Quiz
Nederst i hver tekst er der en quiz, hvor du kan teste din viden.
Økologisk griseproduktion
I den økologiske griseproduktion er dyrevelfærd højt prioriteret. Dyrene skal i vid udstrækning have mulighed for at udøve deres naturlige adfærd. Derfor gør man ekstra ud af, at opdrætsmetoder og staldforhold imødeser grisenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov.
Reglerne for økologiske griseproduktion adskiller sig på flere områder fra de krav, der gælder for griseproduktionen generelt. Det gælder både i forhold til staldsystemer og fodring, og fordi der er krav om, at dyrene skal kunne komme udenfor – enten på friland eller i udendørs løbegårde.
Søer og smågrise
En dansk økologisk so farer (føder) i en hytte i en farefold på friland. I tiden op til faringen bygger soen en rede af halm i hytten. Det, at kunne bygge rede, er en væsentlig del af soens naturlige adfærd. Den første uge holder landmanden pattegrisene i hytten. Derefter bliver de lukket ud og går sammen med soen på marken. I deres første leveuger lever pattegrisene udelukkende af at die mælk hos soen, samtidig med at de langsomt vænnes til almindeligt foder og har mulighed for at rode i jorden efter føde som rødder og orme. Det er med til at styrke deres immunforsvar og gør det lettere for pattegrisene at blive vænnet fra at die.
Grise kan ikke svede og må temperaturregulere på en anden måde. Om sommeren skal grisene derfor kunne søle sig i vand og mudder, som virker afkølende og beskytter dem mod solens stråler. Det er alt sammen en del af grisens naturlige adfærd.
En økologisk so får i gennemsnit to kuld om året med 12-18 pattegrise per kuld. Desværre dør en del af pattegrisene, inden de fravænnes, og særligt de første dage efter fødslen kan være kritiske. Der er flere årsager til pattegrisedødelighed. Soen kan f.eks. komme til at klemme en gris når hun lægger sig, eller en gris kan blive taget af rovdyr på marken som f.eks. ræve eller rovfugle. Hvis soen får for store kuld, så er der risiko for, at grisene er mindre, og dermed mere følsomme overfor temperaturer i hytten samt om de har god adgang til soens råmælk. Fødselsvægten har betydning for grisenes optagelse af råmælk, da store grise ofte tilkæmper sig de mest produktive mælkekirtler på soen. Derfor arbejdes der til stadighed på at udvikle hytter og indhegninger, der kan beskytte smågrisene endnu bedre, ligesom man arbejder på at udvikle mere robuste dyr, der passer bedre til den økologiske produktionsform.
I avlsarbejdet har man bl.a. fokus på at avle for større overlevelse blandt pattegrisene, samt mere robuste dyr, der for eksempel er bedre egnet til udelivet i den økologiske produktion. Endvidere forventes det, at alternative avlsmaterialer kan bidrage til synlige og smagsmæssige forskelle. Det kan være et ønske for nogle af de økologiske producenter, der gerne vil levere økologiske gourmetgrise til restauranter mv.
Ifølge EU-reglerne må økologiske grise vænnes fra soen, når de er 40 dage gamle. I Danmark følger de økologiske griseproducenter brancheanbefalinger for hold af økologiske grise, hvor man på en række områder anbefaler mere vidtgående regler end EU’s økologiregler. Ifølge brancheanbefalingerne må pattegrisene tidligst vænnes fra soen, når de er 49 dage gamle. Når pattegrisene ikke længere går sammen med soen, vælger de fleste økologiske griseproducenter at sætte dem på stald, hvor de går i løsdrift og har fri adgang til udearealer. Enkelte producenter har dem gående udenfor hele livet eller sætter dem først på stald senere i opdrætsperioden.
Her kan du se forskellen i reglerne mellem økologisk griseproduktion og anden griseproduktion.
Slagtegrise
Økologiske slagtegrise holdes oftest i stalde. Når grise er i det fri, bruger de op til 75% af deres vågne tid på at rode, dvs. udforske og søge føde i jorden, selvom de fodres af landmanden. Derfor er der også krav om, at de økologiske grise skal kunne rode når de opstaldes. I staldene skal der tilføres så meget halm eller lignende, at grisenes rodeadfærd kan opfyldes, ligesom der skal tildeles grovfoder som de kan æde. De skal også have mulighed for at komme udenfor i en tilhørende løbegård. Slagtegrisene holdes altid i flok og skal have mindst 1,3 m2 indendørsareal pr. gris. Dertil kommer, at de økologiske grise skal have mindst 1 m2 udeareal, når de når slagtealderen. Grisene slagtes, når de er ca. 5-6 måneder gamle og vejer omkring 113 kg. Kødprocenten på grisen, der leveres til slagteriet, skal helst være lige omkring 60 pct., både for økologiske grise og andre typer af grise.
