Furvej 31, 7800 Skive
Hagens Mølle
På gården bor Lene og Michael sammen med deres 4 børn. De driver en økologisk gård med både mælke- og planteproduktion. Gårdens 225 jerseykøer producerer mælk, som bliver leveret til det lokale Thise Mejeri.
Køer
Økologisk
Klimatiltag
Naturtiltag
Velkommen på Hagens Mølle
Lidt nord for Skive ligger gården Hagens Mølle. Her bor Lene og Michael sammen med deres 4 børn Emil, Simon, Ida og Malte. Familien overtog gården i 2014 og driver den som en økologisk kvæggård med god hjælp fra 7 medarbejdere.
Dyrene og markerne
På Hagens Mølle kan man se køer, kvier og kalve, som afhængigt af årstiden enten er på stald eller går og afgræsser på arealer omkring gården. Gårdens 225 jerseykøer producerer mælk, som bliver leveret til det lokale Thise Mejeri.
Hagens Mølle driver desuden et tilhørende markbrug på 500 hektarer. 1 hektar svarer til cirka 2 fodboldbaner. Markbruget drives med forskellige afgrøder, heriblandt en produktion af økologiske spisekartofler som også vil være en naturlig del af snakken under besøget på gården. Desuden dyrkes der bælgfrugter og masser af kløvergræs til køernes foder.
Kom tæt på Hagens Mølles klima- og naturtiltag
Gårdens klimatiltag
- Præcisionskørsel med GPS på traktor gør, at der kan sås, gødes og sprøjtes meget præcist. Det giver højere udbytte fra afgrøder og mindsker forbruget af brændstof, gødning og plantebeskyttelsesmidler.
- Dyrkning hestebønner som foder. De har et højt indhold af protein og kan dyrkes i Danmark, hvilket gør dem til et lokalt alternativ til importeret proteinfoder.
- Har kløvergræs i sædskiftet. Kløvergræs har rødder, som binder kvælstof naturligt.
- Overdækkede gylletanke med dæksel mindsker udledning af gasser. Dækslet holder på gasserne og begrænser kontakten mellem gylle og luft.
Gårdens naturtiltag
- Afgræsning / naturpleje. Dyr der græsser og holder naturarealer åbne. Dyrenes bevægelse rundt på arealet skaber huller, knolde og bare pletter, der bliver til spirebede for planter og levesteder for insekter.
- Gården er med i Thise Mejeris natur- og biodiversitetsprogram.
- Områder der ikke dyrkes, men får lov at ligge urørt og vokse vildt for at skabe mere biodiversitet.
- Striber med blomster og planter skaber levesteder, som tilgodeser flere insekter og fugle.
.. og flere andre tiltag, som I kan lære mere om, når I besøger gården.
Særligt for besøg på Hagens Mølle
På Hagens Mølle tager Michael imod grupper på op til 30 personer.
Fakta om gården
Vi producerer
Mælk, kvier/kalve og planteavl
Vi leverer til
Vi er medlem af
Gårdens adresse
Furvej 31, 7800 Skive
Læs mere
Sådan booker du et besøg
Ring først til Michael Bisgård på 61718869 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking