Bystævnevej 25, 5610 Assens
Birkelund
På Birkelund bor Karin og Per Hesseldal. På gården har de 100 grisesøer, 90 høns, en lille kvægbesætning af racen Hereford samt nogle bistader. De producerer cirka 3000 slagtesvin om året, som bliver solgt til Danish Crown.
Grise
Fjerkræ
Køer
Klimatiltag
Naturtiltag
Velkommen til vores landbrug
På Birkelund bor Karin og Per Hesseldal. Det er et mindre på landbrug på 130 hektar, som Karin og Per har haft siden 1985.
På gården har de 100 grisesøer, 90 høns, en lille kvægbesætning af racen Hereford, samt nogle bistader. De producerer cirka 3000 slagtesvin om året, som bliver solgt til Danish Crown.
Hverdagen på Birkelund
Til gården hører også en gårdbutik, Gårdbutik Hesseldal, hvor Karin og Per hovedsageligt sælger kød fra egne dyr, æg og honning. Det er Karin, som passer butikken.
Per passer marken og hjælper, hvor der er behov for det. I grisestalden får de hjælp fra en kvindelig fodermester. Desuden hjælper deres datter Iben i ferier og på fridage.
På markerne dyrker Karin og Per hvede, byg, hestebønner, græs og kartofler. Hestebønnerne bruges som foder til grisene, og kornet bliver også primært brugt som foder til dyrene.
Nyt undervisningsmateriale om æg og kyllinger
Vores nye undervisningsmateriale om æg og kyllinger henvender sig til 3.-6. klassetrin. Du kan bestille gratis klassesæt af Æg og kyllinger, hvis du og din 3., 4., 5. eller 6. klasse skal besøge Birkelund.
Book dit besøg via formularen i højre hjørne og bestil herefter trykte eksemplarer af hæftet her.
Vær opmærksom på, at hæftet også findes som PDF til gratis download.
Kom tæt på Birkelunds klima- og naturtiltag
Gårdens klimatiltag
- Præcisionskørsel med GPS på traktor gør, at der kan sås, gødes og sprøjtes meget præcist. Det giver højere udbytte fra afgrøder og mindsker forbruget af brændstof, gødning og plantebeskyttelsesmidler. (se hvad præcisionslandbrug er her)
- Fodrer med danske proteinafgrøder og nedbringer dermed brugen af f.eks. importeret soja
- Halm bruges som brændsel så gårdens egne ressourcer udnyttes.
- Frekvensstyret ventilation tilpasser luftskiftet efter behov og reducerer energiforbruget, samtidig med at støjen mindskes og indeklimaet holdes stabilt.
Gårdens naturtiltag
- Stenstakke som er gode levesteder for biller og andre insekter
- Striber med blomster og planter skaber levesteder, som tilgodeser flere insekter og fugle.
- Gården har flerårige græsmarker, som ligger urørt i flere år ad gangen. Plantedækket mindsker udvaskning af næringsstoffer.
- Tiltag der gør det lettere for viben at yngle. Det kan være pletter med bar jord på marken.
.. og flere andre tiltag, som I kan lære mere om, når I besøger gården.
Særligt for besøg på Birkelund
Skoleværter med grise modtager kun besøg i perioden maj til og med oktober. Da Karin og Per har andre dyr på gården, modtager de besøg året rundt, men det kun tilladt at komme ind i grisestalden i den nævnte periode.
Fakta om gården
Vi producerer
Søer, smågrise, slagtegrise, ægproduktion, kødkvæg, grøntsager, planteavl og kvier/kalve
Vi leverer til
Vi er medlem af
Gårdens adresse
Bystævnevej 25, 5610 Assens
Sådan booker du et besøg
Ring først til Per Hesseldal Hansen på 64713377 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking