Fiskbækvej 17, 7620 Lemvig

Vester Fiskbæk

På gården Vester Fiskbæk, bor og driver Anni og Niels Anton Højgaard en kyllingeproduktion. Vester Fiskbæk producerer i dag kyllinger til konceptet ”De danske Familiegårde”. De to kyllingehuse på gården huser tilsammen 60.000 kyllinger pr. rotation.

Fjerkræ

Sådan booker du

Velkommen til Vester Fiskbæk

Midt i et naturskønt område ligger gården Vester Fiskbæk. Her bor og driver Anni og Niels Anton Højgaard en kyllingeproduktion. De købte gården i 1983, og har efterfølgende væltet de gamle staldbygninger for at bygge to nye kyllingehuse.

Dyrene

Vester Fiskbæk producerer i dag kyllinger til konceptet ”De danske Familiegårde”. Det betyder, at kyllingerne ruges ud i stalden, de er opvokset uden antibiotika og de er af en langsomt voksende race. Denne race hedder Ranger Gold. Når æggene ankommer, går der tre dage, før de klækker. I de tre dage måles æggenes temperatur dagligt, så æggene har de bedste betingelser for at blive til levedygtige kyllinger. Fra kyllingen kommer ind i stalden, til den er klar til at blive slagtet, går der 49 dage. De to kyllingehuse på gården huser tilsammen 60.000 kyllinger pr. rotation. Der kommer årligt cirka 6,7 hold igennem staldene om året.

Markerne

På gården dyrker de også 160 hektar jord. Det er næsten det samme som 224 fodboldbaner. Der dyrkes hvede, raps, byg, græsfrø og havre. Halmen fra kornet anvendes i gårdens halmfyr. Hveden fra markerne bruges til foder til kyllingerne. Kyllingerne spiser årligt en stor del af den producerede mængde hvede, men derudover får de også indkøbt kyllingefoder.

Nyt undervisningsmateriale om æg og kyllinger

Vores nye undervisningsmateriale om æg og kyllinger henvender sig til 3.-6. klassetrin. Du kan bestille gratis klassesæt af Æg og kyllinger, hvis du og din 3., 4., 5. eller 6. klasse skal besøge Vester Fiskbæk. 

Book dit besøg via formularen nederst på siden og bestil herefter trykte eksemplarer af hæftet her. Vær opmærksom på, at hæftet også findes som PDF til gratis download.

Fakta om gården

Vi producerer

Slagtekyllinger

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

Ca. 2 km

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Fiskbækvej 17, 7620 Lemvig

Sådan booker du et besøg

Ring først til Mathias Højgaard Nielsen på 27280663 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Mathias

Måske er du også interesseret i