Økologisk kvæg- og mælkeproduktion

Økologisk mælkeproduktion har været motoren i den økologiske udvikling i Danmark og optager i dag 32 procent af det økologiske areal. Økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret, mens de om vinteren lever i store lyse stalde, hvor de frit kan bevæge sig rundt.

Køer

Den økologiske mælkeproduktion har været motoren for den økologiske udvikling. Økologiske malkekvægsbesætninger havde i 2017 ifølge Danmarks Statistik 179 malkekøer pr. bedrift, mens det gennemsnitlige antal køer i øvrige malkekvægsbesætninger var 203. Den økologiske mælkeproduktion optog i 2017 32 procent af det økologiske areal. 

mælke og oksekød

Køer på græs

Økologiske køer skal på græs om sommeren. Her får de frisk luft, motion og hvile samtidig med, at de har adgang til alt det græs, de kan æde. Endvidere skal dyrene have adgang til drikkevand på marken. En ko drikker cirka 100 liter vand om dagen. Kravet om, at de økologiske køer skal være på græs, gælder når vejrforholdene tillader det i perioden fra den 15. april til den 1. november, hvor de skal være på græs mindst 6 timer dagligt.

Kvæg er en velegnet husdyrproduktion til de økologiske landbrug, da de kan udnytte meget af det græs, der indgår i et fornuftigt økologisk sædskifte. Her er kløvergræsmarker krumtappen i det økologiske sædskifte. Kløvergræs er godt for jordens beholdning af kvælstof, og det er også det vigtigste foder for køerne. Derfor har den økologiske kvægbruger mange kløvergræsmarker i sit sædskifte. Jo større malkekvægbesætningerne bliver, desto større krav stiller det til græsningsarealernes størrelse og beliggenhed i forhold til gården. Det skal være praktisk muligt at få køerne hjem til malkning og ud igen, samtidig med at de skal have adgang til at æde en masse frisk græs. Det kan være en væsentlig udfordring for en økologisk mælkeproducent, der ønsker at udvide besætningen, men mangler adgang til nye græsningsarealer.

Ved du at

En drøvtygger er et parrettåede hovdyr, som har et særligt fordøjelsessystem. Kvæg, får og geder er drøvtyggere og fordøjer deres mad ved at tygge drøv. Det vil sige, at de tygger foderet ad flere omgange – gylper det op og æder det på ny. Det sker i drøvtyggernes fire maver. Den største af maverne er vommen, som hos koen rummer ca. 150 liter. Koen bruger op til 5-10 timer i døgnet på at tygge drøv. Drøvtyggere er herbivorer – dvs. planteædere. 

Staldforhold

I vinterperioden går de økologiske køer frit omkring i deres stalde – de fleste i store løsdriftsstalde, der også er meget almindelige i andre typer af kvægproduktion. Det er vigtigt, at staldene er indrettet, så de understøtter køernes naturlige adfærd. I staldene er der lys og luft, og køerne kan bevæge sig frit og lægge sig på et blødt underlag, hvor der er krav om strøelse i form af for eksempel halm, sand eller savsmuld. Der skal som minimum være 6 m2 pr. malkeko, og hver ko skal kunne lægge sig i sin egen sengebås. De fleste økologiske køer afhornes ligesom i den øvrige mælkeproduktion. Dette gøres dels for at forhindre, at køerne stanger hinanden i løsdriftsstaldene og dels for at give arbejdssikkerhed for landmanden og hans ansatte.

stald
Sengebåse i økologisk kvægstald. Der skal være en sengebås pr. dyr. 

