Forbyggende indsatser mod ukrudt og skadedyr

Jeg har været økolog siden 1999, undtagen i en periode fra 2005 til 2010. Årsagen til, at jeg for en periode opgav den økologiske dyrkning, var, at jeg ikke havde haft stort nok fokus på den forebyggende indsats, hvilket var årsag til, at der til sidst var flere ukrudtsplanter end afgrøder på mine marker. Derfor er jeg nu meget opmærksom på, hvordan man undgår, at ukrudt og også skadedyr får overtaget i markerne.

Fokus på sædskiftet

Først og fremmest er et godt sædskifte et vigtigt værktøj mod ukrudt og skadedyr. Med mit sædskifte undgår jeg, at bestemte skadedyr får gode levevilkår i den samme mark år efter år, da skadedyr ofte er vilde med bestemte afgrøder, mens andre afgrøder er mindre interessante for dem.  

Ukrudt bliver på samme måde hæmmet af, at der bliver dyrket forskellige afgrøder på mine marker hvert eneste år. Afgrøder skaber forskellige forhold i jorden, fordi de har forskellige behov for næringsstoffer og vand. Det påvirker hvilke ukrudtsplanter, der kan trives. Det betyder, at når jeg planter nye afgrøder hvert år, har ukrudtsplanterne sværere ved at vinde fodfæste. 

Sædskiftet gør det altså sværere for både skadedyr og ukrudtsplanter at etablere sig over en længere periode, da de hvert år skal tilpasse sig et nyt miljø med en ny afgrøde. 

Fokus på jordens frugtbarhed

Jeg er også meget opmærksom på at sikre en konstant frugtbar jord. En frugtbar jord er kendetegnet ved et højt kulstofindhold; jorden skal være godt drænet, så vand kan ledes væk fra jorden; der skal være en høj mængde organisk materiale i jorden samt et afbalanceret næringsstofindhold. Det er alt sammen med til at skabe gode vækstforhold for afgrøderne, så de er konkurrencedygtige mod ukrudt og skadedyr. 

Det mest altafgørende for, at jeg har en frugtbar jord og dermed har mulighed for at producere afgrøder er, at jorden får tilført næring i form af gødning, så afgrøderne har mulighed for at vokse og udkonkurrere ukrudt. Jeg gøder min jord med husdyrgødning som jeg køber hos andre landmænd. Der er ikke mange økologer med husdyr på Sjælland. Derfor bruger jeg husdyrgødning fra konventionelle gårde. Men jeg vil gerne i gang med at bruge flere recirkulerede næringsstoffer fra byerne. Det kan fx være kildesorteret madaffald og restprodukter fra fødevareforarbejdning.

Derudover gør jeg en række andre tiltag for at gøre min jord så frugtbar som mulig. Fx efter kornet er høstet efterlader jeg halmen på markerne. På den måde tilføres både kulstof og kvælstof til jorden. Udover halm kommer jeg også have- og parkaffald på markerne. Det er organisk materiale med højt indhold af næringsstoffer. Derudover får jorden tilført en masse mikroorganismer som eksempelvis regnorme med det organiske materiale. Regnorme graver små gange, så ilt og vand kan blive ført rundt i jorden og andre mikroorganismer omdanner næringsstofferne i det organiske materiale til en form, som planter kan optage. 

Jorden er som en levende organisme, der skal tages rigtig godt hånd om for ellers er den ikke et godt dyrkningsmedie for afgrøderne. Derfor holder jeg konstant øje med jordens tilstand, så afgrøderne altid er modstandsdygtige mod ukrudt og skadedyr. 

Andre forholdsregler

Fokus på sædskifte og jordens frugtbarhed er super vigtigt, men der er også en række andre praktiske ting, som jeg gør, for at holde ukrudt og skadedyr væk fra mine marker. Inden såning pløjer jeg jorden. Det vil sige, at jeg vender det øverste jordlag, så der ikke er ukrudt i fuldt flor og dermed har afgrøderne lettere ved at etablere sig. 

Jeg er også begyndt at så mine afgrøder i rækker. Så er det lettere at fjerne ukrudt imellem rækkerne end hvis afgrøderne bliver sået tilfældigt, som når man sår en græsplæne. Jeg har også faste kørespor, så jorden bliver mindst mulig påvirket af de tunge køretøjer – for det er ikke godt for livet i jorden.  

Nyttedyr – som markens arbejdsmænd

Et andet fokusområde jeg har for at undgå skadedyr og ukrudt er at skabe gode livsbetingelser for nyttedyr. I områderne omkring mine marker er det vigtigt, at der er gode muligheder for, at insekter kan bo i for eksempel døde træstammer og efterladte halmballer. Derudover er det vigtigt, at der er et godt fødegrundlag til nyttedyrene hele året rundt med planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter. 

Efter mange år som økologisk planteavler må jeg erkende, at der er fordele og ulemper ved alle de tiltag, jeg benytter for at holde ukrudt og skadedyr væk. Men én ting er sikkert, der findes ingen lette løsninger. Mange forskellige tiltag, som komplementerer hinanden, skal i spil. Man kan ikke springe over, hvor gærdet er lavest.