Væggerskildevej 3a, 6971 Spjald
Viftrup Biogas
Viftrup Biogas er et gårdbiogasanlæg, der leverer biogas direkte til Spjald Fjernvarme. Det er ejet af Knud Christensen. Her kan I få en anderledes og spændende oplevelse af, hvad dansk landbrug også er.
Biogasanlæg
Klimatiltag


Velkommen til Viftrup Biogas
Viftrup Biogas er ejet Knud Christensen. Etableringen af Viftrup Biogas var en drøm, Knud havde haft i mange år, og det var en stor dag, da anlægget stod færdigt i februar 2016. Gasproduktionen startede i april samme år, og der er lavet en aftale med Spjald by frem til 2026 med mulighed for forlængelse til 2036.
Viftrup Biogas er et gårdbiogasanlæg, der leverer biogas direkte til Spjald Fjernvarme. På fjernvarmeanlægget bruges gassen til elproduktion, og i den forbindelse er der noget ”spildvarme”, som bruges til at varme byen op med. Dette samarbejde gør, at byen er CO2 neutral.
Biogasanlægget
Anlægget består grundlæggende af nogle gylletanke, som indeholder metan-bakterier, der udvinder metanen af den gylle og de andre landbrugsprodukter, som biogasanlægget "fodres" med.
Mængden af "foder", anlægget dagligt tygger sig i gennem, svarer til den mængde foder, som 800 køer spiser dagligt.
Anlægget fodres dagligt med gylle, dybstrøelse, ensileret frøgræshalm, majsensilage og halm.
Der produceres årligt 2,3 mio. m3 metan på anlægget.
Video: Se hvordan gylle bliver omdannet til energi ved hjælp af et biogasanlæg
Video: Se andre gode eksempler på, hvordan landbruget kan levere grøn energi
Transport
Hvis din skole i Ringkøbing-Skjern Kommune har et undervisningsforløb om landbrug og gerne vil på gårdbesøg, er der mulighed for at få en gratis bus betalt af Vestjysk Landboforening. Kontakt Dorte Kvistgaard på mail dkc@vestjysk.dk vedr. denne ordning.
Fakta om gården
Vi er medlem af

Gårdens adresse
Væggerskildevej 3a, 6971 Spjald
Sådan booker du et besøg
Ring først til Knud Christensen på 20219002 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking