Gudumlundvej 16, 7620 Lemvig

Sandgrav-Gudum

Besøg Ole og Ane-Mette, som overtog gården efter Oles forældre i 1999. Sandgrav-Gudum er en smågriseproduktion, som producerer californiagrise 10 km vest for Struer.

Grise

Klimatiltag

Sådan booker du

Velkommen til Sandgrav-Gudum

Her bor Ole og Ane-Mette Sandgrav med deres tre børn, Lene, Kasper og Maria. Familien overtog gården efter Oles forældre i 1999 og har siden bygget nye stalde med plads til 720 søer. Ole og Ane-Mette står sammen med tre ansatte for den daglige drift af griseproduktionen.

Landmanden fortæller

"Jeg nyder at kunne koncentrere sig om arbejdet i stalden. Arbejdet med dyrene har altid haft min største interesse, men jeg finder også avlsarbejdet yderst interessant. Det er en spændende udfordring at finde de bedste grise, der gerne skulle ende med at blive gode søer. Hver so får i gennemsnit 30,5 grise om året. Det er et ganske pænt gennemsnit for nu at udtrykke det på vestjysk."

Dyrene og markerne

Ole og Ane-Mette producerer californiagrise. De har 720 søer og sælger grisene ved 30 kg. Årsproduktionen ligger på omkring 24.500 grise, hvor 17.000 sælges som slagtegrise. Resten feder Ole selv op i lejede stalde.

Der hører 150 hektar jord til gården. 1 hektar svarer til cirka 2 fodboldbaner. Jorden er lejet ud til en planteavler, som Ole køber det dyrkede korn af.

På Sandgrav-Gudum kan man opleve eksempler på klimatiltag

  • Gyllekøling sænker staldgyllens temperatur, hvilket medfører, at fordampningen af ammoniak og metanudledningen reduceres.
  • Hyppig udslusning af gylle reducerer metan, fordi gyllen fjernes fra stalden, før den når at gære. Samtidig mindskes ammoniaktab, da gyllen er kortere tid i staldmiljøet.
  • Energibesparende LED-lys i staldene.
  • Automatisk linespil i stalden fjerner gødning oftere og mere effektivt, hvilket mindsker ammoniakfordampning og forbedrer luftkvaliteten.

Særligt for besøg på Sandgrav-Gudum

På Sandgrav-Gudum tager Ole og Ane-Mette imod grupper på op til 20 personer. 

Fakta om gården

Vi producerer

Søer, smågrise, slagtegrise og planteavl

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

3 km

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Gudumlundvej 16, 7620 Lemvig

Sådan booker du et besøg

Ring først til Ole Sandgrav på 40313638 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Ole

Det siger lærerne

"Et dejligt og lærerigt besøg for både børn og voksne. Tak til Ole og Anne-Mette."

Måske er du også interesseret i