×
Menu

Klostergaard, Gørding


Velkommen til Klostergaard

På Klostergaard består produktionen både af søer, smågrise og slagtesvin. Grisene passer Tommy i samarbejde med sin far, og sammen sørger de for, at grisene har det godt. På gården bor Tommy sammen med sin kone Helle og børnene Malte, Jeppe, Mads og Nanna.

Tommy har tidligere haft frilandsgrise, men da han blev fuldtidslandmand gik han over til at have svinebrug i staldene. Der er blevet bygget stalde på gården i 2001, 2004, og i 2007. På gården er der ca. 800 søer, og hvert år sælges 22.000-23.000 smågrise, når de vejer 30 kg. På en anden ejendom i nærheden produceres der ca. 5.000 slagtesvin om året. Grisene bliver slagtet på Danish Crowns slagteri i Esbjerg, og bliver derefter solgt til England. Englænderne stiller særlige krav til grisenes omgivelser og opvækst, og derfor er nogle af Tommys grise løsgående i halm.

Landmanden fortæller:

”Jeg vil gerne være med til at fortælle om, hvordan fødevarer bliver produceret, så eleverne ved noget om, hvad de spiser. Når eleverne kommer på besøg her på gården, får de lov til at være helt tæt på dyrene. Jeg ønsker, at elevernes besøg her på gården skal være en god oplevelse med et fagligt indhold.”

Tommy dyrker ca. 200 hektar jord, og på markerne bliver der hovedsageligt dyrket korn og raps. Ud over grise er der også et par andre dyr på gården: ca. 20 får, en pony og et æsel, der hjælper med at holde græsset nede.

Transport

Hvis din klasse skal på gårdbesøg, kan I få transporten betalt af Jysk Landbrug. Send en mail til Stine på sbp@sagro.dk for at anmode om dækning af bus. Læs mere her.


Sådan booker du

UDFYLD AFTALE Ring først til Tommy Sørensen på 40283344 og lav en aftale.


Medlem af
Leverer til
Her producerer vi
- søer
- smågrise

Kontaktperson
Tommy Sørensen
Stårupvej 7
6690 Gørding

Nærmeste off. transport

300 m

Rejseplan

Jeg vil gerne være med til at fortælle om, hvordan fødevarer bliver produceret, så eleverne ved noget om, hvad de spiser.

Tommy Sørensen