V. Fastrupvej 15, 7400 Herning

Højgård

På Højgård lidt uden for Herning bor Poul Nellemann sammen med sin kone Betina. Poul har 220 malkekøer og cirka 180 ungdyr.

Køer

Sådan booker du

Velkommen til Højgård

På Højgård lidt uden for Herning i Midtjylland bor Poul Nellemann sammen med sin kone Betina. Deres to døtre Ester og Edith er flyttet hjemmefra. Den ene læser teologi i Århus, mens den anden læser jura i Aalborg. Poul overtog i 1998 gården efter sin far, der købte den i 1962.

Der er sket meget siden 1962. Da Pouls far købte gården, var det en fin stor gård med to karle og en pige ansat til at passe gården og de 18 køer. I dag har Poul 220 malkekøer og cirka 180 ungdyr, som man kalder kalve og kvier under ét. Hans køer er krydsninger mellem flere forskellige racer: Sort dansk malkerace, rød dansk malkerace og Montbeliarde, som er en fransk race.

Poul fortæller, at han blander racerne, fordi krydsninger altid giver stærkere dyr. Fx får sort dansk malkerace nemt yverbetændelse, og det forsøger han at undgå ved at blande køer af den race med nogle andre, der ikke har det samme problem.

Økologisk 1998-2023

Poul har drevet gården økologisk fra 1998-2023. Han synes ikke, det er sværere end at drive gården konventionelt. Forskellen er ikke så stor, mener han: ”Planterne opfører sig jo ens, hvad enten de er økologiske eller ej”, lyder hans fornuftige forklaring.

Konventionelt fra 2024

Pr. 1. januar 2024 indgik Poul en pasningsaftale for jorden med en anden landmand, dette betyder, at Poul nu udelukkende kan fokusere på dyrene. Poul dyrkede førhen selv græs til ensilering, korn til modenhed, hestebønner og maltbyg. Derudover dyrkede han økologiske kartofler til Danespo. I dag er det samarbejdspartneren, som leverer alt foderet til dyrene - og dyrene får også i dag majs.

Både store og små er velkomne

Poul synes, det er vigtigt at give andre mulighed for at besøge et moderne dansk landbrug: ”Vi er nået dertil i Danmark, at folk ikke ved noget om landbrug”, forklarer han.

De store børn, der kommer på besøg, skal vide noget på forhånd, mener Poul og fortæller, at det tit er pressen, der sætter dagsordenen for et besøg. Det kan fx handle om syge dyr og brug af penicillin. Den diskussion tager Poul gerne: ”Vi kan ikke bare lade et dyr være sygt og lide. Vi kan heller ikke aflive i en uendelighed”. Det vil han gerne have de store børn til at forstå.

De små børn derimod skal bare have en oplevelse med hjem. De skal klappe en kalv og hoppe i halmen. Så kan de stille de svære spørgsmål, når de bliver lidt større.

Transport

Har I et undervisningsforløb om mad, dyr og landbrug og udfordringer med transport i forbindelse med gårdbesøg? Kontakt Villy på vjl@sagro.dk og hør mere om muligheden for økonomisk hjælp til transport.

Fakta om gården

Vi producerer

Mælk

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

Ca. 900 m

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

V. Fastrupvej 15, 7400 Herning

Sådan booker du et besøg

Ring først til Poul Nellemann på 22370216 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Poul

Det siger lærerne

"Et rigtig godt besøg"

"Det var en rigtig god oplevelse for min 6. klasse og jeg."

"Et rigtig godt besøg med en meget dygtig landmand!"

"Fantastisk besøg, ros til Poul for et fremragende arrangement."

Måske er du også interesseret i