Krav til økologisk husdyrproduktion

Reglerne for den økologiske husdyrproduktion – som er defineret i EU’ s økologiforordning og nærmere beskrevet i ”Vejledning for Økologisk Jordbrug”, betyder, at de økologiske husdyr tilbydes levevilkår, der på en række områder adskiller sig væsentligt fra den typiske konventionelle husdyrproduktion, idet der er krav om, at

• dyrene har adgang til græs og/eller udearealer
• dyrene har typisk mere plads, hvilket giver dem mulighed for i højere grad at udfolde artsspecifik adfærd
• kalve og pattegrise går længere tid sammen med koen og soen 
• alle dyr får dagligt grovfoder – uanset om de er drøvtyggere som koen eller en-mavede dyr som fjerkræ og grise.

De forskellige krav i det økologiske regelsæt, der er til indretning af stalde, krav om udearealer og grovfoder udspringer af et ønske om at understøtte dyrenes naturlige adfærd og fysiologi. Endvidere er der i det økologiske regelsæt strengere krav til brug af veterinær medicin. 

Se her forskellen mellem økologisk og konventionel produktion af: 
Mælk og oksekød 
Grisekød
Æg 
Kyllinger

Den økologiske produktion bygger bl.a. på retfærdighedsprincippet, der siger, at økologisk landbrug skal sikre retfærdighed for både mennesker og dyr – nu og i fremtiden (læs om de økologiske principper her). Økologireglerne indeholder derfor for alle dyrearter et krav om, at landmanden skal sikre høj dyrevelfærd og sørge for, at dyrenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov er opfyldt i besætningen. Den økologiske produktion hviler også på forsigtighedsprincippet. Det udmønter sig i den økologiske husdyrproduktion for eksempel ved, at der skal gå dobbelt så lang tid før økologisk kød, mælk og æg må sælges, hvis dyret har været behandlet med medicin i forhold til Lægemiddelstyrelsens angivne tilbageholdelsestider. 

Mulighed for at udøve naturlig adfærd

Alle husdyr stammer fra vildtlevende urformer. Kvæg fra uroksen, høns fra junglehønen og grise fra vildsvinet, der alle levede vildt i skove, på græssletter mv.  For at imødekomme dyrenes mulighed for at udøve naturlig adfærd, er det et helt centralt krav i det økologiske husdyrhold, at dyrene kan komme ud i det fri.  Konkret udmøntes ønsket om at imødekomme dyrenes mulighed for at udøve naturlig adfærd for eksempel ved:

• De økologiske køer skal på græs i mindst 6 timer om dagen fra 15 april til 1. november, når vejret og jordbunde tillader det. Det skal de, fordi det er køernes natur at bruge lang tid på at æde frisk græs, hvorefter de ligger sig og trygger drøv (fordøjer). 
• Grise og høns skal have grovfoder dagligt. Grovfoder er godt for deres fordøjelse og bidrager samtidigt også til at holde dyrene beskæftigede ligesom det understøtter deres naturlige adfærd. Hvis de levede i det fri, ville de bruge mange timer hver dag på at lede efter rødder, orme og insekter i jorden.
• Høns skal have siddepinde at sove på. Deres naturlige adfærd i naturen ville være at flyve op i træerne om natten for at være beskyttet mod angreb fra rovdyr.

Undersøgelser viser, at dyr, der er ude i frisk luft og har god plads, har et højere aktivitetsniveau, der også styrker muskler og led, ligesom det også reducerer risikoen for infektioner indenfor besætningen. 

Jespersen (2015) refererer i kap. 7 om Sundhed og Velfærd for dyr til flere forskellige videnskabelige undersøgelser ( bl.a. Edwards 2005 og Rudine 2007), der viser, at dyr, der er ude i frisk luft og har god plads, har et højere aktivitetsniveau, der styrker muskler og led, ligesom det også reducerer risikoen for infektioner indenfor besætningen. 

Robuste dyr

De typer af husdyr, der i dag primært anvendes i den økologiske produktion, er som regel de samme, som bruges i den øvrige landbrugsproduktion. Gennem mange år har man ønsket at opnå bedre produktionsresultater. Det betyder, at man i avlsarbejdet fx har haft fokus på at fremavle:

• grise, hvor søerne føder flere levende pattegrise
• køer, der optager deres foder bedre og giver mere mælk
• kyllinger, der vokser hurtigere og har mere brystkød

For de økologiske husdyr er det dog også vigtigt, at de er godt rustet til et liv, hvor de blandt andet går mere ude i det fri og bliver fodret anderledes. Derfor har man også fokus på at få mere robuste dyr, som passer bedre til den økologiske produktionsform. Flere økologiske mælkeproducenter krydser for eksempel deres sortbrogede Holsteinkøer med en mere robust race som for eksempel dank malkerace. Økologiske griseproducenter vil gerne have søer, som føder færre, men stærkere pattegrise, der har lettere ved at overleve på marken sammen med soen. Inden for økologisk fjerkræproduktion (æg og kyllinger) er de linjer man anvender specifikt fremavlet til økologisk produktion.

