Pebringsvej 5, 8700 Horsens
Pebringsgaard
Her på Pebringsgaard bor Jane og Jeppe Mouritsen. De driver en konventionel æg- og planteproduktion. Æggene er rugeæg, som bliver brugt til udrugning til slagtekyllingeproduktion, og æggene sælges til rugeriet DanHatch.
Fjerkræ
Naturtiltag
Klimatiltag
Velkommen til vores landbrug
Her på Pebringsgaard bor vi, Jane og Jeppe Mouritsen. Vi har boet her siden 1989, og vi driver en konventionel æg- og planteproduktion. Æggene er rugeæg, som bliver brugt til udrugning til slagtekyllingeproduktion, og æggene sælges til rugeriet DanHatch.
Gården gennemgik en større renovering i 2016, så alle bygninger udnyttes til vor tids moderne landbrug, og vi har et moderne veje- og pakkeudstyr til at håndtere æggene. Når I besøger os, kan I se hønsene fra et besøgsrum.
Vi vil gerne bidrage positivt til lokalsamfundet med vandrestier langs med vores marker, vi sår blomsterstriber på vores arealer, vi har hjemmesalg af æg, og vi glæder os til at byde besøgende velkommen.
Dagligdagen på gården
I vores produktion er der omkring 30.000 høns, som tilsammen producerer 5-6 mio. rugeæg pr. år.
Vi har 3 ansatte til at hjælpe med det daglige arbejde både i stalden og på markerne. Vi dyrker 200 hektar jord. 1 hektar svarer til cirka 2 fodboldbaner. På markerne er der hvede, havre, byg, raps og græsfrø. Kornet bruges til foder til hønsene, græsfrøene bliver solgt og brugt til frø til græsplæner. Rapsen bliver til madolie, margarine og brændstof.
I markbruget udnytter vi GPS-teknologi ved gødskning og sprøjtning af markerne.
Kom tæt på Pebringsgaards klima- og naturtiltag
Gårdens klimatiltag
- Præcisionskørsel med GPS på traktor gør, at der kan sås, gødes og sprøjtes meget præcist. Det giver højere udbytte fra afgrøder og mindsker forbruget af brændstof, gødning og plantebeskyttelsesmidler.
- Frekvensstyret ventilation tilpasser luftskiftet efter behov og reducerer energiforbruget, samtidig med at støjen mindskes og indeklimaet holdes stabilt.
- Energibesparende LED-lys i staldene.
- Gården producerer sin egen strøm med solceller. Det mindsker behovet for fossil energi og gør produktionen mere selvforsynende.
Gårdens naturtiltag
- Striber med blomster og planter skaber levesteder, som tilgodeser flere insekter og fugle.
Særligt for besøg på Pebringsgaard
På Pebringsgaard tager Jane og Jeppe gerne imod besøg af 0. klasse.
Transport
Har I brug for transport i forbindelse med gårdbesøget? Østjysk Landboforening betaler bustransporten for skoler i Horsens og Hedensted kommuner, den østlige del af Ikast-Brande Kommune samt dele af Vejle og Skanderborg kommuner. Det er en forudsætning, at landbruget er medlem af Østjysk Landboforening.
Kontakt Jørgen Skov Nielsen på telefon 25185693 eller mail: jsn@velas.dk og hør om jeres besøg er dækket.
Fakta om gården
Vi producerer
Ægproduktion og planteavl
Vi leverer til
Vi er medlem af
Gårdens adresse
Pebringsvej 5, 8700 Horsens
Sådan booker du et besøg
Ring først til Jeppe Mouritsen på 75673070 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking