Case

Jens Krogh: Biogasanlæg er en vigtig del af fremtidens energiproduktion

Et biogasanlæg omdanner biomasse til energi og gødning. Der er stor synergi i at udnytte den dybstrøelse mine køer har gået på i staldene til at producere fossilfri energi. På den måde handler jeg aktivt imod klimaforandringerne, siger økolog Jens Krogh, der ejer et privat biogasanlæg.

På min bedrift har jeg siden 1994 produceret økologisk mælk, kød og korn. Det var netop mine forskellige produktionsgrene, der gjorde det oplagt for mig at etablere et biogasanlæg tilbage i 2015. Jeg har en stor mængde dybstrøelse fra mine mælkekøer og ungkvier, som jeg har benyttet som gødning på mine kornmarker. I dybstrøelse samt andet organisk materiale er kvælstof på organisk form og skal derfor først omdannes af mikroorganismer i jorden før planter kan optage det. I et biogasanlæg bliver organisk kvælstof omdannet til ammonium, som afgrøder optager direkte.

Fakta

Strøelse er det materiale husdyr går på i en stald. Det er som regel halm. Dyrenes ekskrementer bliver afsat i strøelsen og der bliver jævnligt tilført ny strøelse for at holde overfladen tør. 
Dybstrøelse er strøelsen efter 3-4 måneder, når det er blevet komposteret og kan tages ud af stalden og bruges som gødning på marken. 
 

Økologisk landbrug har ofte mindre udbytter end det konventionelle landbrug, da det er sværere at tilføre tilstrækkeligt med gødning til økologiske marker. Derudover er nogle økologer afhængige af konventionel husdyrgødning for at dække deres gødningsbehov.

Den situation er ændret på min bedrift, efter jeg har etableret et biogasanlæg. Med det afgassede biomasse fra anlægget får mine kornmarker nu lettere tilgængeligt kvælstof samt en bedre sammensætning af næringsstoffer. Det gør, at kornet gror bedre, og jeg er nu 100 pct. selvforsynende med gødning.

Udover en bedre gødning til mine egne marker producerer mit biogasanlæg fossilfri energi til det danske samfund. Biogas bidrager til reduktion af udledningen af drivhusgasser og er uafhængig af vejret til forskel fra vind- og solenergi. 

Det kræver dog omtanke at skabe gode betingelser i biogasanlægget. Anlægget har bakterier som ”arbejdsmænd”, og de skal have optimale forhold, før de producerer en stor mængde biogas.  

Fakta

OM JENS:
Jens Krogh er økologisk landmand i Ølgod, der producerer mælk, kød og korn fra 150 køer, 280 ungkvier og 500 hektar jord samt 1,1 millioner kubikmeter biogas som svarer til 2,8 millioner kilowatt timer.
 

Anlægget fodres med forskelligt biologisk materiale

Et biogasanlæg fungerer ved, at en bakterieflora udvinder metan fra biologisk materiale, der bliver tilført anlægget. Bakteriefloraen er i det biologiske materiale, der bliver tilført. Under stabile forhold uden ilt og med en ensartet temperatur vil bakteriefloraen vokse og omdanne kulstof fra det biologiske materiale til biogas, der består af metan og kuldioxid.

Jeg tilfører anlægget dybstrøelse fra mine køer, husdyrgødning fra høns, kyllinger og køer samt græsensilage. Det er alt sammen restprodukter/affaldsstoffer med undtagelse af græsensilage, der er foderrester. Bakterierne i biogasanlægget har behov for noget letfordøjeligt græsensilage, som de hurtigt kan omsætte, inden de går i kløerne på den del af det organiske materiale, der er sværere at nedbryde.  

Jeg samarbejder med 4 andre landmænd, der leverer de forskellige materialer til mit anlæg. Den afgassede gødning, der kommer ud af anlægget, dækker vores allesammens gødningsbehov.

Fordelen ved, at der bliver mikset forskelligt biologisk materiale i anlægget er, at den gødning vi får ud har en bedre sammensætning af næringsstoffer, end det vi leverer ind. 

Kyllingemøg indeholder fx for meget fosfor og møg fra kvæg indeholder for meget kalium. Nå vi mikser møg fra de forskellige husdyrtyper, får vi alle en mere brugbar gødning, end vi havde til at starte med.

Den største fordel er dog, at det organiske kvælstof som er i husdyrgødning bliver omdannet til ammonium i biogasanlægget. Det er derfor lettere at give afgrøder en tilstrækkelig mængde kvælstof med afgasset gødning end med husdyrgødning. 
En anden fordel ved afgasset gødning er, at det ikke lugter, når man spreder det på markerne sådan som husdyrgødning gør. Det betyder, at det omkringliggende samfund undgår den fæle lugt, der ellers er omkring marker, hvor der bliver spredt husdyrgødning på.

Biogas som indtægtskilde 

Afgasset gødning er kun en del af det, jeg får ud af at eje et privat biogasanlæg. Biogas er den anden del, som er den del jeg tjener penge på. Biogas er en indtægtskilde ligesom mælk, kød og korn. Hvert år producerer jeg 2,8 millioner kWt, der sørger for strøm til rigtig mange husstande. 

Anlægget kostede omkring 13 millioner kroner at etablere og har derfor været en stor investering for mig. Der er et enormt potentiale i at optimere biogasanlæg og gøre etableringen billigere. Det kræver, at der bliver forsket i at udvikle teknologien. 

Overlevering af kloden i en ordentlig tilstand til de næste generationer

Én af årsagerne til, at jeg blev økolog tilbage i 1994 var, at jeg gerne ville være med til at sørge for, at vi leverer en jordklode videre til kommende generationer, hvor vi ikke har opbrugt alle jordens ressourcer. Derfor er centrale punkter for mig i den økologiske tankegang recirkulering og genanvendelse. Produktion af biogas medvirker til, at jeg genanvender næringsstoffer og recirkulerer affaldsstoffer til energi. 

I dag genanvender jeg kun næringsstoffer fra husdyrgødning og dybstrøelse og ikke biomasse fra private husstandes grønt affald eller fra kommuners have- og parkaffald. Når man får biologisk materiale udefra er det rigtig vigtigt, at man er sikker på, at man får et rent produkt. Det vil sige, at der må ikke være plastik eller lignende i, som ikke bliver nedbrudt i biogasanlægget.

Jeg tror biogasanlæg bliver en vigtig del af fremtidens energiproduktion. Der er potentiale for at udnytte grønt affald i langt højere grad, end vi gør i dag. Det kræver dog, at biogasproduktionen bliver gjort billigere, da det i dag er meget dyrere at producere energi fra biogas end fra vind og sol. Derudover bliver det helt centrale, at vi bliver bedre til at sortere vores affald i de forskellige fragmenter som plastik, pap, papir, metal og grønt affald. På den måde får vi størst mulig genanvendelse og recirkulering.