Foder 

Økologiske køers foder skal være 100 pct. økologisk, og størstedelen af foderet hentes fra bedriftens egne landbrugsarealer. Grovfoder skal udgøre mindst 60 pct. – heraf udgør græs en vigtig del. Om vinteren, når køerne ikke kommer på græs, får de typisk grovfoder i form af ensilage. Udover grovfoder får køerne normalt også kraftfoder og korn. Kraftfoder er et letfordøjeligt foder med højt energiindhold. Det kan være lavet af lavet af frøstande, sojabønner, hestebønner, korn, majs og ærter, der er forarbejdet, så køerne let kan optage det. Foderet må ikke bestå af eller være fremstillet ved brug af GMO. 

ensilage

Fakta

Ensilage er konserverede planter. Om vinteren når de økologiske køer ikke kan komme på græs, får køerne ensilage. Det kan være lavet af græs, byg eller majs. Græsset høstes og lægger til tørring på marken et døgn, før det snittes og presses meget hårdt sammen i en stak eller silo. Herefter dækkes det med plastik, så al luft holdes ude, og der sker en forgæring. Ved forgæringen dannes stoffer, der konserverer græsset, så man kan fodre med det hele året. Ensilagen opbevares i plansiloer eller i store stakke tæt ved gårdene. Sommetider pakkes ensilagen i mindre portioner. Det er de pakker, der ligger på markerne, med forskellig farver plastik omkring.  

Kalve

Økologiske kalve skal have opfyldt deres naturlige behov så godt som muligt. Det betyder blandt andet, at kalvene skal opstaldes sammen med andre kalve, når de tages fra koen efter det første døgn og at de skal have mælk i de første 3 måneder af deres liv. I samme periode skal kalvene desuden have tilfredsstillet deres suttebehov, hvilket gælder for alle kalve i Danmark. Suttebehovet bliver normalt tilfredsstillet ved brug af narresutter, pattespande eller patteautomater. Det kan også opfyldes ved, at kalvene går sammen med ammetanter (køer, der ikke længere indgår i mælkeproduktionen).  

narresut

Kalve er sociale dyr, og skal derfor være sammen med andre kalve. Kun den første leveuge må de være i bokse, som kun rummer ét dyr. For at tilfredsstille kalvenes naturlige ammebehov, kan landmanden benytte sig af forskellige aggregater, som f.eks. narresutter og pattespande. Kalvene kan også blive sat sammen med en ammetante. 

En malkeko skal føde en kalv om året for at producere mælk. Kviekalve (hunkalve) går videre i mælkeproduktionen. Når de er kønsmodne insemineres de og får deres første kalv. Det sker, når de er godt to år gamle. Tyrekalve (hankalve) sælges typisk til andre landmænd, der feder dem op til kødproduktion. Det er dog svært at finde en økonomisk rentabel måde at anvende tyrekalvene af racen jersey på, og de er derfor ofte blevet aflivet. Den praksis er der nu sat en stopper for. Indenfor økologien har de danske landmænd nemlig sammen med mejerierne og slagterierne valgt at følge brancheanbefalingerne for økologisk kvæg, hvori man fra 1. januar 2019 har forbudt at foretage systematisk aflivning af økologiske kalve. Det er i økologien lovligt at bruge kønssorteret sæd, som betyder, at man kan undgå at få flere tyrekalve, end der er marked for at fede op.  

Ved du at

En malkeko skal føde en kalv om året for at producere mælk. To måneder inden koen kælver (føder), stoppes malkningen for at give koens krop og yver en pause. Så snart koen har kælvet, malkes den på ny. De fleste malkekøer i Danmark slagtes, når de har ydet mælk i tre år, og mælkeydelsen falder. Det vil altså sige, at en almindelig malkeko får 3-4 kalve i sin levetid.

Brug af medicin

Ved behandling med veterinære lægemidler er tilbageholdelsestiden for økologiske dyr den dobbelte af den tid, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat. Bruger dyrlægen for eksempel et præparat med en normal tilbageholdelsestid for mælk på 6 dage, er den økologiske tilbageholdelsestid for mælk 12 dage.

Ved du at

At et dyr skal genomlægges betyder, at dyret skal gennemgå omlægningsperioden igen, før dyret, eller produkter fra det, kan sælges som økologisk. Det kan for eksempel være som følge af behandling med veterinære lægemidler.

