Mælk som økologisk lokomotiv

I slutningen af 1990’erne var det især mælkeproducenter, som i stor stil omlagde produktionen til økologi, således at markedsudbuddet af økologiske mejeriprodukter omkring årtusindeskiftet var rigtig stort. Udbuddet af økologisk mælk var faktisk noget større end den mængde, som forbrugerne efterspurgte på dette tidspunkt. Mejerisektoren har været et vigtigt lokomotiv for den økologiske udvikling i Danmark, idet omsætningen af mejeriprodukter altid har udgjort en stor del af det samlede salg, ligesom mælkeproducenternes jord har udgjort en stor andel af det økologiske areal.

Erhvervet forsøger generelt at tilpasse en ligevægt mellem markedsudbud og efterspørgsel af økologiske varer, således at alle varer, der produceres økologisk, også kan sælge som økologiske. Den lange omlægningstid til økologi (læs her om omlægning til økologi) gør det dog nogle gange til en udfordring, da det kan være vanskeligt at forudse, hvordan afsætningen vil være om to år.

Omkring årtusindeskiftet begyndte der også at blive større udbud af både økologiske æg og visse grøntsager, bl.a. rodfrugter og salat. På dette tidspunkt var den økologiske markedsandel stabil og lå på omkring 3 procent i detailhandlen. Herefter fik det stor betydning for økologisalget, da discountsektoren med Netto i spidsen i 2005 også begyndte at fokusere på økologiske fødevarer med efterfølgende kampagner. Discountsektoren havde i starten mest fokus på basisvarer som mælk, æg, frugt & grønt samt mel m.v. og et lille varesortiment. Langsomt blev varesortimentet dog udvidet til også at indeholde særlige økologiske varebrands bl.a. fra Løgismose og Gram Slot. Det er varer, man kan betegne som specialitetsfødevarer. I dag har både supermarkeder og discountbutikker et stort og varieret udvalg af økologiske fødevarer. Antallet af økologiske varenumre er dog fortsat større i supermarkederne end i discountbutikkerne.

Større og større økologisk markedsandel

I takt med at detailsektoren herhjemme har givet økologien mere og mere plads på hylderne og større og større synlighed i butikkerne, har det yderligere øget interessen for de økologiske fødevarer. Det har medvirket til øget efterspørgsel fra forbrugerne - i første omgang fra forbrugerne i storbyer som København og Aarhus, hvor det var lettest at købe de økologiske varer. Efterfølgende har økologisalget bredt sig til hele landet, og i de senere år har der således været et stort og varieret udbud af økologiske fødevarer i selv de mindste byer. 

Den øgede interesse og efterspørgsel for økologiske fødevarer ses tydeligt i udviklingen i den økologiske markedsandel i detailhandlen. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde økologisalget i 2017 i alt 13,3 procent af det samlede salg i detailhandlen og via online-salg. Det er suverænt den største andel i hele Verden, jf. The World of Organic Agriculture (udgivet af IFOAM og FiBL). Vi kan derfor med god ret sige, at danskerne var det folk som pr. borger spiste flest økologiske fødevarer i hele verden i 2017. Og det har vi i øvrigt været igennem de seneste år.

Udviklingen i den økologiske markedsandel viser, at der har været en markant stigning i salget af økologiske varer i alle årene. Danmarks Statistik har siden 2003 opgjort det økologiske salg på varegrupper, og i denne periode er salget steget fra 2,0 mia. kr. til 11,3 mia. kr. i 2017 i detailhandlen og via onlinesalg. Den årlige vækstrate i detailhandlen har ligget i niveauet 10-15 procent siden 2010. Foruden detailhandel og onlinesalg afsættes der ligeledes økologiske varer til foodservicesektoren og via markedspladser/gårdsalg m.v. – hhv. 2,0 mia. kr. og 0,7 mia. kr. i 2017. Det samlede salg af økologiske varer estimeres således til omkring 14,0 mia. kr. i 2017. Det svarer til, at hver eneste dansker købte økologiske varer for omkring 2.500 kr. i gennemsnit.

Den økologiske indkøbskurv

Når danskerne køber økologiske varer fylder grøntsager og mejeriprodukter godt i indkøbskurven. Den økologiske mælk har altid været populær, mens salget af grøntsager er steget markant i specielt de senere år. Mejeri og grøntsager udgør nu samme andel af økologisalget i detailhandlen, dvs. 21 procent i 2017 jf. Danmark Statistik. Årsagen til væksten i salget af økologiske grøntsager skyldes både, at sortimentet er blevet større i de senere år, og at detailhandlen har kørt kampagner for økologisk grønt. Sidstnævnte har bevirket, at prisforskellen mellem de økologiske grøntsager og andre grøntsager er blevet mindre, hvilket har medført øget salg. Det samme gør sig gældende for økologisk frugt. Gulerødder, kartofler, tomater, agurker og diverse salater udgør den største andel af grøntsagssalget, mens bananer, æbler og appelsiner er de mest populære økologiske frugter.

