Case

Bremerholm – en bæredygtig ægproduktion

48.000 æglæggende høner bor i familien Nødgaard Hansens nye hønsestald. Hønerne bor i etagesystemer, hvor de kan bevæge sig op og ned. Det er med til at give mere dyrevelfærd, men også et mere økonomisk bæredygtigt system.

Bremerholm

Familien Nødgaard Hansen driver et økologisk landbrug i Nordjylland med æglæggende høner. Landbruget har med RISE-modellen fået lavet et bæredygtighedstjek, hvor gården er blevet gået efter i sømmene for at øge bedriftens bæredygtighed. En række forskellige konsulenter har hjulpet med at finde frem til forbedringer. Tjekket har været en øjenåbner for familien. Her fortæller de, hvad de har gjort for, at deres produktion bliver mere bæredygtig på alle tre bæredygtigheds parametre; de miljømæssige, sociale og økonomiske.

Den miljømæssige bæredygtighed

Vi fik lavet jordprøver, som fortæller om jordens tilstand med næringsstoffer. På den både kan vi bedre planlægge, hvordan og hvor meget vi skal gøde jorden. Vi har også fået et bedre grundlag til at vurdere, hvilke planter der egner sig til de forskellige marker. Med den nye hønsestald muger vi ud tre gange om ugen. I den gamle stald gjorde vi det én gang om året. Vi blander møget med vand og gemmer det i en gyllebeholder. Når markerne skal gødes, bliver gyllen nedfældet. På den måde holder vi på næringsstofferne til gavn for marker og miljøet, og vi forhindrer, at ammoniak fordamper og forsvinder ud i det blå. Vi har plantet flere træer i hønsegården. Frugttræer og popler, der kan give skygge og læ til hønsene og være levested for flere vilde insekter. Det øger både dyrevelfærden i hønsegården og biodiversiteten og det er således ”to fluer med ét smæk”. Vi opvarmer gården ved at fyre med træpiller, så på det punkt var der ikke noget at sætte fingeren på. Men vi kunne bygge en vindmølle – det har vi dog besluttet, at det venter vi med.

Den sociale bæredygtighed

Med vores nye staldsystem, hvor hønsene kan bevæge sig i etager, er dyrevelfærden i top. Der dør færre høner og de udnytter foderet bedre. Så der er mere dyrevelfærd og flere penge på bundlinjen til os selv. Det er også vigtigt for os, at vores medarbejdere har det godt, når de er på arbejde. Så glider arbejdet lettere, og det smitter også af på hønernes velfærd. Høns er meget følsomme dyr, og hvis de ikke har det godt, kan de finde på at pille fjerene af hinanden. Så medarbejdernes trivsel og dyretrivsel går her hånd i hånd. På det personlige plan har vi fået fokus på, at det er vigtigt for os at have tid til andre ting end at passe høns og marker. Det giver livskvalitet og det forsøger vi at prioritere.  

Den økonomiske bæredygtighed

Efter arbejdet med RISE-analysen er vores økonomi blevet bedre – blandt andet takket være bedre dyrevelfærd i stalden, ligesom dyrene udnytter foderet bedre. Vores revisor klapper i hænderne. Omkring vores ledelse var vi måske ikke så strukturerede. Det har vi fået værktøjer til. Vi laver nu ugeplaner, så alle kan se, hvad de skal lave. Det betyder, at vi er blevet mere effektive, og det har jo betydning for økonomien.

Ved at arbejde med RISE-analysen og bæredygtighed har familien Nødgaard Hansen alt i alt fået en større forståelse for, at der er sammenhæng mellem alt det, de foretager sig på gården. 

Vi er blevet meget opmærksomme på, hvordan mange bække små kan blive en stor å, når man laver mange små forandringer i retning af mere bæredygtighed. Og vi skal jo alle bidrage til, at vi får en mere bæredygtig verden.