Kokborgvej 6, 7830 Vinderup

Harehøjgaard

Harehøjgaard ligger ved Vinderup og er en økologisk mælkeproduktion med 140 køer og to malkerobotter. Gården drives af Niels Mikkelsen og har været i familiens eje gennem flere generationer, og Niels driver den i dag som 5. generation. Han overtog bedriften efter sine forældre i 2021.

Køer

Naturtiltag

Klimatiltag

Økologisk

Sådan booker du

Velkommen på Harehøjgaard

Harehøjgaard ligger ved Vinderup og drives af Niels Mikkelsen. Gården har været i familiens eje gennem flere generationer, og Niels driver den i dag som 5. generation. Han overtog bedriften efter sine forældre i 2021 og omlagde den til at blive drevet økologisk, og produktionen er i de senere år blevet udvidet. Hvor der i 2021 var 70 køer og én malkerobot, er der i dag 140 køer og to malkerobotter. 

Dyrene og markerne

Harehøjgaard er økologisk mælkeproduktion. Besætningen består af 140 malkekøer af racen Jersey, som malkes med to malkerobotter. Jerseykøer giver mælk med et højt indhold af fedt og protein. Derfor kan de have en høj produktion, selvom de giver færre liter mælk end større køer af andre racer. Der produceres desuden kød fra slagtekalve som en del af bedriftens samlede produktion. Mælken leveres til Thise Mejeri, mens dyr til slagtning leveres til Danish Crown.

Til gården hører omkring 150 hektar jord. En hektar svarer til lidt under to fodboldbaner. Her dyrkes græs, majs, ærter og korn. Afgrøderne anvendes som foder til køer og kalve.

Kom tæt på Harehøjgaards klima- og naturtiltag

Gårdens klimatiltag

  • Malkerobotter reducerer energiforbruget og gør malkningen mere effektiv.

  • Automatisk linespil i stalden fjerner gødning oftere og mere effektivt, hvilket mindsker ammoniakfordampning og forbedrer luftkvaliteten.

  • Gylle og/eller dybstrøelse sendes til biogasanlæg og bruges til at producere energi til strøm og varme.

  • Energibesparende LED-lys i staldene.

Gårdens naturtiltag

  • Gården har flerårige græsmarker, som ligger urørt i flere år ad gangen. Plantedækket mindsker udvaskning af næringsstoffer

  • Dyr der græsser og holder naturarealer åbne. Dyrenes bevægelse rundt på arealet skaber huller, knolde og bare pletter, der bliver til spirebede for planter og levesteder for insekter.

  • Hegn af buske og træer som giver læ og levesteder for dyr.

  • Gården har deltaget i Thise mejeris bioskole.

.. og flere andre tiltag, som I kan lære mere om, når I besøger gården.

Fakta om gården

Vi producerer

Mælk og slagtekalve

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

5 km.

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Kokborgvej 6, 7830 Vinderup

Sådan booker du et besøg

Ring først til Niels Mikkelsen på 60199405 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Niels

Måske er du også interesseret i