På mejeriområdet er det drikkemælken, som udgør den største andel af salget. Økologisk drikkemælk udgør omkring en tredjedel af al den drikkemælk, der sælges i Danmark. Yoghurt, smør og ost er andre vigtige økologiske mejeriprodukter.
Salget af økologiske æg har i de senere år gennemgået en markant udvikling med høje vækstrater, og æg alene udgør således omkring 6 procent af det samlede økologiske salg. Markedsandelen for økologiske æg er på samme niveau som økologisk mælk, og udgjorde omkring en tredjedel af omsætningen med æg i detailhandlen i 2017 ifølge den årlige analyse fra GfK ConsumerScan.

Varegruppen ris, brød, pasta, mel, gryn og kager m.v. udgør omkring 10 procent af det samlede økologisalg. Især økologisk havregryn og mel har altid været populære blandt forbrugerne, og salget af begge varegrupper har således været jævnt stigende i de senere år. Økologisk havregryn udgjorde 52 procent af det samlede salg af havregryn i 2017, ifølge GfK ConsumerScan.

Salget af økologisk kød, fisk og fjerkræ er ligeledes steget i de senere år, og varegruppen udgjorde dermed omkring 9 procent af det samlede økologiske salg i 2017. Markedsandelen for grisekød, oksekød, kylling og fisk var i niveauet 3-6 procent i 2017, og det er relativ lavt i sammenligning med øvrige økologiske markedsandele i detailhandlen. En væsentlig årsag hertil er, at der er markante prisforskelle mellem økologiske kødvarer og andre typer af kødvarer. Det skyldes, at det er væsentligt dyrere for landmanden at producere økologiske husdyrprodukter fremfor ikke-økologiske. 

Økologisk vin og øl

En anden økologisk varegruppe i hastig vækst er drikkevarerne. Dette gælder både salg af ikke-alkoholholdige drikke som kaffe, te, sodavand og juice og salget af drikkevarer med alkohol. Sidstnævnte har specielt i de seneste år gennemgået en markant udvikling, primært for vin og øl. I EU blev der i 2012 vedtaget regler for produktion af økologisk vin, og det har bevirket at produktionen efterfølgende er mangedoblet i de store europæiske vinlande, og derved er der ligeledes kommet en stort udvalg af forskellige vine, som forbrugerne – både de danske og europæiske – i stor stil har købt. Det økologiske vinsalg er således steget markant i både Danmark og øvrige EU i de seneste år.

Det samme gør sig gældende for økologisk øl, hvor udvalget ligeledes er vokset fra år til år, idet mange små og store bryggerier nu producerer deres egne specifikke økologiske øl. Samtidig har flere musikfestivaler satset på at udbyde både økologiske fødevarer og øl. Blandt andet Roskilde Festival og Northside i Aarhus har således haft et stort udvalg af økologiske øl, hvilket har givet de mange festivaldeltagere et godt kendskab til de økologiske øl, som formentlig efterfølgende har medvirket til øget salg i detailhandlen.

Økologisalg til foodservicesektoren

Der er som tidligere nævnt også et stort salg af økologiske fødevarer i foodservicesektoren, der omfatter servering af mad fra køkkener i offentlige og private institutioner, restauranter, kantiner, cafeer, udbringning m.v. Danmarks Statistik opgjorde for første gang økologisalget i foodservicesektoren i 2013. Siden da har der været en gennemsnitlig årlig vækstrate omkring 20 procent, svarende til at økologisalget er steget fra 981 mio. kr. i 2013 til 2,0 mia. kr. i 2017. 

Den offentlige sektor har i hele perioden aftaget en stor andel af økologisalget i foodservicesektoren. I 2017 aftog den offentlige sektor således 44 procent af salget, mens private kantiner og hoteller, restauranter og cafeer m.v. aftog de resterende 56 procent. Det offentliges forbrug af økologiske fødevarer er over dobbelt så stort som sektorens andel af det samlede salg af føde- og drikkevarer til foodservice, som lå på 20 procent i 2017. Det kan forklares med en højere andel af økologi i de offentlige køkkener, nemlig 19 procent mod 7 procent i den private sektor. Den økologiske markedsandel i hele foodservicesektoren er opgjort til 9,3 procent i 2017 ifølge Danmarks Statistik, hvor den tilsvarende var 13,3 procent i detailsektoren.

Kolonialvarer er størst i storkøkkenerne

Kolonialvarer udgjorde 35 procent af det samlede salg af økologiske varer til foodservice i 2017. Kolonialvarer omfatter bl.a. brød, kager og kornprodukter, gryn, drikkevarer og konserves. Herefter fulgte mejerivarer med 31 procent og frugt & grønt med 19 procent. Kød, fjerkræ og fisk udgjorde blot 4 procent af det samlede til foodservice, men andelen fordobles dog, hvis frosne varer inkluderes. Årsagen til den relativ lille andel til kød, fjerkræ og fisk skal formentlig ses i relation til prisforskellen mellem den økologiske og tilsvarende konventionelle vare, sammenholdt med primært de offentlige køkkeners budgetter.

For en mere detaljeret analyse af det økologiske salg i foodservicesektoren henvises til Danmarks Statistiks årlige opgørelser.

Det Økologiske Spisemærke

Danmark indførte i 2009 som det første land i Verden et såkaldt økologisk spisemærke. Det Økologiske Spisemærke er en gratis statskontrolleret mærkningsordning for spisesteder. Det Økologiske Spisemærke viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske. Både offentlige og private spisesteder kan få Det Økologiske Spisemærke.

Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver; guld (90-100 procent), sølv (60-90 procent) og bronze (30-60 procent).

Siden indførelsen i 2009 har der været en meget markant vækst i antal offentlige og private spisesteder, som opfylder kravene til at kunne benytte Det Økologiske Spisemærke – enten i guld, sølv eller bronze. Således har omkring 2.600 spisesteder pr. 1. januar 2019 én af de tre spisemærker.

Det Økologiske Spisemærke administreres og kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Det har samtidig egen hjemmeside, hvor der kan læses mere udførligt om regler, udviklingen i antal spisemærker og herunder ligeledes navn og beliggenhed for de spisesteder, som aktuelt har et spisemærke. Se nærmere på: https://www.oekologisk-spisemaerke.dk/

Økologisalg hitter i hele Verden

Det er ikke bare i Danmark, at salget af økologiske varer er steget markant fra år til år. Det samme gør sig gældende i store dele af den øvrige Verden, hvilket bedst illustreres ved at det globale økologisalg er steget fra 33 mia. US Dollars i 2005 til 90 mia. US Dollars i 2016, som er de nyeste tal ifølge ”The World of Organic Agriculture” (udgivet af IFOAM og FiBL).

De største markeder for økologiske fødevarer er USA og Canada samt Europa. Mere end 90 procent af den samlede økologiomsætning har hidtil foregået i disse to verdensdele. I Europa er økologi især populært i de vestlige lande med Danmark, Sverige, Østrig, Schweiz, Benelux-landene, Tyskland, Frankrig og Italien i spidsen. Foruden ovennævnte skal Australien og New Zealand også nævnes som lande med et veludviklet økologimarked med stor produktion og efterspørgsel.

I de seneste år er der endvidere sket en markant udvikling i interessen for økologi i Asien, særligt blandt de mere veluddannede befolkningsgrupper i både Kina, Japan, Indonesien, Singapore og Indien m.v.

I Kina er der stor efterspørgsel af økologisk modermælkserstatning og mælkepulver fra de vestlige lande, da det forbindes med høj fødevaresikkerhed og sundhed. Pga. tidligere fødevareskandaler i Kina vil mange kinesere gerne betale ekstra for fødevarer fra udlandet til deres børn. Det gælder ikke mindst økologiske varer, hvor der er en meget omfattende kontrol med produktionen. Udenlandsk modermælkserstatning er sammen med indenlandsk producerede ris, frugt & grønt med til at drive den økologiske udvikling i Kina, som efter USA og EU udgør det tredjestørste økologimarked i Verden ifølge The World of Organic Agriculture.

Dansk udenrigshandel med økologiske varer

I takt med udviklingen i den økologiske produktion og afsætning på hjemmemarkedet, så har udenrigshandlen med økologiske fødevarer ligeledes udviklet sig markant. Danmarks Statistik har hvert år siden 2004 udarbejdet en udførlig statistik, som viser den danske samhandel med udlandet fordelt på både lande og varegrupper og herunder specifikke varer.

Statistikken for 2017 viser således, at Danmark importerede økologiske varer for 3,9 mia. kr., mens der samtidig blev eksporteret for 3,0 mia. kr., som det fremgår af figuren nedenfor. Både eksport og import har steget markant de seneste år. 

