Slagtekyllinger

I den økologiske kyllingestald må der højest være 10 kyllinger og/eller 21 kg fjerkræ per m², hvorimod der må være op til 20 kyllinger per m² i en almindelig kyllingestald.  Derudover skal hver kylling have adgang til 4 m² beplantet udeareal. Det svarer i størrelse til cirka tre fodboldbaner til 4800 kyllinger, som er det maksimale antal dyr, der må være i en flok økologiske slagtekyllinger. 

I den økologiske produktion er der krav om, at der skal anvendes langsomt voksende fjerkrælinjer. En dansk økologisk kylling må derfor maksimalt vokse i gennemsnit 38 g om dagen. Det betyder, at kyllingen er 56-63 dage om at opnå en slagtevægt på 2150 gram, der giver en salgsklar kylling på ca. 1500 gram. En almindelig kylling har typisk nået den ønskede vægt efter ca. 35 dage.

Her kan du se forskellen i reglerne mellem hold af økologisk og anden kyllingeproduktion. 

Høner og kyllingers udearealer 

Ligesom andre økologiske dyr skal høner og kyllinger have mulighed for at komme ud. I hønsegården skal der være planter, der gør arealet attraktivt for dyrene, og som samtidig opsamler de næringsstoffer, som dyrene via deres afføring tilfører jorden. Hvis ikke vegetationen kan beskytte mod rovdyr, skal der være andre beskyttelsesmuligheder, for rovdyr kan være en betydelig udfordring for udegående fjerkræ. Desuden er høns oprindeligt en junglefugl, og derfor vil de ifølge deres instinkter helst opholde sig på udendørsarealer, hvor de hurtigt kan søge ind under træer og buske.

Udearealerne bidrager til, at fjerkræ bedre kan udføre deres naturlige adfærd, men det har også nogle uønskede effekter. F.eks. udsættes dyrenes for flere parasitter, og udgående høner skal oftere behandles for ikke at få indvoldsorm, hvilket ikke er en udfordring hos burhøner. Dyrenes aktivitet på udearealerne betyder også, at de økologiske høner kræver omkring 240 g ekstra foder (ca. 12%) i forhold til burhøner for at producere et kilo æg.

Staldforhold og fjerkræets velfærd

I økologireglerne fastsættes der produktionsregler, som skal muliggøre, at de økologiske dyr kan udøve deres naturlige adfærd. Det afspejler sig også i kravene til staldenes (indearealernes) indretning.

Høner er et oplagt byttedyr for rovdyr, og derfor er de af natur motiveret for at sove i højden. Derfor skal der være siddepinde i hønsehuset til alle æglæggende høner, uanset produktionsform. I huset skal der også være redekasser. I det økologiske produktionssystem skal der være naturligt dagslys og en natlig hvileperiode på mindst 8 timer med mørke og ro. På gulvet skal mindst en tredjedel af arealet være dækket med strøelse som halm eller sand. Strøelsen giver fjerkræet mulighed for at støvbade, hvilket er en vigtig del af dyrenes pleje og naturlige adfærd. Støvbadning er også fjerkræets naturlige bekæmpelse af ektoparasitter, som er snyltere, der lever uden på værtsdyret, som for eksempel lus eller lopper.

I den danske økologiske ægproduktion er det meget almindeligt, at hønerne holdes i såkaldte etagesystemer, hvor hønerne har deres redekasser og kan bevæge sig mellem forskellige etager. Etagesystemerne vurderes at være gode for hønernes velfærd, da de tilbyder forskellige miljøer og giver gode udfoldelsesmuligheder - også for de høner, der er nederst i hierarkiet. 

Velfærden i en økologisk fjerkræbesætning vurderes bl.a. ud fra fjerdragtens tilstand. Økologiske høner må ikke næbtrimmes, og for de øvrige høner i Danmark har branchen frivilligt valgt at stoppe næbtrimning. Derfor skal der gøres særlige indsatser for at undgå, at de piller fjerene af hinanden. Her er netop staldsystemet et af flere afgørende faktorer, ligesom det er vigtigt, at de har rodemateriale og grovfoder til at holde dem beskæftigede og give dem trivsel. Endvidere arbejder man på at fremavle afstamninger med et roligt temperament.

Foder

Økologisk fjerkræ skal have økologisk dyrket foder. Dog er der mulighed for at give dispensation til at bruge 5 pct. ikke økologisk proteinfoder. Foderet må ikke indeholde eller være fremstillet ved hjælp af genmodificerede organismer, GMO.

Høns og kyllinger har fra naturens side behov for at bruge meget tid på selv at søge føde, og man estimerer, at høner i hønsegården bruger 60-90% af deres vågne tid på netop fouragering. Grovfoder er en vigtig del af den daglige foderration til økologisk fjerkræ. Det er godt for dyrenes fordøjelse og dermed for deres velfærd og trivsel. Endvidere er grovfoderet med til at holde dyrene beskæftigede.

Æggenes skalfarve kan afhænge af, om æggene er lagt af brune eller hvide høner. Der arbejdes hele tiden på at udvikle nye høneafstamninger, men i øjeblikket er der i den danske produktion en overvægt af hvide høner. Æggeblommens farve er derimod afhængig af hønernes foder. Især bidrager græs, ensilage, gulerødder og majs til blommens gule farve, og hvis ikke det farver blommerne tilstrækkeligt, kan der tilsættes naturlige farvestoffer fra f.eks. økologisk paprika eller tagetesblomster til foderet.

Medicinering

Det er et ikke tilladt at give en økologisk fjerkræbesætning medicin forebyggende. Man må dog gerne vaccinere dyrene. Hvis en økologisk høne bliver syg og skal have antibiotika eller andre veterinære lægemidler, må hønen og dens æg ikke sælges som økologiske, før der er gået dobbelt så lang tid som den af Lægemiddelstyrelsens fastsatte tilbageholdelsestid for præparatet.

Litteratur