Økologiske slagtekyllinger er af en anden afstamning end konventionelt producerede kyllinger. Ved konventionel produktion bruger man en hurtigt voksende kylling, som vejer 2150 g efter 35- 38 dage.  I den økologiske produktion bruger man en langsomt voksende kylling, der vejer 2150 g efter 56- 63 dage. 

Dilemmaer i den økologiske husdyrproduktion.

Der er nogle områder, hvor der i en økologiske husdyrproduktion opstår dilemmaer mellem på den ene side naturlighed og på den anden side miljøhensyn, økonomi og dødelighed.  

Næseringning: Grise er oprindeligt et skovdyr, der søger føde i jorden, ved med deres tryne at rode i jorden, hvor de æder stort set alt, hvad de finder. I den økologiske produktion er det af hensyn til miljøet tilladt at sætte næsering i søernes tryner. Det gør man for, at søerne ikke i for høj grad skal endevende græsmarkerne og dermed ødelægge dem. Hvis ikke markerne er dækket med beplantning er der øget risiko for, at kvælstoffet fra dyrenes gødning udvaskes til vandmiljøet. Læs om næringsstofudvaskning her. Ringning af søer er således et kompromis mellem ønsket om at give dyrene mulighed for at udøve naturlig adfærd og hensynet til miljøet. 

Kastration af hangrise: Det er tilladt at kastrere hangrise – også de økologiske. Det sker, når grisene er et par dage gamle for at fjerne risikoen for udvikling af en grim lugt og smag af orne, der typisk udvikler sig i kødet hos cirka 10 pct. af hangrisene. Kastration sker i dag under lokalbedøvelse af hangrisene. Problemstillingen stiller den økologiske griseproducent i dilemmaet mellem dyrevelfærd og naturlighed på den ene side og forbrugernes forventninger, slagteriernes krav og økonomi på den anden side. Der forskes intensivt i at løse problemerne med ornelugt, sådan at man kan undgå at kastrere hangrise. Det sker bl.a. i SEGES Svineproduktion og i Udviklingscenter for husdyr på friland, som er et samarbejde mellem Afsætningsselskabet Friland A/S og Dyrenes Beskyttelse.

Større dødelighed: I den økologiske produktion er der større dødelighed blandt økologiske pattegrise. Det skyldes bl.a, at det er vanskeligere at overvåge dyr i fritgående produktionssystemer samt at naturen kan være farlig. For eksempel sker det, at rovdyr som ræve, rovfugle eller ravne æder nogle af pattegrisene. Dyrene udsættes på friland også i højere grad for parasitter og infektioner, når de færdes ude i det fri. Den højere dødelig blandt pattegrise skyldes dels, at soen kan komme til at lægge sig på pattegrisene i hytten, dels at pattegrisene ikke er så robuste, som man kunne ønske sig, når de skal klare sig i et udendørs system. 

Medicin og syge dyr 

Syge dyr skal behandles, men medicin må ikke bruges forebyggende i det økologiske husdyrhold. Der er således strenge regler for brug af antibiotika og anden medicin til økologiske husdyr. Behandling med medicin kræver, at en dyrlæge har konstateret et behov for medicinering. Ved brug af medicin er der dobbelt så lang tilbageholdelsestid i forhold til den tid, der er fastsat af Lægemiddelstyrelsen for det pågældende præparat. Det vil sige, at når et dyr har fået medicin, skal der gå dobbelt så lang tid, før det må afleveres til slagteriet, eller mælken må bruges, end hvis det var fra en konventionel besætning. Der er også regler for, hvor mange gange et dyr må få medicin for forsat at kunne opretholde sin økologiske status. For eksempel må en slagtegris kun få medicin én gang. Har den behov for medicin to gange, skal den naturligvis behandles – men den må ikke længere sælges som økologisk. 

Der anvendes generelt mindre medicin i det økologiske husdyrbrug end i den øvrige husdyrproduktion.

