J Bjerg-thomsens Vej 2, 6950 Ringkøbing
Brogaard
På gården bor Familien Skarregaard. Det er Per og Lisbeth, der står i spidsen for det daglige arbejde, men de får god hjælpe fra deres børn og svigerbørn. De driver en produktion med 180 sortbrogede malkekøer.
Køer
Klimatiltag
Naturtiltag
Velkommen til Brogaard
På gården med malkekøer bor Per og Lisbeth Skarregaard. De købte Brogaard i 2000 af Pers forældre, efter at de i fællesskab havde bygget en ny stald til ungdyrene (kalve og kvier).
Dyrene og markerne
Gården huser 180 malkekøer, som bliver malket af 3 nye Lely-robotter, der blev sat ind i oktober 2022. På taget er der en vejrstation, der styrer de store gardiner i siderne på stalden. I godt vejr er de åbne, og når det regner eller bliver for koldt, lukkes de ned og beskytter køerne. Køerne producerer mælk, som sælges til Arla.
Per og Lisbeth klarer selv arbejdet i stalden med hjælp fra en skoledreng. Markarbejdet klarer de med god hjælp fra deres børn og svigerbørn. Per og Lisbeth har selv maskinerne til størstedelen af arbejdet i marken. De dyrker i alt 250 hektar med græs, kartofler, majs og korn.
Dagen starter tidligt kl. 05.30, hvor Per og Lisbeth henter de køer, der ikke selv har været forbi robotterne i løbet af natten. Derefter sørger Lisbeth for at fodre kalvene, mens Per laver foder til køerne, kvierne og goldkøerne.
Landmanden
"Vi kan lide det frie erhverv som landmænd, arbejdet med dyr og den tætte kontakt med naturen. Vi synes, det er spændende med skolebesøg og muligheden for at fortælle om erhvervet og vise, hvor produktionen af fødevarerne starter."
Kom tæt på Brogaards klima- og naturtiltag
Gårdens klimatiltag
- Malkerobotter reducerer energiforbruget og gør malkningen mere effektiv.
- Gården producerer sin egen strøm med solceller. Det mindsker behovet for fossil energi og gør produktionen mere selvforsynende.
- Præcisionskørsel med GPS på traktor gør, at der kan sås, gødes og sprøjtes meget præcist. Det giver højere udbytte fra afgrøder og mindsker forbruget af brændstof, gødning og plantebeskyttelsesmidler.
- Gylle og/eller dybstrøelse sendes til biogasanlæg og bruges til at producere energi til strøm og varme.
- Når den varme mælk fra koen køles ned, bruges overskudsvarmen til at opvarme vand eller bygninger. Det bidrager positivt til gårdens energiforbrug.
Gårdens naturtiltag
- Har etableret bihoteller eller insekthoteller, der er små huse der giver gode levesteder til insekter.
- Gården har flerårige græsmarker, som ligger urørt i flere år ad gangen. Plantedækket mindsker udvaskning af næringsstoffer.
- Døde træstubbe bruges som gode levesteder for insekter og småkravl.
- Striber med blomster og planter skaber levesteder, som tilgodeser flere insekter og fugle.
... og meget mere som Lisbeth og Per gerne vil fortælle om, når I besøger gården.
Transport
Hvis din skole i Ringkøbing-Skjern Kommune har et undervisningsforløb om landbrug og gerne vil på gårdbesøg, er der mulighed for at få en gratis bus betalt af Vestjysk Landboforening. Kontakt Dorte Kvistgaard på mail dkc@vestjysk.dk vedr. denne ordning.
Fakta om gården
Vi producerer
Mælk, kvier/kalve og planteavl
Vi leverer til
Vi er medlem af
Gårdens adresse
J Bjerg-thomsens Vej 2, 6950 Ringkøbing
Sådan booker du et besøg
Ring først til Per Skarregaard på 26111300 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking