Sønder Hattens 1, 7500 Holstebro

Sdr. Hattens

På Sdr. Hattens bor Clara og Troels, der er 3. generation på gården. Her bliver der produceret 16.000 smågrise om året.

Grise

Klimatiltag

Naturtiltag

Sådan booker du

Velkommen til Sdr. Hattens

På Sdr. Hattens bliver der produceret smågrise. Når grisene vejer 30 kg, bliver de solgt til et andet landbrug. På gården bor Clara og Troels Lundby med deres tre børn Simon, Ida og Asger. Sammen med tre fuldtidsansatte, en skoleelev og en efterlønner passer Troels det daglige arbejde på Sdr. Hattens.

Landmanden

"Hej! Jeg hedder Troels, og jeg er landmand her på Sdr. Hattens. Jeg har boet her på gården i 41 år. Min familie og jeg er 3. generation på gården, som min bedstefar købte i 1947. Dengang var der 10 køer, 3-4 søer og 26 hektar jord. Det bedste ved at være landmand er at arbejde med dyr og planter. Og så er det dejligt selv at kunne planlægge sin egen arbejdsdag."

Dyrene og markerne

Der er i alt 600 søer på Sdr. Hattens. De producerer 16.000 smågrise om året. Der er hele tiden omkring 4.200 smågrise i staldene. Udover grisene er der 20 høns og en kat på gården.

Der hører i alt 370 hektar jord til gården. 1 hektar svarer til cirka 2 fodboldbaner. På markerne bliver der dyrket hvede, byg, havre og raps. Noget af kornet bliver brugt til foder. Andet bliver solgt til et foderstoffirma.

Kom tæt på Sdr. Hattens klima- og naturtiltag

Gårdens klimatiltag

  • Præcisionskørsel med GPS på traktor gør, at der kan sås, gødes og sprøjtes meget præcist. Det giver højere udbytte fra afgrøder og mindsker forbruget af brændstof, gødning og plantebeskyttelsesmidler.
  • Gylle og/eller dybstrøelse sendes til biogasanlæg og bruges til at producere energi til strøm og varme.
  • Fodrer med danske proteinafgrøder og nedbringer dermed brugen af f.eks. importeret soja
  • Gården producerer sin egen strøm med solceller. Det mindsker behovet for fossil energi og gør produktionen mere selvforsynende.

Gårdens naturtiltag

  • Små vådområder, der fungerer som effektive filtre og renser drænvandet.
  • Områder der ikke dyrkes, men får lov at ligge urørt og vokse vildt for at skabe mere biodiversitet.
  • Lige efter høst sås nye afgrøder, så markerne er dækket af planter hele året. Planterne optager evt. overskydende næringsstoffer.
  • Fuglekasser der giver redeplads til småfugle.

.. og flere andre tiltag, som I kan lære mere om, når I besøger gården. 

Særligt for besøg på Sdr. Hattens 

På Sdr. Hattens tager Troels imod grupper på op til 40 personer.

Transport

Hvis din 0.-10. klasse har et undervisningsforløb om landbrug, og i den forbindelse ønsker at komme på gårdbesøg, er der mulighed for gratis bus betalt af Holstebro Struer Landboforening. Kontakt Marieke Heeling på e-mail privat@famdekker.dk eller tlf.: 61752790 vedr. denne ordning.

Fakta om gården

Vi producerer

Søer, smågrise og planteavl

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

600 m.

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Sønder Hattens 1, 7500 Holstebro

Sådan booker du et besøg

Ring først til Troels Lundby på 61764444 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Troels

Det siger lærerne

"Altid en fornøjelse at besøge Troels"

Måske er du også interesseret i