Fodring
Ifølge EU’s økologiregler skal økologiske grise have mindst 95 pct. økologisk foder og foderet må ikke indeholde GMO. I Danmark har de økologiske griseproducenter, der producerer til afsætningsselskaberne Friland, Tican og Organic Pork forpligtet sig til at producere efter ”Brancheanbefalingerne for øget dyrevelfærd ved produktion af økologiske grise”. Her anbefales det, at økologiske grise fra 1. januar 2019 fodres med 100 pct. økologisk foder.
Årsagen til, at man ikke allerede tidligere har haft krav om 100 pct. økologisk fodring, ligesom man har til det økologiske kvæg, skyldes bekymring for, hvordan man skulle kunne skaffe nok økologisk protein med den rigtige aminosyre-sammensætning til at opfylde grisene behov. Den udfordring er nu på vej til at blive løst, da man nu dyrker flere økologiske proteinafgrøder i Danmark, som fx hestebønner, lupin og raps. Desuden arbejdes der på, at man via metoden bioraffinering i fremtiden kan udvinde protein fra kløvergræs, som kan bruges til bl.a. grisefoder. Det vil kunne erstatte det økologiske soja, man i dag importerer fra udlandet.
Grisene skal have daglig adgang til grovfoder i form af for eksempel friskt grønt, hø, ensilage eller rodfrugter. Andelen af grovfoder er med til at sikre, at grisene ikke så let får mavesygdomme, og samtidig giver det øget beskæftigelse til grisene, da det tager tid at tygge sig igennem foderet.
Ingen halekupering
I den økologiske griseproduktion er det forbudt at halekupere og slibe tænder på grisene rutinemæssigt. For at undgå halebid skal grisene derfor have god plads og forhold, der holder dem godt beskæftigede, som f.eks. rodemateriale i form af rigeligt med halm eller andre naturmaterialer. Der er dog af og til problemer i enkelte besætninger med at grisene alligevel begynder at bide i hinandens haler. Det er en af de udfordringer, man skal arbejde med at få løst i den økologiske produktion. I den øvrige griseproduktion kuperes halerne i dag i de fleste besætninger, men her er man også ved at undersøge, hvordan man kan have grise med hele haler.
Behandling af syge dyr
Der er restriktive regler for brug af antibiotika og anden medicin i det økologiske husdyrhold. Før en økologisk gris behandles med antibiotika eller anden medicin, skal den tilses af en dyrlæge. Hvis en økologisk gris er blevet behandlet med medicin, så er der dobbelt så lang tilbageholdelsestid som den, Lægemiddelstyrelsen foreskriver for det pågældende præparat. Det vil sige, at der skal gå dobbelt så lang tid før grisen må sendes til slagtning sammenlignet med grise fra en ikke-økologisk besætning. En økologisk slagtegris må kun behandles med antibiotika én gang. Hvis den bliver syg og skal behandles anden gang, kan den ikke sælges som økologisk, før den er blevet genomlagt. Økologiske søer og orner må maksimalt blive behandlet med antibiotika tre gange indenfor et år. Genomlægningsperioden for alle økologiske grise varer seks måneder.
Dilemmaer i den økologiske grise-produktion
Der er enkelte områder, hvor landmanden er nødt til at gå på kompromis med naturligheden i den økologiske griseproduktion. Det sker f.eks. i forbindelse med kastration af hangrise og ved ringning af søer. Læs mere om dilemmaerne her.
Økonomi og markedet
Efterspørgslen efter økologisk grisekød er steget markant både i Danmark og i resten af Europa gennem en årrække. Således er produktionen af økologiske grise i Danmark vokset markant gennem de seneste 10 år. I 2017 blev der i alt slagtet 168.000 økologiske grise, svarende til 1% af det samlede antal slagtninger.
Økologiske slagtegrise 2007 – 2017
Der findes i dag tre større økologiske afsætningsselskaber, der slagter økologiske grise – Friland A/S, Tican og Organic Pork. Prisen for økologiske grisekød følger noteringen (priserne) for grisekød i Danmark, hvortil der lægges et øko-tillæg.
Økologitillæg hos Friland var den 1. november 2018 13,30 kr./kg , som i landmandens afregning for sit kød lægges oveni den konventionelle notering på 8,30 kr./kg.
Driftsresultat for heltids griseproducenter
Salget af økologiske grisekød steg i de danske butikker med 22 pct. (i mængde) i 2017. Økologisk grisekød havde en markedsandel på 3,5 procent i butikkerne i 2017.
Litteratur
Landbrugsstyrelsen 2018, Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, ISBN 978-87-7120-985-3, Miljø- og Fødevareministeriet, Augustenborg, læs her.
Serup T 2017, Svinehåndbog – nyttig viden om økologisk svineproduktion, SEGES Landbrugsinfo, Aarhus, læs her.
