Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg

Sømosegård

Niels Peter og Nina har haft Sømosegård siden 1993. På gården er der 200 malkekøer, som malkes af 3 malkerobotter. Hver dag producerer køerne tilsammen 5.800 liter mælk, som indgår i osteproduktionen på Them Mejeri.

Køer

Klimatiltag

Naturtiltag

Sådan booker du

Velkommen til Sømosegård

Niels Peter og Nina har haft Sømosegård siden 1993. De bor på gården sammen med deres tre børn; Jonathan og tvillingerne Ida og Line. Der er 2 medarbejdere, som hjælper til i marken og i stalden. Det er Lars, som har været ansat i 12 år, og en 1 landbrugsskoleelev, der er i praktik.

Landmanden

Jeg er født og opvokset på en gård, og kan godt lide de mange forskellige typer opgaver, man har som selvstændig landmand. Der er kontorarbejde, indkøb af foder, maskiner og en del fysisk og praktisk arbejde. Siden vi har fået malkerobotter, har vi fået ekstra tid i hverdagen, men til gengæld er min telefon tændt 24 timer i døgnet som alarmfunktion, hvis der opstår problemer med den automatiske malkning.

Dyrene og markerne

På gården er der 200 malkekøer, som malkes af 3 malkerobotter. Hver dag producerer køerne tilsammen 5.800 liter mælk, som indgår i osteproduktionen på Them Mejeri.  

Kvierne er på kviehotel ved en nærliggende landmand. De kommer først tilbage til gården, kort tid før de skal kælve. Ved siden af arbejdet i staldene driver familien 160 hektar jord. Det er næsten det samme som 320 fodboldbaner. På markerne dyrkes majs, græs og lucerne til ensilage til køerne. Herudover høster de byg, hvede og raps til videresalg. Der er også kaniner, katte og en hund på gården.

Sømosegård ligger tæt på Spor i Landskabets vandresti ved Baubjerg. Læs evt. mere om sporet.

Transport

Der er mulighed for at komme hertil med offentlig transport. Nærmeste stoppested ligger 1,8 km herfra. Bus 32 fra Silkeborg stopper ved træskofabrikken i Sinding. Herfra tager det ca. 25 min. at gå.

Skoler i Silkeborg eller Viborg Kommune kan søge om tilskud på max 1000 kr. til transport i forbindelse med gårdbesøg. Kontakt Lise Jensen, Landboforeningen Midtjylland, på tlf. 30500636 eller mail lje@lmo.dk.

 

Kom tæt på Sømosegårds klima- og naturtiltag 

Gårdens klimatiltag 

  • Bruger kun strøm fra vedvarende energikilder 
  • Gylden leveres til biogas, hvor den bliver til ny energi 

Gårdens naturtiltag 

  • Såning af blomsterstriber til gavn for bier og insekter 
  • Stendynger som er levesteder for padder 
  • Økologisk landbrug og dermed ingen brug af sprøjtemidler 

Fakta om gården

Vi producerer

Mælk

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

1800 m

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Charlottenlundvej 24, 8600 Silkeborg

Sådan booker du et besøg

Ring først til Niels Peter Dissing Nielsen på 21275854 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Niels Peter

Måske er du også interesseret i