Kirkebakken 10, 7840 Højslev

Idasminde

Sydøst for Skive i Vestjylland ligger den lille by Søby. Og lidt sydvest for Søby ligger gården Idasminde, hvor Jørgen Clemmensen og Henrik driver en mælkeproduktion. På gården er der 360 malkekøer af racen Dansk Holstein, som bliver malket med malkerobotter.

Køer

Sådan booker du

Hjem og arbejdsplads på samme sted

Sydøst for Skive i Vestjylland ligger den lille by Søby. Og lidt sydvest for Søby ligger gården Idasminde. Idasminde I/S er en familie-ejendom, som Jørgen overtog fra sin far Svend Erik Clemmensen tilbage i 1994. I 2008 blev Henrik og Mathilde en del af ejerskabet, og virksomheden blev et I/S.

Henrik og hans kone bor på en anden gård, der hører til landbruget, og på den måde har Jørgen fået sig en kompagnon og kollega. Og det er han glad for, for så har han én, han kan vende tingene med, når der skal træffes beslutninger. Jørgens kone Karin arbejder også i landbruget, for hun er ansat til at stå for regnskabet.

Produktionen drives konventionelt, hvilket betyder, at køerne går indenfor året rundt, mens nogle kvier kommer på græs i sommerhalvåret.

Dyrene og markerne 

På gården er der 360 malkekøer af racen Dansk Holstein, 320 ungdyr (kvier og kalve), en hest og hunden Tinka. Derudover dyrkes 320 hektar jord med korn, græs og majs, som bruges til dyrenes foder. 

Staldene er blevet opført over flere omgange i takt med gårdens udvidelser. I 2004 blev stalden lavet om fra bindestald og rørmalkning til en moderne løsdriftsstald med DeLaval malkegrav. I 2015 blev løsdriftsstalden udvidet til dobbelt størrelse, så der nu er plads til op til 330 malkekøer. 

I dag bliver alle køerne malket med DeLaval robotter. Der også blevet bygget en ungdyrs- og velfærdsstald til kvier og goldkøer, så alle dyr er samlet på samme ejendom. 

Der er meget at gøre på en kvægbedrift, og foruden Jørgen og Henrik er der tre andre fuldtidsansatte: en markmand, en medhjælper der passer dyrene i stalden samt en førsteårs landbrugselev. 

Glad for at møde forbrugerne

Jørgen kan godt lide at møde dem, der køber hans produkter, altså forbrugerne. Det er også derfor, Idasminde er besøgsgård, for dialogen er meget vigtig for Jørgen.

Han fortæller: "Dengang jeg var dreng, kendte alle i min klasse en landmand. Sådan er det ikke længere, og dermed er der blevet længere mellem landbruget og forbrugeren. Den ubalance vil jeg gerne være med til at rette op på.

Fakta om gården

Vi producerer

Mælk

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

Ca. 3 km

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Kirkebakken 10, 7840 Højslev

Sådan booker du et besøg

Ring først til Jørgen Clemmensen på 61744467 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Jørgen

Det siger lærerne

"Jørgen var en virkelig sød og dygtig vært. Han formåede at få vores elever involveret, og han er rigtig god til at formidle til vores elevgruppe. Vi vil gerne sige mange tak for en rigtig god dag."

"Det var super godt. tak til Henrik og Jørgen"

Helle, juni 2022

Måske er du også interesseret i