Højbjerggårdsvej 2, 7752 Snedsted
Just Holstein
Just Holstein ligger mellem Koldby og Hørdum i Thy og drives af Søren Just Nielsen. På gården bor Søren, Mie og deres to børn. Hos Just Holstein finder I en moderne mælkeproduktion med tilhørende planteavl.
Køer
Klimatiltag
Naturtiltag
Velkommen på Just Holstein
Just Holstein ligger mellem Koldby og Hørdum i Thy og drives af Søren Just Nielsen. På gården bor Søren, Mie og deres to børn. Hos Just Holstein finder I en moderne mælkeproduktion med tilhørende planteavl. Gården hedder Højbjerggård og er en slægtsgård og har været i familiens eje i tre generationer, siden Sørens farfar købte den i slutningen af 1960’erne. I dag driver Søren den videre sammen med både hans far og fire medarbejdere.
Dyrene og markerne
På Just Holstein er der 250 årskøer samt opdræt. Køerne er primært sortbrogede Holstein med enkelte rødbrogede. Køerne malkes ved hjælp af fire malkerobotter, som de selv går fra og til. Mælken leveres til Arla, mens kødet leveres til Himmerlandskød. Derudover er der også lidt høns på gården.
Til bedriften hører omkring 190 hektar jord, hvoraf 143 hektar er ejet og 50 hektar er lejet. En hektar svarer til lidt under to fodboldbaner. På markerne dyrkes afgrøder, som bruges til at producere foder til køerne. Det kan f.eks. være majs, græs eller korn.
Kom tæt på Just Holsteins klima- og naturtiltag
Gårdens klimatiltag
Når den varme mælk fra koen køles ned, bruges overskudsvarmen til at opvarme vand eller bygninger. Det bidrager positivt til gårdens energiforbrug.
Frekvensstyret ventilation tilpasser luftskiftet efter behov og reducerer energiforbruget, samtidig med at støjen mindskes og indeklimaet holdes stabilt.
Afgrøder der står flere år, lagrer mere kulstof i jorden end etårige afgrøder. De reducerer udvaskning af næringsstoffer og forebygger jorderosion, da jorden er dækket permanent.
Automatisk linespil i stalden fjerner gødning oftere og mere effektivt, hvilket mindsker ammoniakfordampning og forbedrer luftkvaliteten.
Gårdens naturtiltag
Dyr der græsser og holder naturarealer åbne. Dyrenes bevægelse rundt på arealet skaber huller, knolde og bare pletter, der bliver til spirebede for planter og levesteder for insekter.
Gården har flerårige græsmarker, som ligger urørt i flere år ad gangen. Plantedækket mindsker udvaskning af næringsstoffer.
Skov på gårdens jord samt stendynger, der fungerer som levested for padder og andet.
Arbejder efter Arlas FarmAhead tillægsmodel for bæredygtighed.
.. og flere andre tiltag, som I kan lære mere om, når I besøger gården.
Fakta om gården
Vi producerer
Mælk
Vi leverer til
Vi er medlem af
Gårdens adresse
Højbjerggårdsvej 2, 7752 Snedsted
Læs mere
Sådan booker du et besøg
Ring først til Søren Just på 30304997 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking