Bjerlev Vestergaard

Velkommen hos Bjerlev Vestergaard

Hans Julius Skøtt Lervad og familie er ottende generation på Bjerlev Vestergård. Det vil sige, at Hans Julius’ slægt har boet på gården i mere end 250 år i runde tal. Men det betyder ikke, at alt er ligesom i gamle dage - langt fra. Her fletter ny teknologi nemlig fingre med lange traditioner.

I 2003 byggede Hans Julius en stald, der allerede dengang var meget moderne. Det er en løsdriftsstald, hvor 170 sortbrogede køer går frit rundt. De har en sengebås med en halmstrøet madras, hvor de kan ligge og tygge drøv eller sove. De har to malkerobotter, hvor de går hen, når de vil malkes. Nogle gange går køerne også derhen, når de bare er sliksultne efter det robotmix, der serveres, når de bliver malket.

Der er også et ædeområde og et lille wellnessområde med en kobørste i stalden. En kobørste minder om den runde kost, der sidder på forenden af kommunale fejemaskiner. Når en ko puffer til den gule kost begynder den at dreje, og koen kan blive gnubbet der, hvor den ikke selv kan nå med tungen. Hans Julius er sikker på, at køerne kan lide kobørsten: ”De står sådan og vrider sig lidt, som om de siger ”uhhh”, ligesom når vi andre bliver kløet på ryggen”, fortæller han.

Frisk luft og robottjener

Stalden har ingen vægge, og det er helt med vilje. Så kan køerne nemlig få en masse frisk luft og komme af med al deres kropsvarme. Kun når det er snevejr, bygger Hans Julius vægge af store halmballer, så køerne får læ for blæst og kulde.

Inde i stalden har køerne en robottjener, der minder lidt om en robotstøvsuger. Den kører langsomt rundt og fjerner kokasser. Og så er der webkameraer, så Hans Julius altid kan se, hvad der foregår i stalden, selvom han og medhjælperen ofte er i stalden for at fodre og se til køerne.

Kvier på hotel

Udover køer er der også kalve på gården. Faktisk bliver der næsten født en kalv i døgnet på Bjerlev Vestergård, så man kan være heldig at det sker, mens man er på besøg. Når kalvene efter fire-fem måneder er blevet til kvier, kommer de på kviehotel, hvor de bliver fodret og vokser til. Omkring to år gamle vender de tilbage til gården, nu med en kalv i maven. Når de har kælvet, begynder de selv at give mælk, og så flytter de ind til de andre køer i stalden.

Hans Julius er opsat på at børn, forældre og lærere mærker, at dyrene har det godt: ”Jo bedre dyrene har det, jo bedre har vi det også”, slår han fast.