×
Menu

Øster Åsted, Varde


Velkommen til Øster Åsted

I det sydvestjyske ligger gården Øster Åsted. På gården produceres der økologisk mælk til mejeriet Naturmælk. Mælken bliver anvendt i produktionen af drikkemælk. Øster Åsted drives af landmanden Kristian. Han har 4 ansatte, og i weekenderne kommer der to skoledrenge, som hjælper til på gården. Til gården hører 490 hektar jord. På markerne dyrkes kløvergræs med urter, ærter, hvede, byg, havre, majs, raps og græsfrø. De fleste af afgrøderne bruges til foder til køerne, mens raps og græsfrø bliver solgt til olieproduktion.

Dyrene på gården

Der er 240 økologiske køer på gården, og de er en blanding af Rød Dansk Malkerace, Sort Dansk Malkerace og Jersey. Udover køerne er der også cirka 150 stude og 185 kviekalve og kvier. Alle tyrekalvene bliver studet, og bliver enten fedet op på Kristians egen bedrift eller solgt til andre økologiske gårde. Køerne producerer dagligt omkring 5800 liter mælk. Udover køerne bor der en hund og nogle katte på gården.


Sådan booker du

UDFYLD AFTALE Ring først til Kristian Therkildsen på 24981733 og lav en aftale.


Medlem af
Leverer til
Her producerer vi
- mælk

Kontaktperson
Kristian Therkildsen
Kvongvej 319
Kvong
6800 Varde

Nærmeste off. transport
Rejseplan

Det bedste ved at være landmand er den frie natur og arbejdet med dyrene.

Kristian Therkildsen, Landmand