Danmark har en meget veludviklet produktion af økologiske animalske fødevarer, og det er derfor ikke overraskende, at eksporten især drives af de økologiske mejeriprodukter samt grisekød. De økologiske mejeriprodukter, der eksporteres, er råmælk, smør og ost samt modermælkserstatning og mælkepulver. De vigtigste eksportmarkeder er nærmarkederne - især Tyskland – og Kina. Arla Foods er den største danske eksportør af økologiske mejeriprodukter, hvilket ikke er overraskende, da mejeriet er verdens største økologiske mejeri ifølge en analyse foretaget af Landbrug & Fødevarer. Thise Mejeri har ligeledes en markant eksport af økologiske mejeriprodukter.

Det økologiske grisekød eksporteres også til nærmarkederne med Tyskland og Frankrig som de største aftagere. Slagteriet Friland er den største danske eksportør af økologisk grisekød. Af animalske varer har Danmark endvidere eksport af økologiske æg og i mindre grad af fjerkræ som ænder og kyllinger.

I de seneste år har der ligeledes været en stigende eksport af økologiske fisk fra Danmark, hvilket kan tilskrives en markant omlægning af dambrug til økologisk produktion. Produktionen af bl.a. økologiske ørreder og muslinger er således i kraftig vækst, og det har samtidig medført en stigende eksport til især det centraleuropæiske marked, om end eksporten fortsat er lille i sammenligning med de animalske varer.

Danmark eksporterer ligeledes vegetabilske varer som korn og kornvarer samt grøntsager og forarbejdede varer. Her skal især bemærkes, at Danmark har en stor eksport af gulerødder og andre rodfrugter, men der er også eksport af bl.a. kartofler og salat i den danske vækstsæson. Omvendt har vi uden for sæsonen import af sidstnævnte varer fra lande, der er begunstiget af varmt vejr, når det er koldt i Danmark. Derudover eksporteres kolonialvarer og drikkevarer, bl.a. saft og øl. I det hele taget er danske virksomheder meget innovative og samtidig gode til at spotte trends, hvor der åbner sig markeder for varer, som virksomhederne kan producere og eksportere i både mindre og større mængder. 

Frugt & grønt er største importvare

Danmark havde i 2017 en større import end eksport af økologiske varer. En væsentlig årsag hertil er, at forbruget af frugt og grønt gennem alle årene har været jævnt stigende på hjemmemarkedet. Nogle af disse varer kan af klimatiske grunde ikke produceres i Danmark – bl.a. frugter som bananer og appelsiner. For andre varer er det konkurrenceforhold der gør, at varen kan produceres billigere i sydeuropæiske lande. Klimatiske forhold bevirker ligeledes, at det uden for den danske sommersæson er nødvendigt at importere flere af de grøntsager, som vi selv kun kan producere i sommerhalvåret, bl.a. kartofler og salat. Tilsammen betød det, at frugt og grønt i 2017 udgjorde omkring 40 procent af den samlede danske import af økologiske varer ifølge Danmarks Statistik. Importeret frugt og grønt kommer især fra de europæiske middelhavslande, Spanien, Italien og Frankrig samt Syd- og Mellemamerika.

Korn og foderstoffer udgjorde den næststørste andel af økologiimporten i 2017. Dette skal ses i sammenhæng med, at den danske husdyrbestand er vokset i de senere år, og at den hjemlige produktion af økologisk korn på dette tidspunkt endnu ikke var øget tilsvarende, bl.a. som følge af en omlægningstid på to år. Derudover er produktionen af proteinafgrøder i Danmark relativt lille, hvorfor det er nødvendigt at importere disse kornvarer, bl.a. i form af sojabønner. Endelig skal det også nævnes, at nogle af de importerede korn og foderstoffer er blevet reeksporteret til andre lande, hvilket skal ses i sammenhæng med, at Danmark har flere store foderstofvirksomheder, som har afdelinger i flere lande, der handler med hinanden.

På det animalske område har Danmark en meget lille import, hvilket er en naturlig følge af at Danmark har en stor produktion på mejeri-, kød- og fjerkræområdet. En stor del af de importerede animalske varer udgøres derfor af udenlandske specialprodukter.

Der henvises til Danmarks Statistik for detaljerede årlige statistikker for udenrigshandel med økologiske varer. 

Litteratur

Danmarks Statistik, Detailomsætning med økologiske varer, læs her. 

Danmarks Statistik, Udenrigshandel med økologiske varer, læs her. 

Danmarks Statistik, Salg af økologiske varer til foodservice, læs her.

Fødevarestyrelsen & Økologisk Landsforening, Det økologiske spisemærke, læs her. 

Jespersen LM (red.), Økologiens bidrag til samfundsgoder – Vidensyntese 2015, 1. udgave, ICROFS, Randers

Willer H & Lernoud J 2018, The World of Organic Agriculture - Statistics and Emerging Trends 2018, 1. udgave, IFOAM og FiBL