Sandvadvej 36, 8766 Nørre snede

Lystbjerggaard

På Lystbjerggaard driver Annette og Ole en konventionel mælkeproduktion. Der er i dag 330 malkekøer på gården. Det er fem malkerobotter, der sørger for, at køerne bliver malket. Køerne giver mere end tre millioner liter mælk om året.

Køer

Sådan booker du

Velkommen til Lystbjerggaard

På Lystbjerggaard driver Annette og Ole en konventionel mælkeproduktion. De købte gården i 1993, og dengang var der 55 køer i bindestald. Siden da har familien stødt udvidet bedriften. Annette og Ole har to fastansatte medhjælpere på gården. De laver bl.a. en del af arbejdet i marken.

Dyrene og markerne

Der er i dag 330 malkekøer på gården. Det er fem malkerobotter, der sørger for, at køerne bliver malket. Køerne giver mere end tre millioner liter mælk om året. Mælken bliver leveret til Arla, hvor den bl.a. bliver til ost.

Udover arbejdet i stalden driver ægteparret 400 hektar jord. Det er næsten det samme som 800 fodboldbaner. Afgrøderne på markerne er bl.a. majs, græs og korn. Majs og græs bliver brugt til at fodre køerne med, mens det meste af kornet bliver solgt videre til andre landmænd.

Landmanden fortæller

”Jeg havde egentlig troet, at jeg skulle være mekaniker, men det var svært at få en læreplads. I stedet fik jeg en læreplads på en gård, og sådan endte jeg med at blive uddannet landmand. Jeg har altid været glad for at arbejde med dyr, og jeg har været ansat som fodermester i nogle år, inden vi købte Lystbjerggaard. Som landmand kan jeg selv bestemme og tilrettelægge min arbejdsdag, og jeg er samtidig selv ansvarlig for gården og dyrene - der er både stor frihed og et stort ansvar”.

Bedriften er testgård for Herd Navigator. Det er et system, som via mælkeprøver kan bestemme, om den enkelte ko er i brunst, eller er på vej til at blive syg.

Transport

Busrute 215 (Vejle-Nr. Snede-Silkeborg) stopper på hovedvejen, hvorfra der er ca. 1,5 km. grusvej til gården.

Har I brug for transport i forbindelse med gårdbesøget? Bustransporten betales af Østjysk Landboforening. Kontakt Jørgen Skov Nielsen på telefon 2518 5693 eller mail jsn@velas.dk og hør mere.

Fakta om gården

Vi producerer

Mælk

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

1,5 km

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Sandvadvej 36, 8766 Nørre snede

Sådan booker du et besøg

Ring først til Ole Lind på 40181353 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Ole

Det siger lærerne

"Super fint besøg og lærerig rundvisning af Ole og Anette."

Måske er du også interesseret i