Vongevej 83, 7300 Jelling

Bøgelund

Bøgelund ligger ved Jelling og drives af Agnete og Mads sammen med deres to børn. På gården er der en produktion af får og slagtetyrekalve. Derudover er der høns, kaniner og 25 hektar med afgrøder.

Får

Kødkvæg eller slagtekalve

Klimatiltag

Naturtiltag

Sådan booker du

Velkommen på Bøgelund

Bøgelund ligger ved Jelling og drives af Agnete og Mads, som sammen med deres to børn, Tilde og Johan, bor på gården. Agnete er født og opvokset på Bøgelund, som familien er i gang med at overtage fra hendes forældre.

Dyrene og markerne

På gården er der en produktion af får og slagtetyrekalve. Derudover er der høns og kaniner. Fårene består af 15 moderfår af racen Oxforddown, som græsser på engene omkring gården. Fårene leverer både kød, skind og uld, som spindes til garn. Bøgelund er samtidig ved at opbygge en slagtekalveproduktion. På sigt skal der være omkring 120 slagtetyrekalve på gården. Kalvene er krydsninger mellem malkeracen Dansk Holstein og kødkvægsracen Blåkvæg. De købes fra en lokal mælkeproducent og opfedes på gården, indtil de er omkring 11 måneder gamle og vejer ca. 500 kg. Herefter leveres de til slagteri.

Der drives 25 hektar jord omkring gården. En hektar svarer til lidt under to fodboldbaner. På markerne dyrkes blandt andet korn, græs, vinterbyg, vinterhvede og vårbyg, der bruges som foder til gårdens dyr.

På Bøgelund kan man opleve eksempler på klima- og naturtiltag

  • Gården producerer sin egen strøm med solceller. Det mindsker behovet for fossil energi og gør produktionen mere selvforsynende.

  • Dyr der græsser og holder naturarealer åbne. Dyrenes bevægelse rundt på arealet skaber huller, knolde og bare pletter, der bliver til spirebede for planter og levesteder for insekter.

  • Lige efter høst sås nye afgrøder, så markerne er dækket af planter hele året. Planterne optager evt. overskydende næringsstoffer.

  • Stendynge der fungerer som levested for padder og andet.

Særligt for besøg på Bøgelund

På Bøgelund tager Agnete og Mads imod grupper på op til 30 personer.

Fakta om gården

Vi producerer

Får Og/Eller Geder, slagtekalve og planteavl

Vi leverer til

Vi er medlem af

Nærmeste offentlige transport

150 meter

Se rejsevejledning

Gårdens adresse

Vongevej 83, 7300 Jelling

Sådan booker du et besøg

Ring først til Agnete Jessen på 22883137 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking

Ring til Agnete

Måske er du også interesseret i