Væggerskildevej 3, 6971 Spjald
Viftrupgård Agro
Dorte og Kasper Kvistgaard Christensen er stolte af at eje og drive Viftrupgård Agro, som er en moderne landbrugsvirksomhed med 430 ha planteavl. Gårdens primære opgave er at producere grovfoder til Viftrup Biogas, samt avle højværdi afgrøder som fremavlsfrø og korn.
Planteavl
Klimatiltag
Naturtiltag


Velkommen til Viftrupgård Agro
Vi er Dorte og Kasper Kvistgaard Christensen, og sammen er vi stolte af at eje og drive Viftrupgård Agro. Vi er 3. generation på gården, hvor vi bor sammen med vores tre børn Thor, Ask og Jeppe.
Viftrupgård Agro er en moderne landbrugsvirksomhed, hvor vi driver 430 ha planteavl. Vores primære opgave er at producere grovfoder til Viftrup Biogas, samt avle højværdi afgrøder som fremavlsfrø og korn. Herudover driver vi maskinstation for nogle få faste kunder. På vores bedrift har vi 4 fuldtidsansatte, hvoraf den ene er elev.
Vi brænder for landbrug
Siden vores opstart i 2018 har vores strategiske målsætning været:
- At vi kan drive en sund forretning i forhold til vores økonomi, vores omgivelser og naturen.
- At vi har fokus på det gode familieliv, både for os selv, men også for vores ansatte.
- At vi er under konstant udvikling i forhold til nye teknologier og bæredygtighed.
Til at hjælpe os i mål med at drive en attraktiv landbrugsvirksomhed, styrer vi efter vores værdier: nærvær, udvikling og at gøre en forskel. Og så har vi kæphesten ”Det man kan se, er det, vi bliver målt på”.
Arbejdet på gården
Vores sæson i marken starter for alvor i marts måned og strækker sig til november.
Vi synes, at teknologi og udvikling er spændende, og vi arbejder med præcisionslandbrug. Vi vil gerne byde jer indenfor i en moderne traktors cockpit, hvor I kan se, hvordan man styrer den ved hjælp af både GPS og satellitter.
Video: Se hvordan vi bruger teknologi på Viftrupgård Agro
Herudover har vi nogle faste opgaver for Viftrup Biogas, der ligger på samme matrikel, hvor vi bl.a. dagligt flytter gylle med lastbil og gylletrailer, samt henter dybstrøelse.
Viftrup Biogas er også en del af Landbrug & Fødevarers skoletjeneste. Læs mere her.
Transport
Hvis din skole i Ringkøbing-Skjern Kommune har et undervisningsforløb om landbrug og gerne vil på gårdbesøg, er der mulighed for at få en gratis bus betalt af Vestjysk Landboforening. Kontakt Dorte Kvistgaard på mail dkc@vestjysk.dk vedr. denne ordning.
Kom tæt på Viftrupgård Agros klima- og naturtiltag
Gårdens klimatiltag
- Der er biogasanlæg, Viftrup Agro, på ejendommen
- Arbejder effektivt med præcisionslandbrug (GPS-såning og sprøjtning)
- Vi bruger satellitbilleder til at bestemme biomassen på markerne og bruger derefter data til at vækstregulere frøgræs
Gårdens naturtiltag
- Vi har en naturplan med forskellige tiltag, der er lavet for at forbedre biodiversiteten. Det indebærer bl.a. markstensdynger for padder, faunapassager i læbælter med bunddække, som tiltrækker flere insekter og dermed også fugle. Der er også lavet sandskrænter med bier
Fakta om gården
Vi producerer
Planteavl
Vi er medlem af

Gårdens adresse
Væggerskildevej 3, 6971 Spjald
Sådan booker du et besøg
Ring først til Kasper Kvistgaard Christensen på 23462232 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking