×
Menu

Ødegård, Egtved


11. generation på Ødegård

På Ødegård bor Søren med sin kone Ulla og deres tre døtre. De er den 11. generation på gården, der skønnes at være bygget omkring år 1550. Gården hedder Ødegård, da den i tidernes morgen blev lagt øde på grund af pest.

Dyrene og markerne 

På Ødegård producerer de slagtekalve og har en årsproduktion på omkring 550 slagtekalve. Kalvene er tyrekalve, og de bliver alle bragt til gården inden for deres fire første leveuger. På Ødegård går de meget op i, at kalvene har en tryg tilværelse, hvor de i rolige omgivelser går rundt med jævnaldrene kalve. Indtil kalvene er 2 måneder får de mælk, derefter får de foder, der hovedsageligt kommer fra Ødegårds egne marker. Når kalvene er 10 måneder, skal de slagtes. Hovedparten sendes til Danish Crown, hvor Søren er andelshaver. Den resterende del slagtes på Egtved Slagtehus, og herefter sælges kalvekødet i gårdens butik.

Til gården hører 125 hektar jord, hvorpå der dyrkes hvede, vinterbyg, raps, vårbyg og havre og ærter. En stor del af kornet bliver brugt på gården, hvor ærterne indgår som en proteinkilde. Der hører også 25 hektar skov og 5 hektar eng til gården.

Transport 

Der er offentlig transport, som stopper ca. 1,7 km fra gården.

Sådan booker du

UDFYLD AFTALE Ring først til Søren Højer Thomsen på 20488274 / 96107024 og lav en aftale.


Medlem af
Leverer til
Her producerer vi
- slagtekalve

Kontaktperson
Søren Højer Thomsen
Egelandvej 11
Øster Starup
6040 Egtved

Nærmeste off. transport

1,7 km

Rejseplan