Skjoldhøjvej 16, 9610 Nørager
Grøndalsgaard
Besøg en økologisk mælkeproduktion med 410 malkekøer. Line og Brian glæder sig til at vise rundt og til fortælle om de mange naturtiltag, de har på gården.
Køer
Økologisk
Naturtiltag
Velkommen til Grøndalsgaard
Her på gården bor Line og Brian Fruergaard-Roed. Brians forældre, Grete og Jens, købte gården i 1977 med 18 køer. I 2002 kom Brian og Line med i produktionen, og gården er siden blevet udvidet løbende. I 2009 omlagde de til økologisk produktion. Grete, Jens og Brian står for det daglige arbejde på gården sammen med 10 ansatte. Line arbejder fuldtid som dyrlæge.
Dyrene og markerne
Der er 410 malkekøer på gården. Køerne går ude halvdelen af året, når vejret tillader det. Kalvene kommer på græs, når de er 4 måneder gamle. Køerne producerer til sammen 11.000 liter mælk om dagen. Mælken leveres til Thise Mejeri.
Familien driver 400 hektar jord. 1 hektar svarer til cirka 2 fodboldbaner. Der bruges 120 hektar til afgræsning til køer og kalve. På de resterende hektar jord dyrkes slætgræs, forskelligt korn og hestebønner.
På Grøndalsgaard kan man opleve eksempler på naturtiltag
- Dyr der græsser og holder naturarealer åbne. Dyrenes bevægelse skaber huller og bare pletter, som bliver til spirebede og levesteder for insekter.
- Gården er med i Thise Mejeris natur- og biodiversitetsprogram.
- Lige efter høst sås nye afgrøder, så markerne er dækket af planter hele året. Planterne optager evt. overskydende næringsstoffer.
- Flerårige græsmarker ligger urørt i flere år, og plantedækket mindsker udvaskning af næringsstoffer.
- Fuglekasser der giver redeplads til småfugle.
... og meget mere som Brian og Line gerne vil fortælle om, når I besøger gården.
Særligt for besøg på Grøndalsgaard
På Grøndalsgaard tager Brian og Line imod grupper på op til 50 personer.
Fakta om gården
Vi producerer
Mælk, kvier/kalve og planteavl
Vi leverer til
Vi er medlem af
Gårdens adresse
Skjoldhøjvej 16, 9610 Nørager
Læs mere
Sådan booker du et besøg
Ring først til Brian Fruergaard-Roed på 21637607 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking