Kjærgård, Ribe

Fra Holland til Ribe

Esther og Laurens hedder Hoftijzer til efternavn. Det er ikke et særligt almindeligt efternavn i Danmark, men Esther og Laurens kommer heller ikke fra Danmark. De kommer fra Holland, men købte gården Kjærgård i maj 2002 og har boet der siden. De har tre børn.

Flytter ikke tilbage

Esther og Laurens flyttede til Danmark, fordi det var svært for dem at etablere sig med en gård i Holland. Det var alt for dyrt, så i stedet besluttede de sig for at købe en gård i Danmark. Det har de ikke fortrudt. De er så glade for at bo her, at de har besluttet, at de ikke vil flytte tilbage til Holland, heller ikke hvis de fik råd til at købe en gård der.

Selvfølgelig savner de familien i Holland, men de besøger dem to-tre gange om året. ”Så langt er der jo heller ikke,” understreger Esther.

Køerne går frit omkring

Esther og Laurens har 180 køer og ca. 150 kvier, som man kalder den flok af unge dyr, som endnu ikke giver mælk. Køerne er af racen sort dansk malkerace, og Esther og Laurens passer dem og resten af gården uden hjælp udefra. Kun når de skal på ferie, ansætter de en husbondafløser til at passe bedriften.

Esther og Laurens leverer mælk til Arla, og det har de gjort siden 2008. De bruger en del af den jord, der hører til gården, til græsning til køerne. De dyrker i alt 155 hektar jord. Køerne har mulighed for at græsse på de 30 hektar, og på resten dyrker Esther og Laurens majs og græs, som de laver til ensilage, som dyrene kan spise om vinteren.

Køerne går kun ude om sommeren. Om vinteren går de frit rundt inde i den store løsdriftsstald, der kun er nogle få år gammel. I stalden skal køerne selv hente foder, og det skulle de lige vænne sig til i starten. De var jo vant til at få maden serveret.

Vigtigst at være glad

Laurens er vokset op på landet i Holland og er uddannet landmand. Hans forældre har en gård, hvor de dyrker grøntsager. Esther er ikke fra landet. Hun arbejdede som sekretær, inden parret flyttede til Danmark. Hun savner ikke sit tidligere job. Tværtimod synes hun, det er dejligt at bo på landet og arbejde med dyrene. 

Esther og Laurens ved ikke, om en af deres børn vil overtage gården, når den tid kommer. Det er heller ikke så vigtigt, fortæller Esther: ”De skal bare være glade og gøre det, de har lyst til og godt kan lide. Det gør vi jo også selv”.