Højrupvej 37, 9850 Hirtshals
Eltvedgaard
Besøg landmanden Troels, som har en produktion med 800 søer. Troels har gået på landbrugsskole i Nibe og i Århus, men er sidenhen flyttet tilbage til Vendsyssel, hvor han selv er vokset op.
Grise
Klimatiltag
Velkommen til Eltvedgaard
På Eltvedgaard ved Hirtshals i Vendsyssel bor Troels sammen med sin kæreste og deres søn. Her driver han et konventionelt landbrug med søer og smågrise. Troels har haft bedriften siden 2019. Han er uddannet agrarøkonom og har både gået på landbrugsskole i Nibe og i Århus, men er sidenhen flyttet tilbage til Vendsyssel, hvor han selv er vokset op.
Dyrene og markerne
På bedriften er der 800 søer, som giver en produktionsmængde på 25.000 grise om året. Grisene bliver solgt videre til to andre landmænd, som feder dem op til slagtegrise, inden de i sidste ende bliver slagtet på slagteriet Danish Crown.
Ud over Troels er der 5 andre ansatte, der hjælper til med det daglige arbejde på gården.
Troels driver også marker på i alt 240 hektar. 1 hektar svarer til cirka 2 fodboldbaner. På markerne kan der bl.a. dyrkes hvede, byg, raps, havre og rug, som bliver brugt til foder til grisene.
På Eltvedgaard kan man opleve eksempler på klimatiltag
- Gården bruger digitale sensorer til automatisk at følge dyrenes vækst og trivsel.
- Overdækkede gylletanke med dæksel mindsker udledning af gasser. Dækslet holder på gasserne og begrænser kontakten mellem gylle og luft.
- Energibesparende LED-lys i staldene.
- Præcisionskørsel med GPS på traktor gør, at der kan sås, gødes og sprøjtes meget præcist. Det giver højere udbytte fra afgrøder og mindsker forbruget af brændstof, gødning og plantebeskyttelsesmidler.
- Opvarmning af gården med træflis eller andet biobrændsel.
Fakta om gården
Vi producerer
Søer, smågrise og planteavl
Vi leverer til
Vi er medlem af
Gårdens adresse
Højrupvej 37, 9850 Hirtshals
Sådan booker du et besøg
Ring først til Troels Bang Andersen på 60227615 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking