Ullerupvej 86, 6780 Skærbæk
Niels Stamp
Lidt øst for byen Skærbæk i Sønderjylland ligger Marie og Niels Stamps gård. De glæder sig til at få besøg af skoleklasser, som har lyst til en sjov og lærerig dag på landet.
Kødkvæg eller slagtekalve
Klimatiltag
Naturtiltag
Økologisk
Velkommen hos Marie og Niels Stamp
Lidt øst for byen Skærbæk i Sønderjylland ligger Marie og Niels Stamps gård. Fra gården kan man følge et Spor i Landskabet op til områdets højeste punkt: Gassehøje. Herfra kan man se til Rømø, og man kan se syv kirketårne.
På gården bor vi, Marie og Niels. Vi har i flere år været besøgsgård for skoleklasser og turister. Niels er tredje generation på gården, som vi har drevet som en økologisk mælkeproduktion i 25 år.
Gårdbesøg under lidt andre rammer
Det er hårdt arbejde at passe køer, og pga. vores helbred har vi solgt køerne og driver ikke længere en mælkeproduktion. Vi fortsætter dog gerne med gårdbesøg, bare under lidt andre rammer.
Vi lejer nu vores jord og stalde ud til en nabo, der har fedekalve i staldene. De kan ses fra vores udsigtsplatform i stalden.
Når man er på gårdbesøg hos os, vil vi fortælle om dyr og planter, og gå i dybden med hvilke forskellige planter, der dyrkes på en gård. Vi vil fortælle om forskellen på økologisk og konventionelt landbrug.
Vi vil køre en tur i marken, se på planterne, finde regnorme og fortælle om jordens struktur. Vi kan køre til Gassehøje, som med sine 52 meter er det højeste punkt i området.
Der skal også ske andre ting; vi skal have Farmergames, hvor vi triller med halmballer, kaster med gummistøvler og mange andre ting. Og selvfølgelig skal I hoppe i vores trampoliner og lege i halmen.
I kan møde vores 5 katte, hunden Bamse, 2 kaniner og 4 heste.
Der vil selvfølgelig være tid til madpakker og hygge.
Vi glæder os til at tage imod jer her på gården.
Kom tæt på Niels Stamps klima- og naturtiltag
Gården producerer sin egen strøm med solceller. Det mindsker behovet for fossil energi og gør produktionen mere selvforsynende.
Striber med blomster og planter skaber levesteder, som tilgodeser flere insekter og fugle.
Hegn af buske og træer som giver læ og levesteder for dyr.
Der findes et SPOR i landskabet, som giver besøgende fri adgang til naturen ved Gasse Høje
Fakta om gården
Vi producerer
Planteavl og slagtekalve
Vi er medlem af
Gårdens adresse
Ullerupvej 86, 6780 Skærbæk
Sådan booker du et besøg
Ring først til Niels Stamp på 22740988 og lav en aftale og gennemfør derefter din booking