Bonnesigvej 21, 7600 Struer

Bonnesig

Skoleværter med grise modtager kun besøg i perioden maj til og med oktober. Her på gården bor Robert og Jonna. Robert er 5. generation på Bonnesig, og han har 8 ansatte, som hjælper med det daglige arbejde.

Grise

Klimatiltag

Sådan booker du

Velkommen til Bonnesig

Lidt udenfor Struer ligger gården Bonnesig. Her bor landmand Robert Lynge Andersen sammen med sin hustru Jonna og deres to døtre Mette Marie og Ingrid. Der har været landbrug på gården i mange år. Robert er nemlig 5. generation, og han har selv ejet gården siden 2003. Der er nok at se til på Bonnesig, og derfor har Robert 8 ansatte, som hjælper til med det daglige arbejde.

Dyrene og markerne

På gården produceres der søer og smågrise. Der er cirka 1000 søer på gården, og hvert år bliver der produceret omkring 39.000 smågrise. Robert har flere ejendomme, og på en af de tilhørende bedrifter feder han selv knapt 14.500 af grisene op. Herefter sælges de videre til Danish Crown som UK-grise. UK-grise er grise, som bliver solgt til England, og derfor bliver de produceret efter særlige regler, som englænderne ønsker det. Resten af smågrisene bliver solgt til en anden landmand, som bor cirka 15 km fra Bonnesig. 

Udover produktionen af grise driver Robert også en planteproduktion på 450 ha. Det er næsten det samme som 630 fodboldbaner. På markerne dyrker han korn, raps og almindeligt rajgræs. Kornet, som er både byg, hvede og rug, bliver brugt til foder. Rapsen sælges til oliefremstilling fx madolie, og rajgræsset bliver solgt som frø til fodboldbaner og græsplæner.

På gården er der også 2 heste og 1 hund. Robert vil gerne være med til at sikre god biodiversitet, og derfor sår han faunastriber rundt omkring langs kanterne på sine marker. Det skaber gode vilkår for dyre- og insektliv.

På Bonnesig kan man opleve eksempler på klimatiltag

  • Vi er i gang med at udtage lavbundsjord 
  • Vi producerer vedvarende energi med vores vindmølle 
  • Vi anvender hyppig gylleudslusning fra stalden 
  • Vi leverer gyllen til biogasanlæg 

Transport

Hvis din 0.-10. klasse har et undervisningsforløb om landbrug, og i den forbindelse ønsker at komme på gårdbesøg, er der mulighed for gratis bus betalt af Holstebro Struer Landboforening. Kontakt Marieke Heeling på e-mail privat@famdekker.dk eller tlf.: 61752790 vedr. denne ordning.

Fakta om gården

Vi producerer

Søer og smågrise

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

Ca. 1,5 km

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Bonnesigvej 21, 7600 Struer

Sådan booker du et besøg

Ring først til Robert Lynge Andersen på 20467929 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Robert

Det siger lærerne

"Det var et rigtig vellykket besøg. Familien tog godt imod os. De var super dygtige til at fortælle om hver dagen på gården. Vi fik lov til rør, føle smage, se og lugte til en masse ting på gården."

Karsten, januar 2023

"Et meget godt og informativt besøg. Det gør vi gerne igen."

Måske er du også interesseret i