Ko-racer 

De tre mest almindelige malkekvægracer i Danmark er Dansk Holstein, Dansk Jersey og Rød dansk Malkerace: 

køer

Dansk Holstein (DH) Ca. 70 pct. af de danske malkekøer er af racen Dansk Holstein. For økologiske køer udgør Dansk Holstein 66 pct. Dansk Holstein er kendt for at have en meget høj mælkeydelse – ca. 32 liter om dagen for en økologisk ko. 

jersey

Dansk Jersey stammer oprindeligt fra Jerseyøen i den engelske kanal. I dag udgør Dansk Jersey 13 pct. af køerne – Blandt økologiske køer udgør jersey-koen 10 pct. Jerseydyrene er mindre end de andre malkeracer, og er desuden kendetegnet ved en lavere mælkeydelse, ca. 22 liter om dagen for en økologisk ko. Til gengæld har mælken et højere fedt- og proteinindhold. 

køer

Rød Dansk Malkerace (RDM) var tidligere den mest almindelige ko-race i Danmark. I dag udgør den kun 6 pct. af malkekvæget – mens kun 4 pct. af de økologiske køer er Rød Dansk Malkerace. Den giver ca. 29 liter mælk om dagen. 

kvæg

Kilde: Regnskabsanalyse, Økonomidatabasen, SEGES.

Mælk – som motoren for den økologiske udvikling

Økologisk mælkeproduktion har været og er en stor drivkraft for den økologiske udvikling i Danmark både inden for produktion, forbrug og eksport. Økologiske mejeriprodukter står i dag for omkring en tredjedel af det samlede økologisalg i detailhandlen og over halvdelen af Danmarks eksport af økologiske fødevarer. Godt en tredjedel af den mælk, der drikkes i Danmark i dag, er økologisk. Verdens største økologiske mejeri er Arla Foods. 

Selv om den økologiske mælkeproduktion har været jævnt stigende, har erhvervets strukturudvikling bevirket, at der i dag er færre landmænd, der står for en større produktion af den økologiske mælk end nogensinde før. Der er i dag ca. 415 økologiske mælkeproducenter i Danmark, og hver landmand producerer i gennemsnit 1,8 mio. kg mælk om året på sin bedrift. Det er mere end dobbelt så meget som for 10 år siden. En økologisk ko giver godt 9.000 kg mælk om året, mens en konventionel ko giver godt 10.000 kg mælk.

skilt

Økologisk kødkvæg

For økologisk kødkvæg gælder samme regler som for malkekøer. Der produceres økologisk kødkvæg af mange forskellige racer, med hver deres kvaliteter. Racerne Galloway, Dexter, Hereford og Angus er blandt de mange forskellige kødkvægsracer, der anvendes i økologien. Kødet herfra sælges ofte gennem lokale slagtere eller fra gårdbutikker, mens en stor del af det økologiske hakkede oksekød, der sælges i supermarkederne, stammer fra slagtede dyr fra mælkeproduktionen. Økologisk oksekød udgjorde i 2017 knap 9 pct. af danskernes oksekødsforbrug. Økologisk hakket oksekød udgør langt hovedparten af danskernes forbrug af økologisk kød.

herreford

Hereford kvæg er én blandt mange forskellige kødkvægsracer, der bl.a. bruges til afgræsning af naturområder. 


Litteratur

Danmarks Statistik, Resultatopgørelse for heltidsbedrifter efter bedriftstype, årsværk og regnskabsposter, læs her. 

Landbrugsstyrelsen 2018, Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, ISBN 978-87-7120-985-3, Miljø- og Fødevareministeriet, Augustenborg, læs her. 

Mejeri.dk, På gården, Mejeriforeningen, Aarhus N, læs her. 

SEGES 2017, Fakta om mælkeproduktion, Aarhus N, læs her.