Videre udvikling af den økologiske husdyrproduktion

Det er vigtigt, at der hele tiden forskes og udvikles for at finde løsninger på udfordringer og nye måder til at højne dyrevelfærden og sundheden i det økologiske husdyrhold. Det handler bl.a. om:

• der skal udvikles værktøjer, der gør det nemt at udvælge nye avlsstrategier målrettet den økologisk husdyrproduktion, så man kan få robuste dyr med høj livskraft, sundhed og velfærd. 
• der udvikles nye fleksible og robuste staldsystemer, der fremmer et naturligt liv og som understøtter dyrenes sundhed.
• der udvikles nye management- og overvågningsstrategier til at forebygge sygdomme som for eksempel diarré hos kalve og yverbetændelse i mælkeproduktion, fravænningsdiarré hos grise og som reducerer dødeligheden hos pattegrise, kalve og fjerkræ.
• at finde ud af, hvordan man bedst muligt forebygger, at økologiske æglæggere, slagtesvin og kalve får indvoldsorme, når de går på udearealer.
• at man ser på, hvordan man yderligere kan reducere forbruget af antibiotika igennem forebyggelse af sygdomme, samt udvikling af behandlings- og håndteringsstrategier, som omfatter alternativer til antibiotika.

Dyrevelfærdsmærker

Dyrevelfærd er et emne, der optager mange danskerne. Hensynet til øget dyrevelfærd er blandt de vigtigste årsager til, at forbrugere vælger at købe økologiske fødevarer, viser en forbrugerundersøgelse fra Landbrug og Fødevarer fra 2018.  

Der er i dag flere forskellige dyrevelfærdsmærker, som guider forbrugerne på vej mod kød, der er produceret med øget dyrevelfærd. Der findes tre forskellige dyrevelfærdsmærker (Statens, Dyrenes Beskyttelses og COOPS mærker), som man finder på kød- og pålægspakker i supermarkederne.  Alle tre mærker stiller skrappere krav til dyrevelfærden end gældende dansk og europæisk lovgivning.

Statens dyrevelfærdsmærke

Statens Dyrevelfærdsmærke viser med hjerter, hvor godt dyret har haft det hos landmanden. Jo flere hjerter, jo bedre dyrevelfærd. Mærket findes på grise og kyllingekød. Staten sikrer, at en uvildig kontrolindsats kontrollerer, at landmanden lever op til mærkets krav. Læs mere om kravene til kød mærket med henholdsvis et, to og tre hjerter. Kød fra økologiske grise har tre hjerter, det samme har økologiske kyllinger.

Dyrenes Beskyttelses dyrevelfærdsmærke

Foreningen Dyrenes Beskyttelse står bag mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.  Mærket anbefaler kød fra bestemte landmænd. Det findes på kød fra grise, køer og kyllinger. Det findes også på æg og mælk. En uvildig kontrolindsats kontrollerer, at landmanden lever op til mærkets krav. Læs mere om kravene til mærket her. Økologisk og friland opdrættet kød og æg lever op til mærkets krav.

COOPS dyrevelfærdsmærke

Detailhandelskæden COOP har valgt at have deres eget dyrevelfærdsmærke, som findes på kød og pålæg i COOPs dagligvarebutikker som Fakta, Brugsen og Irma. 

Mærkningen sker med 1 til 4 hjerter. 1 hjerte kun gives, hvis dyrevelfærden ligger markant over dansk lovgivnings krav om opdræt af dyr, og 4 hjerter går til den ekstraordinære indsats. Mærket findes på mælk, æg og forskellige slags kød og pålæg. En uvildig kontrolinstans kontrollerer, at landmændene lever op til mærkets krav. Læs mere om mærket her. Økologiske fødevarer får 3 hjerter. Hvis landmanden gør noget ekstra for dyrene ud over økologien, kan han få fire hjerter. 

Litteratur

COOP, Dyrevelfærd så det kan mærkes, COOP, Albertslund, læs her.

Danmarks Statistik, Resultatopgørelse for heltidsbedrifter efter bedriftstype, årsværk og regnskabsposter, læs her.  

Dyrenes beskyttelse, Anbefalet af dyrenes beskyttelse, Dyrenes beskyttelse, læs her.  

Eriksen S 2017, ’Økologisk husdyrhold’, i Krebs T & Nielsen KM (red.), Økologi - Landbrug, Mad og Bæredygtighed, Munksgaard, s ???

Fødevarestyrelsen 2018, Fakta om dyrevelfærdsmærket, Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen, Glostrup, læs her.  

Jespersen LM (red.) 2015, Økologiens bidrag til samfundsgoder Vidensyntese 2015, 1. udgave, ICROFS, Tjele, læs her. 

Landbrugsstyrelsen 2018, Vejledning om Økologisk Jordbrugsproduktion, læs her.   

Maribo H 2012, Screening af økologiske hangrise, Videncenter for svineproduktion, København, læs her. 

Maribo H, Thoning H & Jensen BB 2014, Screening af hangrise, Videncenter for svineproduktion, København, læs her.  

Meinert L & Aaslyng MD 2014, Anvendelse af kød fra lugtende hangrise, Teknologisk Institut, læs her. 

SEGES, Svineproduktion, SEGES, København, læs her. 

SEGES 2015, Undervisningsmateriale om økologi, SEGES Landbrugsinfo, læs her.