Store Hejbølvej 11, 6870 Ølgod
Lykkegård
På Lykkegård bor Bente og Bjarne Nørtoft. Her har de boet siden 1996, og de er 2. generation på gården, som består af en griseproduktion.
Grise
Naturtiltag
Velkommen til Lykkegaard
Lidt udenfor Ølgod bor Bente og Bjarne Nørtoft på gården Lykkegaard. Her har de boet siden 1996, og de er 2. generation på gården, som de overtog fra Bjarnes forældre. Bjarnes forældre havde malkekøer på gården, men i dag er det en konventionel griseproduktion med søer, smågrise og slagtegrise.
Bjarne har 10 ansatte på gården, som hjælper med det daglige arbejde både i stalden og på markerne.
Dyrene og markerne
Der er 1200 søer i produktionen, som tilsammen producerer 47.000 smågrise om året. Grisene leveres til Danish Crown.
Bjarne dyrker også 600 hektar jord. 1 hektar svarer til cirka 2 fodboldbaner. På markerne dyrker han en masse forskellige ting: vårbyg, vinterbyg, hvede, vinterraps, havre, rug og hestebønner. Det bliver primært brugt til foder til grisene og rapsen bliver solgt.
På Lykkegaard kan man opleve eksempler på naturtiltag
På Lykkegaard kan man se og opleve mange spændende ting. Der er solceller på tagene på staldbygningerne, som producerer strøm til bedriften. Desuden er der både blomsterstriber og blomsterbrak, som bidrager positivt til biodiversiteten på gårdens arealer.
Særligt for besøg på Lykkegaard
På Lykkegaard tager Bente og Bjarne imod grupper på op til 50 personer.
Transport
Hvis din klasse kommer fra en skole i Varde, Esbjerg, Billund, Vejen eller Gl. Brande Kommuner, kan du søge om at få bustransporten til gårdbesøget betalt af Jysk Landboforening. Læs mere om ordningen her.
Fakta om gården
Vi producerer
Søer, smågrise, slagtegrise og planteavl
Vi leverer til
Vi er medlem af
Nærmeste offentlige transport
Se rejsevejledningGårdens adresse
Store Hejbølvej 11, 6870 Ølgod
Sådan booker du et besøg
Ring først til Bjarne Nørtoft på 75243848 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking