Vrenstedvej 380, 9480 Løkken

Kærgård

På gården bor Mads og Malene sammen med deres børn. Der er 378 sortbrogede malkekøer på gården. Køerne producerer i gennemsnit 12.500 liter mælk om dagen. Mælken bliver hentet af en af Arlas tankbiler og kørt til et Arla-mejeri.

Køer

Klimatiltag

Naturtiltag

Sådan booker du

Velkommen til Kærgård 

På gården bor Mads og Malene sammen med deres børn Alfred og Aksel. I 2003 købte Mads nabogården, og i 2007 flyttede familien ind på Kærgård, hvor de nu er 3. generation.

Landmanden fortæller

”Ja, jeg troede egentlig at jeg skulle have være elektriker, men i et praktikforløb, hvor jeg prøvede kræfter med nogle forskellige fag, fandt jeg ud af, at det var landmand, jeg ville være. Det var det, jeg syntes var mest udfordrende og spændende. Jeg kan godt lide at være selvstændig, at arbejde med dyr, og det alsidige i at være landmand. Jeg vil gerne have besøg af skoleelever, fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel, vise åbenhed, lægge op til gensidig forståelse og samtidig give eleverne en god oplevelse. Jeg har ofte gårdbesøg, og jeg kan godt lide at vise gården frem.”

Dyrene og markerne

Der er 378 sortbrogede malkekøer på gården. Køerne producerer i gennemsnit 12.500 liter mælk om dagen. Mælken bliver hentet af en af Arlas tankbiler og kørt til et Arla-mejeri.

Sammen med sin far og 6 ansatte driver Mads også 270 hektar jord. 1 hektar svarer til cirka 2 fodboldbaner. På markerne dyrkes græs, majs og korn. Kornet bliver solgt, mens græs og majs bruges til at fodre køerne med.

Kom tæt på Kærgårds klima- og naturtiltag

Gårdens klimatiltag

  • Præcisionskørsel med GPS på traktor gør, at der kan sås, gødes og sprøjtes meget præcist. Det giver højere udbytte og mindsker forbruget af brændstof, gødning og plantebeskyttelsesmidler.
  • Når den varme mælk køles ned, bruges overskudsvarmen til at opvarme vand eller bygninger, hvilket bidrager positivt til energiforbruget.
  • Brug af malkekøer til slagtning udnytter dyrene bedre, fordi køerne både har leveret mælk og senere kød.
  • Foderet indeholder Bovaer, et tilsætningsstof der reducerer køernes metanudledning.

Gårdens naturtiltag

  • Arbejder efter Arlas FarmAhead™ tillægsmodel for bæredygtighed.
  • Områder der ikke dyrkes, men får lov at ligge urørt og vokse vildt for at skabe mere biodiversitet.
  • Efterafgrøder: Lige efter høst sås nye afgrøder, så markerne er dækket af planter hele året. Planterne optager evt. overskydende næringsstoffer.
  • Stendynge der fungerer som levested for padder og andet.

.. og flere andre tiltag, som I kan lære mere om, når I besøger gården. 

Transport

Bus 209 mellem Løkken og Brønderslev stopper 300 meter fra gården.

Fakta om gården

Vi producerer

Mælk, planteavl og kvier/kalve

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

300m

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Vrenstedvej 380, 9480 Løkken

Sådan booker du et besøg

Ring først til Mads Sørensen på 40889168 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Mads

Det siger lærerne

"Rigtigt godt besøg tilpasset klassetrinet"

Måske er du også interesseret i