×
Menu

Henrik Jessen, Agerskov


Skoleværter med grise modtager kun besøg i perioden maj til og med oktober.  

Velkommen hos Henrik Jessen

Gården her på Lillebjergvej har været i Henrik Jessens families eje i mere end 300 år.

Siden 1707 har familien drevet landbrug her. Henrik Jessen, hans kone Ellen og deres tre børn: Karl Martin, Elisabeth og Hans Peter er 10. generation på gården. Familien bor i et nybygget hus og Henriks forældre bor i det oprindelige stuehus.

Henrik købte sidste halvdel af gården af forældrene i 2019. De hjælper stadig lidt til, og det kan sagtens være, at det bliver en af dem, der tager imod jer når I besøger gården. 

Gården har en produktion af søer og salg af smågrise. Gårdens stalde huser 1.200 søer og årligt sælges 40.000 smågrise til Tyskland og Polen, hvor de fedes op til slagtning.

Til gården hører cirka 330 hektar jord og der lejes yderligere 150 hektar jord. På markerne dyrkes hvede, byg, majs og græs.

Herudover har Henrik og hans familie et stutteri med 15 jyske heste på gården. Børnenes mor Ellen er hestedyrlæge med egen praksis.  

Som I kan se på billederne har Karl Martin, Elisabeth og Hans Peter deres eget stald-arbejdstøj, for de synes det er alletiders at komme med i stalden. Især de mindste grise trækker.


Sådan booker du

UDFYLD AFTALE Ring først til Henrik Jessen på 61366060 og lav en aftale.


Medlem af
Her producerer vi
- søer
- smågrise

Kontaktperson
Henrik Jessen
Lillebjergvej 1A
6534 Agerskov

Nærmeste off. transport

300 m.

Rejseplan