen SDM, som betyder sort dansk malkerace, og som også hans far havde. Den race kender han, og den er beregnet til at lave mælk.

Danmarkshistorie i baghaven

Der hører jord med til gården, så Svend Erik dyrker selv en del af det foder, som køerne æder. Han dyrker græs, majs og korn. Det bliver lavet til ensilage, som køerne æder om vinteren. I sommerhalvåret går køerne på græs.

Men en del af Svend Eriks jord må ikke dyrkes, og køerne må ikke græsse der: Det er nemlig et fredet område, hvor der i gamle dage – i meget gamle dage – lå et tingsted. Der mødtes de, der boede i området, og tog beslutninger om de ting, de skulle være enige om. Ligesom man gør det i byråd og i Folketinget – bare i en mindre målestok. I dag er det oprindelige tingsted væk, men på stedet er der lavet en kopi, så man kan se, hvordan det så ud dengang. Der er også fire gravhøje på Svend Eriks jord. De er også fredede.

Altid landmand

Svend Erik har altid gerne villet været landmand, og bortset fra soldatertiden har han aldrig lavet andet. Han kan godt lide sit arbejde, fordi man ser planterne vokse og blive til foder til køerne, som så laver mælk og får nye kalve. 

Og selv om der er meget arbejde i at drive et landbrug, synes Svend Erik, at han sagtens kan holde fri engang imellem: ”Sådan en søndag skal jeg godt nok ud at malke morgen og aften, men ellers kan jeg jo bare tøffe rundt”, forklarer han.

Svend Erik ved ikke, om en af hans børn en dag vil overtage gården, men det vil vise sig, fortæller han. Christian siger, at han vil være landmand ligesom sin far, og han kan godt lide at køre med på traktoren og hjælpe med småting. Svend Erik tror ikke, nogen af pigerne kommer til at drive gården videre. I hvert fald ikke den yngste, griner Svend Erik: "Hun er nemlig bange for dyr".