Batum Hedevej 8, 8830 Tjele

Bathau

Bathau er en moderne mælkeproduktion med 450 årskøer og 390 hektar jord. Gården drives af Ida og Frederik, som glæder sig til at få besøg.

Køer

Klimatiltag

Sådan booker du

Velkommen på Bathau

Bathau er et moderne landbrug med 450 årskøer i produktionen. Her bor Ida og Frederik sammen med deres hund Lucky. Frederik har overtaget gården fra sine forældre Mette og Jørgen, som drev gården i 37 år inden generationsskiftet. 

Der er 8 ansatte på gårde, som hjælper med både at passe dyrene og dyrke markerne. 

Dyrene og markerne 

Gårdens køer bliver malket 2 gange om dagen, kl. 9 og kl. 21, og hver ko giver i gennemsnit 20 kg mælk pr. malkning. Mælken bliver leveret til Mammen Mejerierne. 

Der bliver født en kalv – og nogle gange to – næsten hver dag. Derfor kan man nemt være heldig at se en helt nyfødt kalv, når man besøger Bathau. Kalvene bor på ejendommen, indtil de er ca. 3 måneder gamle, så der er altid ca. 50 kalve, man kan klø bag ørerne. 

Frederik driver desuden 390 hektarer. 1 hektar svarer til cirka 2 fodboldbaner. På markerne dyrkes der typisk græs, majs, vinterrug og vårbyg. 

Kom tæt på Bathaus klima- og naturtiltag

Gårdens klimatiltag

  • Præcisionskørsel med GPS på traktor gør, at der kan sås, gødes og sprøjtes meget præcist. Det giver højere udbytte fra afgrøder og mindsker forbruget af brændstof, gødning og plantebeskyttelsesmidler.
  • En robotskraber holder staldgulve rene for gylle, hvilket reducerer udledning af drivhusgasser.
  • Har kløvergræs i sædskiftet. Kløvergræs har rødder, som binder kvælstof naturligt.
  • Gylle og/eller dybstrøelse sendes til biogasanlæg og bruges til at producere energi til strøm og varme.

Gårdens naturtiltag

  • Stendynge der fungerer som levested for padder og andet.
  • Striber med blomster og planter skaber levesteder, som tilgodeser flere insekter og fugle.
  • Gården har flerårige græsmarker, som ligger urørt i flere år ad gangen. Plantedækket mindsker udvaskning af næringsstoffer.
  • Arbejder efter Arlas FarmAhead™ tillægsmodel for bæredygtighed.

.. og flere andre tiltag, som I kan lære mere om, når I besøger gården. 

Særligt for besøg på Bathau 

På Bathau tager Ida og Frederik imod grupper på op til 50 personer.

Transport

Skoler i Silkeborg eller Viborg Kommune kan søge om tilskud på max 1000 kr. til transport i forbindelse med gårdbesøg. Kontakt Lise Jensen, Landboforeningen Midtjylland, på tlf. 3050 0636 eller mail lje@lmo.dk.

Fakta om gården

Vi producerer

Mælk og planteavl

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

700

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Batum Hedevej 8, 8830 Tjele

Sådan booker du et besøg

Ring først til Frederik Haugaard Bathau Haugaard Bathau på 60191183 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Måske er du også interesseret i