Nymarksvej 65, 8320 Mårslet

Bredballegård

Bredballegård er en del af Jordbrugets UddannelsesCenter Århus. På gården er der forskellige dyr blandt andet jerseykøer og grise. JU er Århus' grønne erhvervsskole med uddannelser indenfor dyr, landbrug og natur.

Køer

Grise

Naturtiltag

Sådan booker du

Velkommen til Bredballegård

Bredballegård er en del af Jordbrugets UddannelsesCenter Århus og fungerer både som moderne landbrug og levende læringsmiljø. På skolens landbrugsafdeling uddannes blandt andet landmænd, jordbrugsmaskinførere, dyrepassere og hestemanagere. Gården rummer desuden en naturskole med egen naturvejleder, som understøtter undervisning i natur, miljø og fødevarer.

På Bredballegård finder I jerseykøer i en moderne løsdriftsstald. Om sommeren kommer køerne på græs, og i samme periode går frilands­slagtegrise ude på markerne. Mælken leveres til Arla, og grisene til Danish Crown. Gården råder over 62 hektar jord, hvor der dyrkes korn, majs, roer, vinterraps og græs, blandt andet som foder til dyrene. Til gården hører også et mindre skovområde og vandrestier, som bidrager til de mange læringsmuligheder.

Et besøg tæt på dyr og virkelighed

Når I besøger Bredballegård, får eleverne mulighed for at opleve landbruget helt tæt på. I kommer også til at møde gårdens forskellige dyrearter i vores forsøgs- og zoologiske faciliteter, hvor dyrene indgår i undervisningen på dyrepasseruddannelsen. Her kan eleverne stille spørgsmål, røre ved materialer fra virkeligheden og høre små fortællinger fra hverdagen på gården.

Besøget giver eleverne en konkret og sansebaseret oplevelse af, hvordan man arbejder professionelt med dyr. De får indblik i en dyrepassers hverdag i miniformat; fra fodring og pasning til observation af adfærd, trivsel og sikkerhed. Det skaber en nærværende og praksisnær læringssituation, hvor nysgerrighed, faglighed og oplevelse går hånd i hånd.

Landmanden

Anders Mortensen arbejder på Bredballegård og fungerer som besøgsvært:

“Jeg brænder for landbruget, og jeg har den bedste arbejdsplads. Når solen skinner, og dyrene går på marken, er der intet kontor, der kan konkurrere med det. Til dagligt passer jeg jorden sammen med vores dygtige elever og hjælper til i stalden, når der er behov. Det er både sjovt og meningsfuldt at arbejde sammen med eleverne og være med til at uddanne dygtige og professionelle mennesker.”

Book et gårdbesøg

Book besøg ved at følge vejledningen under 'Book besøg'. . Alternativt kan I sende forslag til besøgsdatoer direkte til Anders på ajum@ju.dk.

Bredballegård tilbyder, ud over det gratis gårdbesøg, en udvidet gårdbesøgs-pakke mod betaling af et mindre beløb. Som på alle andre landbrug på skole.lf.dk er det altid muligt at komme på gratis gårdbesøg, men Anders anbefaler den udvidede pakke, da erfaringen viser, at eleverne får mest muligt ud af besøget. Hør mere om indhold og muligheder, når I taler med Anders.

I henhold til Landbrug & Fødevarers principper skal selve gårdbesøget være gratis for skoleklasser. Eventuel egenbetaling for den udvidede gårdbesøgs-pakke aftales derfor direkte mellem Bredballegård og skolen. Ønskes denne pakke, bedes ‘Udvidet besøg’ noteres i kommentarfeltet på bookingformularen.

Skoler i Aarhus Kommune kan søge om at få dækket udgifterne til den udvidede gårdbesøgs-pakke via ULF i Aarhus.

Fakta om gården

Vi producerer

Mælk, slagtegrise, planteavl og kvier/kalve

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

900 m

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Nymarksvej 65, 8320 Mårslet

Sådan booker du et besøg

Ring først til Anders Juhl Mortensen på 27235708 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Anders

Det siger lærerne

"Tak for et godt og givende besøg!"

"Det var et godt besøg med godt fagligt udbytte for de studerende."

"Igen et super besøg!! Denne gang med en 7. klasse. Erik, der viste rundt var super pædagogisk, vidende og tydelig og meget behagelig."

"Vi har været på besøg på Bredballegård, eleverne ville meget gerne derud ugen efter, det var en stor oplevelse for alle 20 to-kulturelle elever."

"Super godt sted at besøge. Vi havde en oplevelse, hvor de på stedet var gode til at vise rundt og fortælle på børnenes niveau."

"Det var et rigtig godt besøg, og børnene kom i nær kontakt med dyrene - det var en stor oplevelse! Vores rundviser var rigtig god til at fortælle og forklare på en konkret og børnevenlig måde med dejlig humor. Vi vil helt sikkert besøge Bredballegård en anden gang."

Måske er du også interesseret i